Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
Basa naa ma, Yesus se laoꞌ ndule profinsi Galilea. Ana nda nau lao ndule sia profinsi Yudea sa, huu hambu atahori Yahudi ra malangga mana sia naa ra rae tao risa E.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
Leleꞌ naa, atahori Yahudi ra feta etu-orun fo babae rae, “Feta lalaaꞌ”, sangga deka ena.
3 Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
Boe ma Yesus odi nara denu E rae, “Malole lenaꞌ, Aꞌa lao hela ia, fo lao muu sia Yudea. Naa fo atahori mana tungga Aꞌa sia naa ra o bisa rita dala-dalaꞌ fo Aꞌa taoꞌ ra boe.
4 Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!”
Huu mete ma atahori esa nau fo atahori hetar mete rita eni manaselin, na, ana afiꞌ tao funi-funiꞌ. Huu Aꞌa tao manadadꞌi-manaseli mataꞌ-mataꞌ, de malole lenaꞌ fai, mete ma basa atahori bisa rita saa fo Aꞌa taoꞌ a naa!”
5 Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
Odi nara olaꞌ raꞌo naa, huu ara nda ramahere tebꞌe E sa boe.
6 Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
Boe ma Yesus nataa nae, “Taꞌo ia. Leleꞌ ia, Au fai ngga nda feꞌe losa sa. Te mete ma hei mae mii, na, sudꞌiꞌ a fai hiraꞌ o bisa.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Atahori sia raefafoꞌ ia ra nda binci nggi sa. Te ara binci Au, huu Au utudꞌu basa tatao-nonoꞌi nara. Te rala nara deꞌulakaꞌ.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.”
Hita fai malole agaman, deka nema ena. Hela neu fo akaꞌ hei mii miꞌihuluꞌ sia Yerusalem. Au nda feꞌe nau uu sa, huu fain nda feꞌe losa sa.”
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Ana olaꞌ basa naꞌo naa, boe ma Ana leo neuꞌ a profinsi Galilea.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
Leleꞌ odi nara lao reu tungga atahori Yahudi ra fai malolen sia Yerusalem, Yesus o tungga neu boe. Te Ana neu naꞌababambi Aon, naa fo atahori nda bubꞌuluꞌ sa.
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?”
Leleꞌ fai malole mia Yerusalem, atahori Yahudi ra malangga nara sangga E. Ara ratane rae, “Atahori naa sia bee, e?”
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand;” men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.”
Atahori hetar utu-utu soꞌal Eni. Ruma rae, “Eni, atahori maloleꞌ.” Ruma fai rae, “Hokoꞌ! Eni, mana peko-lelekoꞌ hiiꞌ a laka-ese atahori hetar.”
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Te nda hambu esa saa boe nambarani olaꞌ relo-relo soꞌal Yesus sa, huu ara ramatau malangga naa ra.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Nandaa no fai maloleꞌ a banggi rua na, ma Yesus Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a rala neu. Boe ma nanori sia naa.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?”
Boe ma atahori Yahudi ra malangga nara tabangangaa rae, “Atahori ia nda nanori naeꞌ nita onaꞌ hita sa. Te taꞌo bee de Ana nahine dalaꞌ hetar onaꞌ ia?”
16 Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Boe ma Yesus nafadꞌe se nae, “Rena, e. Dala-dalaꞌ fo Au unoriꞌ ra, nda miaꞌ a Au mesaꞌ nggo sa, te mia Eni mana denu Auꞌ a.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Atahori mana tebꞌe-tebꞌeꞌ nau tao tungga Lamatualain hihii-nanaun, dei fo ana nahine, Au nenori ngga naa, tebꞌe-tebꞌeꞌ nema mia Lamatualain, do nema mia akaꞌ Au mesaꞌ nggo.
18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
Huu atahori mana olaꞌ nendi akaꞌ mesaꞌ ne koasan, eni sanggaꞌ a naraꞌ. Te atahori mana nau soꞌu-botiꞌ nara malole neu atahori mana denu eniꞌ a, na, tantu ana olaꞌ no rala ndoos. Boe ma ana nda naꞌena peko-lelekoꞌ sa.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?”
Baꞌi Musa fee Lamatualain Hohoro-lalanen neu nggi ena. Te hei nda tao tungga sa. Dadꞌi, taꞌo bee de hei sangga-sangga dalaꞌ fo mae tao misa Au?”
20 Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?”
Basa ma atahori hetar ratane rae, “Olaꞌ saa, ia? Mbei ma nitur tao nggo, do? Seka mana sangga dalaꞌ fo nae tao nisa nggo?”
