Johannes 8
1 [Men Jesus gik til Oliebjerget.
Maniyeokoon Iyesus Debrezyit guro maants bíami.
2 Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
Yaatśguurok'on Ik' moo maants aanat b́waa, ash jamonwere b́ maants bo weyi, bíwere bedek't boon b́ danifere b́ teshi.
3 Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
Nemo danifuwotsnat ferisawino eteefuwots widoke detsets máátsu dek' waat ash ashi dagots ned'ibok'iri.
4 Og de sige til ham: „Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning.
Iyesusshowere hank'o boeti, «Danifino, hamb máátsani widoke detserane,
5 Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?‟
Hank'o máátsu shutson togeyar b k'iritwok'owa Muse no nemotse b́ beezi, nemo b jangosh aawk'owe nieteti?»
6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.
Man bo etirwe bíatse bín s'amiyosh betsit keewo bodaatsitwok'o geyatni botesh, Iyesusmo dashan túmt b́ jabon datsats guut'o dek' b́ tuwi.
7 Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: „Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!‟
Anani bo aatre dambaan jobk' et kawdek't, «Ititse morr deshawo shini shútso k'aaú de biats shawu'e!» boosh bíet.
8 Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden.
Maniyere hak aaniy tuumt datsats b́ guut'i.
9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
Bowere man boshishtsok'on enaashatse dek't b́ tuutso jametswots ik ikon manoke k'az boami, mansh Iyesus taalotse need'at teshts máátsu s'uznton bíaal oorbgutsi.
10 Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: „Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?‟
Maniyere okoon Iyesus dambaan kawdek't, «Máátsune neena! neen s'aamirwots aabno? Niats angshitso konwor aalneya?» bíet.
11 Men hun sagde: „Herre! ingen.‟ Da sagde Jesus: „Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!‟]
Biwere «Doonzono! konwor aaliye» bi eti. Iyesuswere «Taawor niats angshratse, amee gitlo morro fink'aye» bíet.
12 Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.‟
Aaninwere Iyesus «Taa datsush sháán taane, tshuuts sha'itwo bí kashosh wotit shááano daatsitwe, t'alwotsnowere anaaneratse» ett boosh b́keewi.
13 Da sagde Farisæerne til ham: „Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.‟
Ferisawno etfwots «Nee n took jangoshe n gawiriye, n gawonwere arikaliye» boet.
14 Jesus svarede og sagde til dem: „Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen.
Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Dab taa t took jangosha tkeewiri b́wotiyalor taa ewuke t waatsok'o, aawok timiruwok'o t dantsotse t gawts gawo arikee, itmó aawoke t waatsok'onat aawok tiamirwok'o danatste.
15 I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
It ash etok'one it angshiri, taamó konatsor angshratse.
16 Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
Dab tiangshiyalor taan woshtso niho taanton b́ wottsotsnat taa tial tiangshrawotse tiangsho arikee,
17 Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
Git ashuwots gawuts gawo arik b́ wottsok'o it nemotse guut'ere.
18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.‟
Mansh taa tjangosh gawituwe, taan woshts Nihonuwere t jangosh gawituwe.»
19 Derfor sagde de til ham: „Hvor er din Fader?‟ Jesus svarede: „I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.‟
Manoor bo «N nih ewuke b́fa'oni?» ett bo aati. Iyesuswere «Taan wotowa t nihi wotowa danatste, taan it danink'e t nihino danank'te b́teshi» ett boosh bíaani.
20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
Iyesus keewan b́ keewu Ik' mootse giz dek'eyiru sat'ni ganoke bedek't b́ daniyora. B́wotiyalor b́ gizewo b́ borafa'otse konuwor bín deshatse.
21 Da sagde han atter til dem: „Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.‟
Anyinuwere Iyesus hank'o boosh bíet, «Taawere ametuwe, itwere taan geyitute, ernmó it morrontona it k'iriti bako taa tiamiruwok it wosh falratste.»
22 Da sagde Jøderne: „Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?‟
Ayhudi naashuwotswere « ‹Taa tiametwok it woo falratste› bíetir b́ tooko úd'ishek'una?» boats atsewo boeti.
23 Og han sagde til dem: „I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
Manats dabt Iyesus hank'o boosh bíet, «It daashik itne, taa dambik taane, it datsanatsik itne taamó datsanatsik taanaliye,
24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.‟
Taa Bín twottsok'o amano it k'azal it morronton it k'iritwotse it morrontoniye it k'iriti tietiye manshe.»
25 De sagde da til ham: „Hvem er du?‟ Og Jesus sagde til dem: „Just det, som jeg siger eder.
Bowere «Nee konene?» boet. Iyesuswere boosh hank'o bíet, «Shintson tuzdek'at itsh t keewtsok'on taane,
26 Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.‟
It jangosh t keewitwonat tiangshitwo ay keewo detsfe, s'uznmó taan woshtso ari keewetske, taawor datsush t keewitwo bíyoke t shishtsoniye.»
27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
Bí niho jango b́ keewtsok'o boosh galeratse b́ tesh.
28 Da sagde Jesus til dem: „Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg.
Mannsh Iyesus boosh hank'o bíeti, «Ash na'o dambaan tuuzde'er it jitor taa bín t wottsok'o danetute, mank'o niho taash b́danitso t keewirwok'oni bako tialmec'ron eegor t k'alrawok'o manoor t'iwintsitute.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg gør altid det, som er ham til Behag.‟
Taan woshtso taantoniye, aaw aawon t k'aliruwo bín geneushit keew b́wottsotse ti'ali k'azk'reratsee.»
