Johannes 8
1 [Men Jesus gik til Oliebjerget.
Aru Jisu Oliv pahar te jai jaise.
2 Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
Ekdom phojurte Tai aru mondoli te ahise, aru sob manu khan ahise; Tai bohi kene taikhan ke sikhai thakise.
3 Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
Titia niyom likha khan aru Pharisee khan pora ekjon mahila ke loi anise junke bebichari kaam te dhorise, aru taike taikhan majot te khara kori dise.
4 Og de sige til ham: „Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning.
Titia taikhan Jisu ke hudise, “Shika manu, etu mahila ke bebichari kaam te dhorise.
5 Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?‟
Aru niyom te pathor pora eneka khan ke mari dibi koi kene Moses he hukum di rakhise; kintu Apuni ki kobo?”
6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.
Taikhan Jisu ke porikha lobole he Taike eneka hudise, kintu eku bhi nahuna nisena Tai niche jhuki kene anguli pora matite kiba likhi thakise.
7 Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: „Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!‟
Kintu taikhan hudi thakise, titia Tai sidha khara hoi kene koise, “Tumi laga majote kun paap kora nai, tai he sob pora poila pathor taike maribi.”
8 Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden.
Tai arubi niche jhuki kene anguli pora matite likhi thakise.
9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
Jitia taikhan etu hunise, taikhan majot sobse bura khan pora shuru kori kene ekjon pichete ekjon kori kene jai jaise. Aru ta te Jisu ekla thaki jaise, aru utu mahila jun majot te khara thakise.
10 Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: „Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?‟
Aru Jisu sidha khara hoi kene taike koise, “Mahila, kot te ase tumike golti diya khan? Kunbi tumike golti diya nai?”
11 Men hun sagde: „Herre! ingen.‟ Da sagde Jesus: „Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!‟]
Tai koise, “Kunbi nai, Probhu.” Jisu koise, “Moi bhi tumike golti nadibo. Jabi aru paap na koribi.”
12 Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.‟
Titia Jisu taikhan ke koise, “Moi he duniya laga puhor ase; jun Ami laga picha koribo, tai andhera te najabo, kintu jibon laga puhor pabo.”
13 Da sagde Farisæerne til ham: „Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.‟
Pharisee khan Taike koise, “Apuni nijorke sakhi di ase; Apuni laga sakhi hosa nohoi.”
14 Jesus svarede og sagde til dem: „Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen.
Jisu taikhan ke jowab di koise, “Jodi Moi nijor karone sakhi dile bhi, Moi laga sakhi hosa ase. Kelemane Moi kot pora ahise aru kot te jabole ase etu Moi jane, kintu tumikhan to Moi kot pora ahise aru kot te jabole ase najane.
15 I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
Tumikhan to mangso hisab bisar kore; Moi kunke bhi bisar no kore.
16 Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
Jodi Moi bisar kore, Ami bisar kora hosa ase kelemane Moi ekla nohoi, kintu Moi Baba logote ase, jun Moike pathaise.
17 Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
Aru tumikhan niyom te bhi likha ase duijon laga sakhi to hosa ase koi kene.
18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.‟
Moi nijorke sakhi di ase, aru Baba jun Moike pathaise Tai bhi Amike sakhi di ase.”
19 Derfor sagde de til ham: „Hvor er din Fader?‟ Jesus svarede: „I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.‟
Titia taikhan Taike koise, “Tumi laga Baba kot te ase?” Jisu koise, “Tumikhan Moike bhi aru Moi laga Baba ke bhi najane; jodi tumikhan Amike janile, Ami laga Baba ke bhi janibole asele.”
20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
Tai etu kotha mondoli ghor te bhandar jaga pora koi thakise, aru kun bhi Taike dhora nai kelemane Tai somoi puncha nai.
21 Da sagde han atter til dem: „Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.‟
Aru Tai taikhan ke koise, “Moi to jai jabo, aru tumikhan Moike bisaribo aru tumikhan nijor paap pora mori jabo. Moi kote jabo, ta te tumikhan ahibo na paribo.”
