Johannes 6
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.
Sima na yango, Yesu akendeki na ngambo mosusu ya ebale ya Galile oyo babengaka mpe ebale ya Tiberiade.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.
Bato ebele bazalaki kolanda Ye mpo ete bazalaki komona bikamwa oyo azalaki kosala na banzoto ya babeli.
3 Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Yango wana Yesu amataki na ngomba mpe avandaki kuna elongo na bayekoli na Ye.
4 Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.
Nzokande Pasika, feti ya Bayuda, ekomaki pene.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?‟
Tango Yesu atombolaki miso, amonaki ebele ya bato penza koya epai na Ye; alobaki na Filipo: — Tokosomba mapa wapi mpo na koleisa bato oyo nyonso?
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
Yesu atunaki Filipo motuna oyo mpo na komeka ye mpe kotala soki akoloba nini, pamba te Ye, Yesu, ayebaki makambo oyo alingaki kosala.
7 Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.‟
Filipo azongiselaki Yesu: — Mapa oyo tokoki kosomba na mbongo ya bibende nkama mibale ekokoka te mpo ete moto moko na moko kati na bango azwa eteni ya lipa!
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
Moko kati na bayekoli na Ye, oyo kombo na ye ezali Andre, ndeko mobali ya Simona Petelo, alobaki na Ye:
9 „Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?‟
— Ezali awa na elenge mobali moko oyo azali na mapa mitano basala na bambuma ya orje, mpe bambisi mibale; kasi yango ekosala nini mpo na ebele ya bato oyo?
10 Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned; ‟ og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
Yesu apesaki bango mitindo: — Boloba na bato nyonso ete bavanda. Boye, lokola ezalaki na matiti ebele na esika yango, bavandaki. Ezalaki wana na mibali pene nkoto mitano.
11 Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
Bongo Yesu azwaki mapa yango, azongisaki matondi epai ya Nzambe mpe akabolaki yango epai ya bato oyo bazalaki wana; asalaki mpe bongo na bambisi: bato bazwaki kolanda ndenge posa na bango ezalaki.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.‟
Sima na bato kolia mpe kotonda, Yesu alobaki na bayekoli na Ye: — Bosangisa biteni oyo etikali mpo ete eteni moko te ebeba.
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
Basangisaki biteni yango; mpe na biteni ya mapa mitano basala na bambuma ya orje, oyo etikalaki na maboko ya bato oyo baliaki, batondisaki bitunga zomi na mibale.
14 Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.‟
Tango bato bamonaki bikamwa oyo Yesu awutaki kosala, balobaki: « Azali penza Mosakoli oyo asengelaki koya na mokili. »
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.
Kasi, lokola Yesu ayebaki ete bazali na makanisi ya kokamata Ye mpo na kokomisa Ye mokonzi, abendanaki lisusu na ngomba mpo ete azala kaka Ye moko.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
Tango pokwa ekomaki, bayekoli na Ye bakitaki na ebale
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
epai wapi bamataki na bwato moko, bakatisaki ebale mpo na kokende na Kapernawumi, na ngambo mosusu ya ebale. Butu ekotaki, wana Yesu amikomelaki nanu te epai bango bakomaki.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
Ekumbaki moko ebandaki kopepa, mpe mayi ya ebale etombokaki.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
Awa basilaki koluka nkayi na molayi ya bakilometele pene mitano to motoba, bamonaki Yesu kotambola likolo ya mayi ya ebale mpe kopusana pene ya bwato; somo makasi ekangaki bango.
20 Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!‟
Kasi Yesu alobaki na bango: « Kimia! Kimia! Bobanga te! Ezali Ngai! »
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
Balingaki kokotisa Yesu na bwato, kasi, mbala moko, bwato etutaki mabele ya esika oyo bazalaki kokende.
22 Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
Mokolo oyo elandaki, bato oyo batikalaki na ngambo mosusu ya ebale bayaki kokanisa na sima ete ezalaki kaka na bwato moko, mpe ete Yesu akendeki bwato moko te na bayekoli na Ye; bayekoli bakendeki bango moko kaka.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
Nzokande, babwato mosusu ewutaki na Tiberiade mpe ekomaki pene ya esika oyo baliaki mapa sima na Nkolo kozongisa matondi epai ya Nzambe.
