< Johannes 6 >

1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.
After these things, Jesus went away to the other side of the Sea of Galilee, also called the Sea of Tiberias.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.
A great crowd was following him because they saw the signs that he was doing on those who were sick.
3 Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Jesus went up the mountain and there he sat down with his disciples.
4 Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.
(Now the Passover, the Jewish festival, was near.)
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?”
When Jesus looked up and saw a great crowd coming to him, he said to Philip, “Where are we going to buy bread so that these may eat?”
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
(But Jesus said this to test Philip, for he himself knew what he was going to do.)
7 Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.”
Philip answered him, “Two hundred denarii worth of bread would not be sufficient for each one to have even a little.”
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
One of the disciples, Andrew, the brother of Simon Peter, said to Jesus,
9 „Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?”
“There is a boy here who has five bread loaves of barley and two fish, but what are these among so many?”
10 Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned;” og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
Jesus said, “Make the people sit down.” (Now there was a lot of grass in the place.) So the men sat down, about five thousand in number.
11 Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
Then Jesus took the loaves and after giving thanks, he gave it to those who were sitting. He did the same with the fish, as much as they wanted.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.”
When the people were filled, he said to his disciples, “Gather up the broken pieces which remain, so that nothing will be lost.”
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
So they gathered them up and filled twelve baskets with broken pieces from the five barley loaves left over by those who had eaten.
14 Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.”
Then, when the people saw this sign that he did, they said, “This truly is the prophet who is to come into the world.”
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.
When Jesus realized that they were about to come and seize him by force to make him king, he withdrew again up the mountain by himself.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
When it became evening, his disciples went down to the sea.
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
They got into a boat, and were going over the sea to Capernaum. It was dark by this time, and Jesus had not yet come to them.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
A strong wind was blowing, and the sea was getting rough.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
When they had rowed about twenty-five or thirty stadia, they saw Jesus walking on the sea and coming near the boat, and they were afraid.
20 Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!”
But he said to them, “It is I! Do not be afraid.”
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
Then they were willing to receive him into the boat, and immediately the boat reached the land where they were going.
22 Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
The next day, the crowd that had been standing on the other side of the sea saw that there was no other boat there except the one, and that Jesus had not entered it with his disciples but that his disciples had gone away alone.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
However, there were some boats that came from Tiberias close to the place where they had eaten the bread loaves after the Lord had given thanks.
24 da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
When the crowd discovered that neither Jesus nor his disciples were there, they themselves got into the boats and went to Capernaum seeking Jesus.
25 Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?”
After they found him on the other side of the sea, they said to him, “Rabbi, when did you come here?”
26 Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Jesus replied to them, saying, “Truly, truly, you seek me, not because you saw signs, but because you ate some of the bread loaves and were filled.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.” (aiōnios g166)
Do not work for the food that perishes, but work for the food that endures to eternal life which the Son of Man will give you, for God the Father has set his seal on him.” (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?”
Then they said to him, “What must we do, so that we may do the works of God?”
29 Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.”
Jesus replied and said to them, “This is the work of God: That you believe in the one whom he has sent.”
30 Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
So they said to him, “What sign then will you do, so that we may see and believe you? What will you do?
31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.”
Our fathers ate the manna in the wilderness, as it is written, 'He gave them bread from heaven to eat.'”
32 Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
Then Jesus replied to them, “Truly, truly, it was not Moses who gave you the bread out of heaven, but it is my Father who is giving you the true bread from heaven.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.”
For the bread of God is that which comes down from heaven and gives life to the world.”
34 Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!”
So they said to him, “Sir, give us this bread always.”
35 Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.
Jesus said to them, “I am the bread of life; he who comes to me will not be hungry, and he who believes in me will never be thirsty.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
But I told you that indeed you have seen me, and you do not believe.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Everyone whom the Father gives me will come to me, and he who comes to me I will certainly not throw out.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
For I have come down from heaven, not to do my own will, but the will of him who sent me.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.
This is the will of him who sent me, that I would lose not one of all those whom he has given me, but will raise them up on the last day.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.” (aiōnios g166)
For this is the will of my Father, that everyone who sees the Son and believes in him would have eternal life and I will raise him up on the last day.” (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,”
Then the Jews grumbled about him because he had said, “I am the bread that has come down from heaven.”
42 og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?”
They said, “Is not this Jesus son of Joseph, whose father and mother we know? How then does he now say, 'I have come down from heaven'?”
43 Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!
Jesus replied and said to them, “Stop grumbling among yourselves.
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
No one can come to me unless the Father who sent me draws him, and I will raise him up on the last day.
45 Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.” Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
It is written in the prophets, 'Everyone will be taught by God.' Everyone who has heard and learned from the Father comes to me.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Not that anyone has seen the Father, except he who is from God—he has seen the Father.
47 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv. (aiōnios g166)
Truly, truly, he who believes has eternal life. (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
I am the bread of life.
49 Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
Your fathers ate the manna in the wilderness, and they died.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
This is the bread which comes down from heaven, so that a person may eat some of it and not die.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.” (aiōn g165)
I am the living bread that came down from heaven. If anyone eats some of this bread, he will live forever. The bread that I will give is my flesh for the life of the world.” (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?”
The Jews became angry among themselves and began to argue, saying, “How can this man give us his flesh to eat?”
53 Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Then Jesus said to them, “Truly, truly, unless you eat the flesh of the Son of Man and drink his blood, you will not have life in yourselves.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag. (aiōnios g166)
Whoever eats my flesh and drinks my blood has everlasting life, and I will raise him up at the last day. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
For my flesh is true food, and my blood is true drink.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
He who eats my flesh and drinks my blood remains in me, and I in him.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
As the living Father sent me, and as I live because of the Father, so he who eats me, he will also live because of me.
58 Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.” (aiōn g165)
This is the bread that has come down from heaven, not as the fathers ate and died. He who eats this bread will live forever.” (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
But Jesus said these things in the synagogue while he was teaching in Capernaum.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: „Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?”
Then many of his disciples who heard this said, “This is a difficult teaching; who can accept it?”
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: „Forarger dette eder?
Jesus, because he knew in himself that his disciples were grumbling at this, said to them, “Does this offend you?
62 Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
Then what if you should see the Son of Man going up to where he was before?
63 Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.
It is the Spirit who makes alive; the flesh profits nothing. The words that I have spoken to you are spirit, and they are life.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro.” Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.
Yet there are some of you who do not believe.” For Jesus knew from the beginning who were the ones that would not believe and who it was who would betray him.
65 Og han sagde: „Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.”
He said, “It is because of this that I said to you that no one can come to me unless it is granted to him by the Father.”
66 Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Because of this, many of his disciples went away and no longer walked with him.
67 Jesus sagde da til de tolv: „Mon ogsaa I ville gaa bort?”
Then Jesus said to the twelve, “You do not want to go away also, do you?”
68 Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
Simon Peter answered him, “Lord, to whom shall we go? You have words of eternal life, (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.”
and we have believed and come to know that you are the Holy One of God.”
70 Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?”
Jesus said to them, “Did not I choose you, the twelve, and one of you is a devil?”
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.
Now he spoke of Judas son of Simon Iscariot, for it was he, one of the twelve, who would betray Jesus.

< Johannes 6 >