22 Da sagde Jøderne: „Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?‟
Karone Yehudi cholawta khan koise, “Tai nijorke namorabo na? Etu karone Tai koi ase, ‘Kot Moi jabo tumikhan ta te ahibo na paribo’?”
23 Og han sagde til dem: „I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
Karone Jisu taikhan ke koise, “Tumikhan to niche pora ase; Moi to upor pora ase. Tumikhan to etu prithibi laga ase; Moi etu prithibi laga nohoi.
24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.‟
Etu karone, Moi koise tumikhan nijor paap pora mori jabo. Kelemane MOI ASE etu koi kene tumikhan biswas nokorile, tumikhan nijor paap pora mori jabo.”
25 De sagde da til ham: „Hvem er du?‟ Og Jesus sagde til dem: „Just det, som jeg siger eder.
Titia taikhan Taike koise, “Apuni kun ase?” Jisu taikhan ke koise, “Ki Moi tumikhan ke shuru pora koise etu ase.”
26 Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.‟
Moi bisi kotha kobole aru bisar kori bole ase tumikhan karone. Kintu Moike pathai diya to hosa ase; aru Tai pora Ami ki hunise, etu he Moi prithibi ke koi thake.”
27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
Taikhan bujhi bo para nai Tai Baba laga kotha taikhan ke koise koi kene.
28 Da sagde Jesus til dem: „Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg.
Titia Jisu taikhan ke koise, “Jitia tumikhan pora Manu laga Putro ke upor latkai dibo, titia tumikhan jani lobo MOI ASE, aru Moi nijor eku nakore, kintu jineka Baba he Moike sikhai, etu he Moi koi thake.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg gør altid det, som er ham til Behag.‟
Tai Moike pathaise aru Tai Moi logote thake, Tai Moike ekla nachare, kelemane Moi hodai Tai itcha he kori thake.”
30 Da han talte dette, troede mange paa ham.
Jitia Jisu etu kotha koi dise, bisi manu Taike biswas kori loise.
31 Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: „Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
Titia Jisu pora Taike biswas kori luwa Yehudi khan ke koise, “Tumikhan Ami laga kotha mani thakile tumikhan Ami laga hosa chela hoise;
32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.‟
aru tumikhan hosa ke jani lobo, aru hosa he tumikhan ke ajad kori dibo.”
33 De svarede ham: „Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?‟
Taikhan Taike koise, “Amikhan Abraham laga khandan ase, kitia bhi kun laga nokor thaka nai; kineka Apuni koise, ‘Tumikhan ke ajad kori dibo’?”
34 Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
Jisu jowab dise, “Moi tumikhan ke hosa kobo, jun bhi paap te thakise tai paap laga noukar ase.
Aru noukar to hodai ghor te nathake, kintu Putro to hodai thake. (aiōn g165)
36 Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
Karone, jodi Putro pora tumikhan ke ajad kori dile, tumikhan hosa pora ajad hoise.
37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
Tumikhan Abraham laga khandan ase etu Moi jane, kintu tumikhan Moike morai dibole bisari ase, kelemane Ami laga kotha karone tumikhan monte jagah nai.
38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.‟
Moi pora kowa kotha khan sob Moi laga Baba logote dikhise; karone tumikhan bhi tumikhan baba pora ki hunise, etu he koribi.”
39 De svarede og sagde til ham: „Vor Fader er Abraham.‟ Jesus sagde til dem: „Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
Taikhan Taike jowab dise aru koise, “Amikhan laga baba to Abraham ase.” Jisu taikhan ke koise, “Jodi tumikhan Abraham laga bacha khan hoile, tumikhan Abraham laga kaam khan koribi.
40 Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
Etiya tumikhan Moike morai dibole bisari ase, ekjon manu kun tumikhan ke hosa koi dise juntu kotha khan Moike Isor pora hunai se. Abraham tineka kora nai.