21 Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Boe ma Yesus nataa nae, “Taꞌo ia. Au feꞌe taoꞌ a manadadꞌi-manaseliꞌ mataꞌ esaꞌ a sia fai hule-oꞌeꞌ a, te basa hei miminasa ena.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
Te lao-lao esa, hei tao-ues sia fai hule-oꞌeꞌ a, onaꞌ ia boe: baꞌi Musa naꞌondaꞌ sunat hohoro-lalanen nae, mete ma atahori bonggi nala ana touꞌ, na, neu fai kafalun, hei musi sunat ana dikiꞌ naa. Itaꞌ mae faiꞌ naa, nandaa no fai hule-oꞌeꞌ o, hei musi sunat e. (Te tungga matetun, hohoro-lalaneꞌ naa ra rahuluꞌ baꞌi Musa. Huu Lamatualain fee hohoro-lalaneꞌ naa ra raꞌahuluꞌ neu baꞌi Abraham.)
23 Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
Dadꞌi mete ma sunat ana dikiꞌ esa nandaa no fai hule-oꞌeꞌ na, nda sala no baꞌi Musa hohoro-lalanen sa, na, taꞌo bee de hei miminasa Au, huu Au uꞌuhahaiꞌ atahori kekoꞌ nandaa no fai hule-oꞌeꞌ? Nda nandaa no dudꞌuꞌat sa, to!?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!”
Afiꞌ nile atahori tungga akaꞌ dala-dalaꞌ fo hei bisa mita no mata mara. Duduꞌa naruꞌ fo timba-tai basa-bꞌasaꞌ e no malolole dei, basa fo feꞌe miꞌetuꞌ no matetuꞌ ena.”
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
Basa naa ma, hambu atahori hira mia kota Yerusalem ratatane rae, “Atahori ia, ara sangga fo rae tao risa E, do?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
We, seli, o! Ana olaꞌ relo-relo sia atahori hetar mata nara. Te nda hambu esa denu E nee-nee sa boe. Tungga hei, na taꞌo bee? Mbei ma mana toꞌu koasa ra bubꞌuluꞌ ena do hokoꞌ, rae Atahori ia, naeni Kristus, fo Lamatualain helu memaꞌ nae haitua nemaꞌ a ena, do?
27 Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.”
Te akaꞌ na, taꞌo ia: leleꞌ Lamatualain haitua Kristus nema, atahori nda rahine Eni mia bee nema sa boe. Te hita tahine Atahori ia mia bee nema ena.”
28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Leleꞌ naa, Yesus feꞌe nanori atahori sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a sodꞌan. Leleꞌ rena atahori ra ola-olaꞌ taꞌo naa, boe ma Ana natane se no hara deres nae, “Hei duꞌa mae, hei mihine Au, ma bubꞌuluꞌ tebꞌe Au uma mia bee, do? Au nda uma sia ia tunggaꞌ a hihii-nanau ngga sa. Huu mana denu Au ia, tebꞌe-tebꞌeꞌ sia. Hei nda mihine E sa boe.
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.”
Te Au uhine E, huu Au uma mia E, ma Eni mana denu Au na.”
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Basa boe ma, ara rae humu E. Te nda hambu esa bisa toꞌu nala E sa, huu fain nda feꞌe losa sa.
31 Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?”
Mia atahori hetar mana sia naa ra, hambu hetar ramahere E boe. Ara ola-olaꞌ rae, “Atahori ia tao manadadꞌi-manaseliꞌ hetar ena. Ma leleꞌ Kristus nema, mbei ma Ana nda tao lenaꞌ mia Atahori ia sa, to?”
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Sia atahori hetar taladꞌa nara, hambu atahori hira mia partei agama Farisi ra boe. Ara rena atahori hetar olaꞌ utu-utu dalaꞌ naa ra soꞌal Yesus. Basa ma, ara ro malangga agama Yahudi ra malangga nara haitua atahori hira mana ranea Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, fo reu humu Yesus.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
Boe ma Yesus nafadꞌe nae, “Au fai ngga fo hambu uꞌubꞌue o nggi, helaꞌ a mbei ena. Nda dooꞌ sa ena te Au lao baliꞌ isiꞌ Eni mana denu Au a.
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.”
Dei fo mete ma, hei mae sangga Au, te ama nda mindaa sa. Huu Au ae uu sia mamanaꞌ esa, fo hei nda bisa tungga sa.”
35 Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
Basa ma, atahori Yahudi ra malangga nara esa natane esa rae, “Atahori ia nae neu sia bee? Ana neu sia mamanaꞌ bee, fo hita nda tandaa to E sa? Ana nae neu keke sia atahori Yahudi fo masodꞌan sea-saranggaa sia nusa deaꞌ, do? Ana nae neu nanori atahori mana pake dedꞌea Yunani sia naa, do? Do, taꞌo bee?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?”
