Johannes 7
1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
Sidan for Jesus kringum i Galilæa; han vilde ikkje ferdast kring i Judæa; for jødarne sat um og vilde drepa honom.
2 Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
So leid det fram til den jødiske høgtidi dei kallar lauvhyttehelgi.
3 Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
Då sagde brørne hans til honom: «Flytt herifrå, og far til Judæa, so læresveinarne dine og kann få sjå dei verki du gjer!
4 Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟
For ingen som vil vera namnspurd, gjer noko i løynd. Når du gjer slike ting, so syn deg fram for verdi!»
5 Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
For brørne hans trudde ikkje på honom, dei heller.
6 Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
Jesus svara: «Mi tid er endå ikkje komi; men for dykk er det allstødt lagleg tid.
7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
Verdi kann ikkje hata dykk; men meg hatar ho, for di eg vitnar um henne, at gjerningarne hennar er vonde.
8 Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟
Far de upp til høgtidi! Eg fer ikkje upp til denne høgtidi; for mi tid er endå ikkje fullkomi.»
9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
Dette sagde han med deim, og vart verande i Galilæa.
10 Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
Men då brørne hans var farne upp til høgtidi, då for han og dit, ikkje berrsynt, men som i løynd.
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟
Jødarne leita no etter honom på høgtidi og sagde: «Kvar er han, denne mannen?»
12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand; ‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟
Og det vart mykje mulling um honom millom folket; sume sagde: «Det er ein god mann!» andre sagde: «Nei, han forvillar folket!»
13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Men ingen tala fritt ut um honom; for dei var rædde jødarne.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
Då det alt leid midt uti høgtidi, gjekk Jesus upp i templet og lærde.
15 Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟
Jødarne undra seg og sagde: «Kvar hev han lærdomen sin frå, som ikkje hev gjenge på nokon skule?»
16 Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
Då tok Jesus til ords og sagde til deim: «Mi læra er’kje mi, men hans som sende meg.
17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
Vil nokon gjera etter hans vilje, skal han få røyna um læra er frå Gud, eller um eg talar av meg sjølv.
18 Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
Den som talar av seg sjølv, søkjer si eigi æra; men den som søkjer æra åt den som hev sendt honom, er sannordig, og det finst ikkje urett i honom.
19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟
Hev’kje Moses gjeve dykk lovi? og ingen av dykk held lovi. Kvi tenkjer de på å drepa meg?»
20 Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟
«Du er forgjord!» svara folket, «kven tenkjer på å drepa deg?»
21 Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
Jesus svara deim: «Eg gjorde eitt verk, som de alle undrar dykk yver.
22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
Moses hev gjeve dykk umskjeringi - ja, ho er no ikkje frå Moses, men frå federne - og de umskjer eit menneskje på kviledagen.
23 Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
Når no eit menneskje fær umskjeringi på kviledagen, so ikkje lovi åt Moses skal brjotast, er de då harme på meg for di eg gjorde eit heilt menneskje godt att på ein kviledag?
24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟
Døm ikkje etter det som er utvendes, men lat domen dykkar vera rettferdig!»
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
Det var nokre av Jerusalems-buarne som sagde: «Er’kje dette den mannen som dei tenkjer på å drepa?
26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
og no talar han fritt ut, og dei segjer ikkje eit ord til honom! Skulde dei styrande retteleg ha skyna at han er Messias?
27 Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟
Men um denne mannen veit me kvar han er ifrå, og når Messias kjem, veit ingen kvar han er ifrå.»
28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
Difor ropa Jesus, med han lærde i templet: «Ja, de kjenner meg, og de veit og kvar eg er ifrå; og endå er eg ikkje komen av meg sjølv, men det er i røyndi ein som hev sendt meg, ein som de ikkje kjenner;
29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟
eg kjenner honom, for eg kjem ifrå honom, og det var han som sende meg.»
30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
Då vilde dei gripa honom; men ingen lagde hand på honom; for endå var’kje tidi hans komi.
31 Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟
Men mange av folket trudde på honom og sagde: «Når Messias kjem, tru han då gjer fleire teikn enn denne mannen hev gjort?»
32 Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Farisæarane høyrde at folket mulla soleis um honom, og øvsteprestarne og farisæarane sende tenarar som skulde gripa honom.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
Då sagde Jesus: «Endå eit lite bil er eg hjå dykk, so gjeng eg til honom som hev sendt meg;
34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟
de skal leita etter meg og ikkje finna meg, og der eg er, kann ikkje de koma.»
35 Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
So sagde jødarne seg imillom: «Kvar vil han fara av, sidan me ikkje skal finna honom? Tru han vil fara til deim som bur rundt ikring millom grækarane, og læra grækarane?
36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟
Kva meinte han med dei ordi han sagde: «De skal leita etter meg og ikkje finna meg, og der eg er, kann ikkje de koma?»»
37 Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Den siste dagen, den største i høgtidi, stod Jesus og ropa ut: «Er det nokon som er tyrst, so lat honom koma til meg og drikka!
38 Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟
Den som trur på meg, frå hans liv skal det, som Skrifti segjer, renna elvar med livande vatn.»
39 Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Det sagde han um Anden som dei skulde få, dei som trudde på honom; for endå var ikkje Anden komen, av di Jesus endå ikkje var herleggjord.
40 Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟
Sume bland folket sagde då dei høyrde dei ordi: «Dette er visst og sant profeten.»
41 Andre sagde: „Dette er Kristus; ‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
Andre sagde: «Det er Messias.» Men sume sagde: «Messias kjem då vel ikkje frå Galilæa?
42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟
Hev ikkje Skrifti sagt at Messias er av Davids ætt, og kjem frå Betlehem, den grendi som David åtte heime i?»
43 Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
Soleis kløyvde folket seg i flokkar for hans skuld,
44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
og sume av deim var huga til å gripa honom, men ingen lagde hand på honom.
45 Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟
Då tenararne kom attende, sagde øvsteprestarne og farisæarane til deim: «Kvi tok de honom ikkje med dykk?»
46 Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟
Tenarane svara: «Aldri hev noko menneskje tala som honom!»
47 Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?
Då sagde farisæarane: «Hev de og vorte dåra?
48 Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
Er det nokon av dei styrande som trur på honom, eller av farisæarane?
49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟
Men denne mugen, som ikkje kjenner lovi, er forbanna.»
50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
Segjer Nikodemus, han som fyrr ein gong var komen til Jesus, og som høyrde til flokken deira:
51 „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟
«Dømer lovi vår nokon mann, fyrr dei hev høyrt på honom og fenge vita kva han gjer?»
52 De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟
«Er du og frå Galilæa, kann henda?» svara dei. «Granska etter, so fær du sjå at det aldri kjem nokon profet frå Galilæa!»
53 [Og de gik hver til sit Hus.]
So gjekk kvar heim til seg.