41 I gøre eders Faders Gerninger.‟ De sagde da til ham: „Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.‟
Tumikhan to tumikhan baba khan laga kaam kori thake.” Taikhan pora Taike koise, “Amikhan bebichar kaam pora jonom luwa nohoi; amikhan Baba ekjon he ase; Isor.”
42 Jesus sagde til dem: „Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
Jisu taikhan ke koise, “Jodi Isor tumikhan laga Baba hoile, tumikhan Moike morom koribo, kelemane Moi Isor pora ahise, Moi nijor pora aha nohoi, kintu Tai Moike pathaise.
43 Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
Kile tumikhan Ami laga kotha bujhi bo napare? Tumikhan Ami laga kotha nahuna nimite ase.
44 I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
Tumikhan to tumikhan baba, bhoot laga ase, aru tumikhan tai itcha he kori bole bhal pai. Tai shuru pora khun kora ase aru tai hosa te khara nathaka karone tai logote hosa nai. Kitia tai misa koi, tai nijor mon pora koi thake, kelemane tai misa ase aru misa khan laga baba ase.
45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
Kintu, Moi hosa koi, tumi Moike biswas nakore.
46 Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
Kun Moike paap laga galti dibo pare? Jodi Moi hosa koi, to tumikhan Moike kele biswas nakore?
47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.‟
Jun Isor pora ahise tai Isor kotha khan huni; kintu etu nimite tumikhan to taikhan laga kotha nahune, kelemane tumikhan Isor laga nohoi.”
48 Jøderne svarede og sagde til ham: „Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?‟
Titia Yehudi khan Taike jowab di koise, “Amikhan hosa kowa nohoi Apuni Samaria manu ase aru Apuni logote ekjon bhoot ase?”
49 Jesus svarede: „Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
Jisu koise, “Moi logote bhoot nai, kintu Moi Ami laga Baba ke sonman kore, aru tumikhan Moike bodnam kori ase.
50 Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
Kintu Moi nijor mohima nabisare; etu bisari thaka aru bisar kori thaka ekjon ase.
51 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.‟ (aiōn g165)
Hosa pora Moi tumikhan ke kobo, jodi kunba Ami laga kotha hune, tai kitia bhi mrityu nadikhibo.” (aiōn g165)
52 Jøderne sagde til ham: „Nu vide vi, at du er besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
Titia Yehudi khan Taike koise, “Etiya amikhan jani loise, Tumi logote bhoot ase. Abraham aru bhabobadi khan bhi mori jaise; aru Apuni koise, ‘Jodi jun Ami laga kotha ke rakhi lobo, tai mrityu nadikhibo.’ (aiōn g165)
53 Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?‟
Apuni amikhan laga Baba Abraham kun mori jaise, tai pora dangor ase naki? Bhabobadi khan bhi mori jaise. Apuni nijorke kun koi kene bhabi ase?”
54 Jesus svarede: „Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
Jisu jowab dise, “Jodi Moi nijorke mohima korile, Ami laga mohima eku nai; kintu Moike mohima kora Ami laga Baba he ase- junke tumikhan Isor koi kene mate.
55 Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: „Jeg kender ham ikke, ‟ da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
Tumikhan Taike najane, kintu Moi Taike jane. Aru jodi Moi koi, ‘Moi Taike najane’, tumi nisena Moi bhi misa hoise, kintu Moi Taike jane aru Tai laga kotha mane.
56 Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.‟
Tumikhan laga baba Abraham to Moi laga din dikhi bole asha te anondo kori ase, aru Tai dikhi paise aru khushi korise.”
57 Da sagde Jøderne til ham: „Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?‟
Titia Yehudi khan Taike koise, “Apuni pachas saal bhi huwa nai, aru Apuni Abraham ke dikhise?”
58 Jesus sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.‟
Jisu taikhan ke koise, “Hosa pora Moi tumikhan ke kobo, Abraham age pora, MOI ASE.”
59 Saa toge de Stene for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
Titia taikhan Taike mari dibole pathor uthaise; kintu Jisu Tai nijor lukai kene mondoli pora bahar ulai jaise.