Eni masud na saa, de Ana olaꞌ nae, ‘Hei nau sangga Au, te nda mindaa sa.’ Boe ma, ‘Au ae uu sia mamanaꞌ esa, fo hei nda bisa tungga sa’?”
37 Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Nandaa no fefetas fai mateteꞌen, mana dadꞌi fai monaeꞌ manaseliꞌ naa, ma Yesus nambariiꞌ de nameli nae, “Rena, o! Seka naꞌamadꞌa, na, nema sia Au fo ninu!
38 Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.”
Mete ma hambu mana ramahere Au, na, nema ninu neuꞌ ena! Huu Lamatualain Susura Meumaren suraꞌ ena nae, ‘Oe mana nendi masodꞌaꞌ dei fo nasapupuraꞌ dea nema mia atahori mamahereꞌ ra rala nara.’ Basa fo, ara hambu masodꞌa ndoo-tetuꞌ a. No taꞌo naa, ara o tulu-fali atahori laen fo hambu masodꞌa ndoo-tetuꞌ a boe.”
39 Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Naa, Yesus olaꞌ soꞌal Lamatualain Dula-dalen, huu basa atahori mana ramahere Yesus dei fo simbo Dula-daleꞌ naa. Te leleꞌ Yesus olaꞌ naꞌo naa, ara nda feꞌe simbo duladaleꞌ a saa, huu Lamatualain nda feꞌe fee sa. Memaꞌ Lamatualain nda feꞌe fee sa, huu Ana nda feꞌe soꞌu nananaru Yesus sa.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.”
Atahori hetar sia naa rena Yesus olaꞌ taꞌo naa. Boe ma ruma ola-olaꞌ rae, “Tantu Atahori ia, Lamatualain mana Ola-olan, fo Ana helu memaꞌ eniꞌ a fai maꞌahulun!”
41 Andre sagde: „Dette er Kristus;” men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Hambu ruma fai rae, “Hokoꞌ! Eni, Kristus, fo Lamatualain dudꞌu memaꞌ mia fai maꞌahulun!” Te hambu ruma fai, rasapaa rae, “Nda bisa sa! Huu Kristus, nda atahori Galilea sa. Tebꞌe, to?
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?”
Huu Lamatualain Susura Meumaren suraꞌ oi, Kristus naa, mane Daud tititi-nonosin. Sia mamanaꞌ laen o nenesuraꞌ oi, Eni, atahori Betlehem, naeni mane Daud kambon. Onaꞌ naa, to?”
43 Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Dadꞌi atahori ra rababanggi huu Yesus.
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
Hambu atahori hira o rae toꞌu rala E boe. Te nda hambu toꞌu rala E sa.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?”
Basa ma, mana ranea Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, mana rema rae humu Yesus, baliꞌ risi malangga agama Yahudi ra malangga nara ro atahori Farisi ra. Boe ma atahori moko-monaen ra ratane rae, “Wei! Saa de hei nda mendi E nema sa?”
46 Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.”
Ara rataa rae, “Awii! Nda hambu atahori esa olaꞌ nita onaꞌ E sa boe!”
47 Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
Atahori Farisi naa ra ratane rae, “Heh! Hei o nenepeko-lelekoꞌ ena boe, do?
48 Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
Misinedꞌa, e! Nda hambu mia hita atahori Farisi ra, do, mia malangga-malangga ra ramahere E sa. Tebꞌe, do? Mete ma atahori moko-monaen ra nda ramahere sa, na, saa de hei nau mimihere neu E fai?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.”
Te atahori hetar ia ra mana nau ramahere neu E, nda rahine Lamatualain Hohoro-lalanen sa. Dei fo Lamatualain hukun se beran seli!”
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Te sia naa hambu atahori Farisi esa, naran Nikodemus. Eni, tetemba-tetembaꞌ na neu ola-olaꞌ nita no Yesus. Basa ma natane mbali se nae,
51 „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?”
“Taꞌo bee? Tungga hita agaman hohoro-lalanen, na, hita taꞌetuꞌ memaꞌ atahori dedꞌeat na, do? Do, hita musi rena e dei, fo tatane ana tao saa, dei fo feꞌe bisa taꞌetuꞌ dedꞌeat na?”
52 De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.”
Boe ma ara bua e rae, “Weh! Ho ia, atahori Galilea onaꞌ E, do? Paresaꞌ lutuꞌ-leloꞌ Lamatualain Susura Meumaren dei! Seꞌu malolole fo bubꞌuluꞌ mae, nda hambu Lamatualain mana ola-olan esa sa boe nema mia Galilea!”
53 [Og de gik hver til sit Hus.]
[Boe ma ara rasidꞌa, de basa se baliꞌ.
