< Johannes 6 >
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.
After this Jesus went away across the Lake of Galilee (that is, the Lake of Tiberias).
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.
A vast multitude followed Him, because they witnessed the miracles on the sick which He was constantly performing.
3 Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Then Jesus went up the hill, and sat there with His disciples.
4 Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.
The Jewish Festival, the Passover, was at hand.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?”
And when He looked round and saw an immense crowd coming towards Him, He said to Philip, "Where shall we buy bread for all these people to eat?"
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
He said this to put Philip to the test, for He Himself knew what He was going to do.
7 Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.”
"Seven pounds' worth of bread," replied Philip, "is not enough for them all to get even a scanty meal."
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
One of His disciples, Andrew, Simon Peter's brother, said to Him,
9 „Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?”
"There is a boy here with five barley loaves and a couple of fish: but what is that among so many?"
10 Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned;” og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
"Make the people sit down," said Jesus. The ground was covered with thick grass; so they sat down, the adult men numbering about 5,000.
11 Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
Then Jesus took the loaves, and after giving thanks He distributed them to those who were resting on the ground; and also the fish in like manner--as much as they desired.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.”
When all were fully satisfied, He said to His disciples, "Gather up the broken portions that remain over, so that nothing be lost."
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
Accordingly they gathered them up; and with the fragments of the five barley loaves--the broken portions that remained over after they had done eating--they filled twelve baskets.
14 Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.”
Thereupon the people, having seen the miracle He had performed, said, "This is indeed the Prophet who was to come into the world."
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.
Perceiving, however, that they were about to come and carry Him off by force to make Him a king, Jesus withdrew again up the hill alone by Himself.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
When evening came on, His disciples went down to the Lake.
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
There they got on board a boat, and pushed off to cross the Lake to Capernaum. By this time it had become dark, and Jesus had not yet joined them.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
The Lake also was getting rough, because a strong wind was blowing.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
When, however, they had rowed three or four miles, they saw Jesus walking on the water and coming near the boat.
20 Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!”
They were terrified; but He called to them. "It is I," He said, "do not be afraid."
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
Then they were willing to take Him on board; and in a moment the boat reached the shore at the point to which they were going.
22 Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
Next morning the crowd who were still standing about on the other side of the Lake found that there had been but one small boat there, and they had seen that Jesus did not go on board with His disciples, but that His disciples went away without Him.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
Yet a number of small boats came from Tiberias to the neighbourhood of the place where they had eaten the bread after the Lord had given thanks.
24 da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
When however the crowd saw that neither Jesus nor His disciples were there, they themselves also took boats and came to Capernaum to look for Jesus.
25 Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?”
So when they had crossed the Lake and had found Him, they asked Him, "Rabbi, when did you come here?"
26 Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
"In most solemn truth I tell you," replied Jesus, "that you are searching for me not because you have seen miracles, but because you ate the loaves and had a hearty meal.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.” (aiōnios )
Bestow your pains not on the food which perishes, but on the food that remains unto the Life of the Ages--that food which will be the Son of Man's gift to you; for on Him the Father, God, has set His seal." (aiōnios )
28 Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?”
"What are we to do," they asked, "in order to carry out the things that God requires?"
29 Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.”
"This," replied Jesus, "is above all the thing that God requires--that you should be believers in Him whom He has sent."
30 Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
"What miracle then," they asked, "do you perform for us to see and become believers in you? What do you do?
31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.”
Our forefathers ate the manna in the Desert, as it is written, 'He gave them bread out of Heaven to eat'."
32 Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
"In most solemn truth I tell you," replied Jesus, "that Moses did not give you the bread out of Heaven, but my Father is giving you the bread--the true bread--out of Heaven.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.”
For God's bread is that which comes down out of Heaven and gives Life to the world."
34 Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!”
"Sir," they said, "always give us that bread."
35 Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.