24 da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Tango bato bamonaki ete, ezala Yesu to bayekoli na Ye, moko te azalaki lisusu wana, bamataki na babwato yango mpe bakendeki koluka Yesu, na Kapernawumi.
25 Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?‟
Tango bakutaki Ye na ngambo mosusu ya ebale, batunaki Ye: — Rabi, okomaki awa tango nini?
26 Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Yesu azongiselaki bango: — Nazali koloba na bino penza ya solo: soki bozali koluka Ngai, ezali kaka mpo ete boliaki mapa mpe botondaki, kasi ezali te mpo ete bomonaki bikamwa.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.‟ (aiōnios g166)
Bosalaka te mpo na bilei oyo ebebaka, kasi bosalaka mpo na bilei oyo ewumelaka mpo na bomoi ya seko, bilei oyo Mwana na Moto akopesa bino; pamba te ezali Ye nde Nzambe Tata abeta kashe. (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?‟
Batunaki Ye lisusu: — Tosengeli kosala nini mpo na kokokisa misala oyo Nzambe azali kozela epai na biso?
29 Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.‟
Yesu azongiselaki bango: — Mosala ya Nzambe, yango oyo: bondima Ye oyo Nzambe atindaki.
30 Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
Batunaki Ye lisusu: — Elembo nini ya kokamwa okolakisa biso mpo ete tondima Yo? Okosala penza nini?
31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.‟
Bakoko na biso baliaki mana kati na esobe kolanda ndenge ekomama: « Apesaki bango lipa kowuta na Likolo. »
32 Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
Kasi Yesu azongiselaki bango: — Nazali koloba na bino penza ya solo: ezali Moyize te moto apesaki bino lipa oyo ezalaki kowuta na Likolo, kasi ezali Tata na Ngai nde apesaka bino lipa ya solo oyo ewutaka na Likolo.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.‟
Pamba te lipa ya Nzambe ezali Ye oyo akiti wuta na Likolo mpe apesaka mokili bomoi.
34 Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!‟
Bongo balobaki na Ye: — Nkolo, pesaka biso lipa yango tango nyonso.
35 Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.
Yesu azongiselaki bango: — Ngai nazali lipa oyo epesaka bomoi. Moto nyonso oyo akoya epai na Ngai akoyoka lisusu nzala te, mpe moto nyonso oyo akondima Ngai akoyoka lisusu posa ya mayi te.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
Nzokande, ndenge nayebisaki bino, bozali komona Ngai, kasi bozali kondima te.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Bato nyonso oyo Tata apesi Ngai bakoya epai na Ngai, mpe nakobengana soki moke te moto nyonso oyo akoya epai na Ngai.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Pamba te soki nakitaki wuta na Likolo, ezali te mpo na kosala mokano na Ngai moko, kasi mpo na kokokisa mokano ya Ye oyo atindaki Ngai.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.
Nzokande, Ye oyo atindaki Ngai alingi ete nabungisa ata moto moko te kati na bato oyo apesaki Ngai, kasi nasekwisa bango na mokolo ya suka.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.‟ (aiōnios g166)
Pamba te mokano ya Tata na Ngai ezali ete moto nyonso oyo amoni Mwana mpe andimi Ye azwa bomoi ya seko; mpe, Ngai, nakosekwisa ye na mokolo ya suka. (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen, ‟
Bayuda bakomaki koyimayima na tina na Ye mpo ete alobaki: « Ngai, nazali lipa oyo ekiti wuta na Likolo. »
42 og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?‟
Bakomaki koloba: — Boni, wana ezali Yesu te? Ezali mwana mobali ya Jozefi te? Toyebi malamu tata mpe mama na ye! Bongo ndenge nini azali koloba: « Nawuti na Likolo? »
43 Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!
Yesu azongiselaki bango: — Botika koyimayima kati na bino!
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
Moto moko te akoki koya epai na Ngai soki Tata oyo atindaki Ngai abendi ye te; mpe Ngai, nakosekwisa ye na mokolo ya suka.
45 Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.‟ Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
Tala ndenge ekomama kati na mikanda ya Basakoli: « Nzambe akoteya bango nyonso. » Boye moto nyonso oyo ayokaka Tata mpe ayambaka mateya na Ye ayaka epai na Ngai.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Moto moko te amona Tata, longola kaka Ye oyo ayaki wuta epai ya Nzambe.