30 Da han talte dette, troede mange paa ham.
Iyesus man b́keeutsok'on ay ashuwots bín boamani.
31 Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: „Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
Iyesus bín amants ayhudiwotssh hankowa bíet, «It t aap'o korede bín it beyal arikon t danifuwotsi wotitute,
32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.‟
Aronowere danetute, aronuwere iti s'ayino kishitwe.»
33 De svarede ham: „Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?‟
Boomó «Noo Abraham naar noone, b́ jamon konshor guuts wot danaknone, eshe nee ‹Nas'o keshetute› noosh nietir aawuk'oneya?» bo et.
34 Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Arikon arikoniye itsh tietiri, morr finiru jamo morri guutse,
Guutso jam aawosh mootse beerake, na'onmó jam aawosh mootse b́befoni. (aiōn g165)
36 Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
Mansh naayo nas'o iti b́ kishyal arikon nas'o wotitute.
37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
Abraham naar it wottsok'o taa danfee, ernmó t keewo it de'awotse taan úd'osh it geyiri.
38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.‟
Taa t nihoke t bek'tsoniye tkeewiri, itmó it nihoke it shishtsoniye it k'aliri.»
39 De svarede og sagde til ham: „Vor Fader er Abraham.‟ Jesus sagde til dem: „Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
Bowere «Nonih Abrahamiye» ett boaaniy. Iyesuswere boosh hank'o bíeti, «Abraham nana'uwotsi it wotink'ere Abraham finoniye it finyank'oni,
40 Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
Taaamó Ik'oke t shishts arikoniye itsh tkeewi, itmó taan úd'oshe it geyiri, Abraham mank'o k'alratse.
41 I gøre eders Faders Gerninger.‟ De sagde da til ham: „Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.‟
Eshe it itfiniriye it nih finoniye.» Bowere «Widon shuwets dik'al noanaliye, ik nihe nodetsi bíwere Ik'oniye» bo et.
42 Jesus sagde til dem: „Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
Iyesuswere hank'o boosh bíeti, «Ik'o it nihi b́wotink'ermó taan shunank'te b́ teshi, taa hanok t weyiye Ik'okne, taan woshtso bína bako taa ttookon waratse.
43 Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
Eegoshe t keewo itsh gaalo bk'azi? T aap' shisho it maawutsoshe.
44 I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
It itnih Diyablos nana'uwots itne, it it shuniye it nih teuniruwo k'aloshe, bi shintson dek't b́tuutso kash úd'ke, arikeewo bíyoke bíaaltsotse arikeewonton b́ jamon gonkeyo deshatse, bí kootetskonat koot jami nih b́wottsotse koto b́keewor b́ tookotse kishdek'tni b́keewiri.
45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
Taayere ariko tkeewirwosh taan amaneratste,
46 Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
Aab ititse ‹Morretsk neene› etetuwo kone? Arika t keewiri wotiyal bere, eegoshe taan amano it k'azi?
47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.‟
Ik'okik wottso Ik'i aap'e b́ shishfoni, eshe it Ik'i aap'o shisho it k'azir Ik'okik woto it k'aztsoshe.»
48 Jøderne svarede og sagde til ham: „Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?‟
Ayhudiwots, «Neehe Samrawinene, Fo'erawoniye niatse fa'ee no ettso ar woteratsáá?» boeti.
49 Jesus svarede: „Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
Iyesuswere hank'o et boosh bianiy, «Taa fo'erawo tiatse aaliye, ernmó t nihiye tmangiyiri, itmó taana it ketiyri.
50 Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
Wotowa bako taa t took mango geeratse, t mangi jangosh moshetwonat taash angishitwo k'osho fa'ee.
51 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.‟ (aiōn g165)
Arikon arikone itsh tietiriye, ti aap'o kor dek'etwoniye b́ jamon k'irratse.» (aiōn g165)
52 Jøderne sagde til ham: „Nu vide vi, at du er besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
Ayhudiwots hank'owa bísh boet, «Fo'erawo niatse b́beyiruwok'o and danrone, dab́ Abrahmwor k'irre, nebiyiwotswere k'irrne, nemon ‹T aap'o kordek'etwo b́jamon k'irratse› etfne, (aiōn g165)
53 Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?‟
Eshe nee no nih k'irtso Abrahamiyere bogfiya? nebiyiwots k'irrno, eshe nee n tooko koni woshishe?»
54 Jesus svarede: „Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
Iyesus hank'o ett bíaaniy, «Taa t tooko t mangiyal t mango k'auntso deshatse taan mangiyituwo t nihiye, bíwere ‹No Ik'oniye› it etirwoni.
55 Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: „Jeg kender ham ikke, ‟ da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
B́ wotiyalor it bín danatste, taamo bín danfee, taa bín danatse tietalmó itkok'o kootetsoniye twoti, taamo bín danfee, b́ aap'onowere kordek'etuwe.
56 Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.‟
It nih Abraham ti aawo b́ bek'etwosh gene'owere, bek'tnwere gene'uwere.»
57 Da sagde Jøderne til ham: „Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?‟
Manoor ayhudiwots, «Nee dab balk'ats nato woterafa'ane, eshe aawk'oneya Abrahami bek're nietiri?» bo eti.
58 Jesus sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.‟
Iyesuswere, «Arikon ariko itsh tietiriye, Abrahamiyere shin fa'e.» bíet.
59 Saa toge de Stene for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
Mansh ayhudiwots bin togosh shútso k'aa'u bodek'i, Iyesusmó bo aawatse ashwutsat Ik' mootse kesht biam.