"I am the bread of Life," replied Jesus; "he who comes to me shall never hunger, and he who believes in me shall never, never thirst.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
But it is as I have said to you: you have seen me and yet you do not believe.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Every one whom the Father gives me will come to me, and him who comes to me I will never on any account drive away.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
For I have left Heaven and have come down to earth not to seek my own pleasure, but to do the will of Him who sent me.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.
And this is the will of Him who sent me, that of all that He has given me I should lose nothing, but should raise it to life on the last day.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.” (aiōnios )
For this is my Father's will, that every one who fixes his gaze on the Son of God and believes in Him should have the Life of the Ages, and I will raise him to life on the last day." (aiōnios )
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,”
Now the Jews began to find fault about Him because of His claiming to be the bread which came down out of Heaven.
42 og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?”
They kept asking, "Is not this man Joseph's son? Is he not Jesus, whose father and mother we know? What does he mean by now saying, 'I have come down out of Heaven'?"
43 Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!
"Do not thus find fault among yourselves," replied Jesus;
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
"no one can come to me unless the Father who sent me draws him; then I will raise him to life on the last day.
45 Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.” Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
It stands written in the Prophets, 'And they shall all of them be taught by God'. Every one who listens to the Father and learns from Him comes to me.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
No one has ever seen the Father--except Him who is from God. He has seen the Father.
47 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv. (aiōnios )
"In most solemn truth I tell you that he who believes has the Life of the Ages. (aiōnios )
49 Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
Your forefathers ate the manna in the Desert, and they died.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
Here is the bread that comes down out of Heaven that a man may eat it and not die.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.” (aiōn )
I am the living bread come down out of Heaven. If a man eats this bread, he shall live for ever. Moreover the bread which I will give is my flesh given for the life of the world." (aiōn )
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?”
This led to an angry debate among the Jews. "How can this man," they argued, "give us his flesh to eat?"
53 Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
"In most solemn truth I tell you," said Jesus, "that unless you eat the flesh of the Son of Man and drink His blood, you have no Life in you.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag. (aiōnios )
He who eats my flesh and drinks my blood has the Life of the Ages, and I will raise him up on the last day. (aiōnios )
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
For my flesh is true food, and my blood is true drink.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
He who eats my flesh and drinks my blood remains in union with me, and I remain in union with him.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
As the ever-living Father has sent me, and I live because of the Father, so also he who eats me will live because of me.
58 Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.” (aiōn )
This is the bread which came down out of Heaven; it is unlike that which your forefathers ate--for they ate and yet died. He who eats this bread shall live for ever." (aiōn )
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Jesus said all this in the synagogue while teaching at Capernaum.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: „Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?”
Many therefore of His disciples, when they heard it, said, "This is hard to accept. Who can listen to such teaching?"
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: „Forarger dette eder?
But, knowing in Himself that His disciples were dissatisfied about it, Jesus asked them,
62 Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
"Does this seem incredible to you? What then if you were to see the Son of Man ascending again where He was before?
63 Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.
It is the spirit which gives Life. The flesh confers no benefit whatever. The words I have spoken to you are spirit and are Life.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro.” Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.
But there are some of you who do not believe." For Jesus knew from the beginning who those were that did not believe, and who it was that would betray Him.
65 Og han sagde: „Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.”
So He added, "That is why I told you that no one can come to me unless it be granted him by the Father."
66 Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Thereupon many of His disciples left Him and went away, and no longer associated with Him.
67 Jesus sagde da til de tolv: „Mon ogsaa I ville gaa bort?”
Jesus therefore appealed to the Twelve. "Will you go also?" He asked.
68 Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios )
"Master," replied Simon Peter, "to whom shall we go? Your teachings tell us of the Life of the Ages. (aiōnios )
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.”
And we have come to believe and know that you are indeed the Holy One of God."
70 Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?”
"Did not I choose you--the Twelve?" said Jesus, "and even of you one is a devil."
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.
He alluded to Judas, the son of Simon the Iscariot. For he it was who, though one of the Twelve, was afterwards to betray Him.