Nazali koloba na bino penza ya solo: moto oyo andimi azali na bomoi ya seko, (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
pamba te nazali lipa oyo epesaka bomoi.
49 Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
Bakoko na bino baliaki mana kati na esobe mpe bakufaki,
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
kasi botala lipa oyo ewuti na Likolo; moto oyo akolia yango akokufa te.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.‟ (aiōn g165)
Ngai nde nazali lipa ya bomoi oyo ewuti na Likolo; moto nyonso oyo akolia lipa yango, akozala na bomoi ya seko; mpe lipa oyo nakopesa mpo ete mokili ezwa bomoi ezali nde nzoto na Ngai. (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?‟
Tango Bayuda bayokaki bongo, bakomaki kotiana tembe; bazalaki koloba: — Akopesa biso nzoto na ye ndenge nini mpo ete tolia yango?
53 Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Bongo Yesu alobaki na bango: — Nazali koloba na bino penza ya solo: soki bolie nzoto ya Mwana na Moto te mpe bomeli makila na Ye te, bozali na bomoi te kati na bino.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag. (aiōnios g166)
Moto oyo alie nzoto na Ngai mpe ameli makila na Ngai, azali na bomoi ya seko; mpe Ngai, nakosekwisa ye na mokolo ya suka. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
Pamba te nzoto na Ngai ezali penza bilei, mpe makila na Ngai ezali penza lokola mayi oyo bamelaka.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
Moto oyo alie nzoto na Ngai mpe ameli makila na Ngai azali kati na Ngai, mpe Ngai nazali kati na ye.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
Ndenge Tata oyo atindaki Ngai azali etima ya bomoi mpe Ngai nazali na bomoi na nzela na Ye, ndenge wana mpe moto oyo alie nzoto na Ngai akozala na bomoi na nzela na Ngai.
58 Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.‟ (aiōn g165)
Tala ndenge lipa oyo ewuti na Likolo ezali: ekokani te na mana oyo bakoko na bino baliaki, kasi bakufaki kaka; nzokande, moto oyo akolia lipa oyo Ngai nazali akozala na bomoi ya seko. (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Wana nde ezalaki mateya ya Yesu kati na ndako ya mayangani ya Kapernawumi.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: „Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?‟
Sima na koyoka Ye, bayekoli mingi ya Yesu balobaki: — Mateya oyo ezali makasi mingi, nani akoki kondima yango?
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: „Forarger dette eder?
Yesu asosolaki ete bayekoli na Ye bazalaki koyimayima na tina na yango; alobaki na bango: — Boni, maloba oyo ebetisi bino mabaku?
62 Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
Bongo ekozala ndenge nini soki bomoni Mwana na Moto kozonga epai Ye azalaki liboso?
63 Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.
Ezali Molimo nde apesaka bomoi; mosuni ezali na eloko te. Maloba oyo nalobi na bino ezali Molimo mpe bomoi.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro.‟ Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.
Kasi bato mosusu kati na bino bazali kondima te. Solo, wuta na ebandeli, Yesu ayebaki banani bazalaki kondima te, mpe nani akoteka Ye.
65 Og han sagde: „Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.‟
Alobaki lisusu: — Yango wana nalobaki na bino: « Moto moko te akoki koya epai na Ngai soki epesameli ye te na Tata. »
66 Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Banda na tango wana, bayekoli na Ye mingi bazongaki mpe batikaki kolanda Ye.
67 Jesus sagde da til de tolv: „Mon ogsaa I ville gaa bort?‟
Boye, Yesu alobaki na bantoma zomi na mibale: — Boni, bino mpe bolingi kokende?
68 Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Simona Petelo azongisaki: — Nkolo, tokokende epai ya nani? Yo nde ozali na maloba ya bomoi ya seko. (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.‟
Biso, tondimi mpe toyebi ete ozali Mosantu ya Nzambe.
70 Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?‟
Yesu alobaki na bango: — Boni, ezali Ngai te nde naponaki bino nyonso zomi na mibale? Nzokande, moko kati na bino azali Satana!
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.
Yesu azalaki nde koloba na tina na Yuda, mwana mobali ya Simona Isikarioti, oyo, kati na bantoma zomi na mibale, asengelaki koteka Ye.
