Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
Sabara gah ılğevç'uyle qiyğa, I'sa Yahudeeşine bayramısva İyerusalimqa hayk'an.
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
İyerusalimeene Vəq'əbışin akkava eyhene cigee, cühüt'yaaşine mizel Bet-Zata donana hovuzniy vobna. Mançine hiqiy-alla xholle oad daxanan dirakbışilin ciganiy vod.
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
Mane cigabışee vuk'aranbı, bı'rq'ı'nbı, k'aanbıyiy paralic ı'xı'yn geeb insanar g'alyapk'ı vuxha. Manbışe xhinen ı'ğiykıriy gozet ha'a ıxha.
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
[Rəbbin malaaik gahıle-gahılqa avqa giç'u, xhyan ı'ğiykar ha'a ıxha. Mane gahıl xhineeqa ts'erra ikkeç'uyng'un gırgın ık'arbı yug qeedaxhe ıxha.]
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
Maa'ar manbışde k'ane xhebts'ale molyulle senna ık'arna insan ıxha.
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?”
I'sayk'le mana g'alirxhu g'acu ats'axhxhen, mana ık'arna geeb gahıbva. I'see mang'uke qiyghanan: – Yug qixhes ıkkannane?
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”
Ik'arang'vee Mang'us inəxdın alidghıniy qele: – Xərna, yizde k'ane, xhyan ı'ğı'ykırmee, zı xhineeqa k'erçesda insan deşda. Zı xhinesqa hixharasse, merna zale ögee qıxha k'eç'e.
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!”
I'see mang'uk'le eyhen: – Oza qıxhe, ğu galirxhuyn karıd alyaat'u, hoora!
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
Mana insan mankecar yug qexhena. Vuc galirxhuyn karıd alyaat'u, ayk'anna. Man Şabbatın yiğ eyxhe.
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.”
Mançil-allad Yahudeeşine ç'ak'ınbışe yug qıxhayne insanık'le eyhen: – G'iyna Şabbatın yiğ vod, ğu galirxhuyn kar g'iyna haqqas ıkkan deş.
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!”
Mane insanee eyhen: – Zı yug qı'iyne İnsanee, zak'le «Ğu galirxhuyn karıd alyaat'u hoorava» uvhu.
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?”
Manbışe qiyghanan: – Vak'le «Alyapt'ı hoorava» eyhena İnsan vuşuyiy?
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
Mang'uk'le Mana vuşu ıxhaycad ats'a deşdiy. I'see mana yug qı'iyle qiyğa, maane insanaaşil alikkı ayk'anna.
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!”
Sahavule I'see mana insan Allahne Xaasne t'abal hı'ı, eyhen: – Həşde ğu yug qıxhana. Ğu sayıb bınah hımaa'a, vuk'lelqa mançiled pisın kar qımaylecenva.
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
Manke mana insan ark'ın, Yahudeeşine ç'ak'ınbışik'le, vuc yug qı'ına İnsan I'sava eyhe.
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
I'see man Şabbatne yiğıl hı'ıva, Yahudeeşine ç'ak'ınbışe Mang'une vuk'lelqa yiğbı alya'a.
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.”
I'seeme manbışik'le eyhen: – Yizde Dekkee həşde iş g'ooceva, Zınab haa'ana.
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
Mançile qiyğa Yahudeeşine ç'ak'ınbışis Mana sık'ırar geer gik'as ıkkiykan. Mang'vee Şabbatne yiğıl iş hav'uy k'ıldanan xhinnee, Allahık'le Cuna Dekva uvhu, Mang'uka Vuc sa aqqı.
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
I'seeme manbışik'le eyhen: – Zı şok'le hək'en eyhe, Dixek'le Dekkee hucooyiy ha'ava g'ıdecveene, Cuked ğana vuççud ha'as deş. Dekkee hucooyiy ha'a, Dixeeyid man ha'a.
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
Dekkis Dix ıkkanva, Vucee ha'an gırgın kar Mang'uk'le hagvan. Şu ghalybı aaqı aaxvecenva Dekkee Mang'uk'le mançiled ç'ak'ın işbı hagvas.
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
Dekkee hapt'ıynbı üç'üb qav'u, manbışis ı'mı'r hoolen xhinne, Dixeeyib Cus vukkananbışis ı'mı'r hoole.
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
Dekkee vuşucar muhaakima ha'a deş. Mang'vee məhkama Dixelqa g'aleççu,
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
Dekkis hı'rmat giviyxhena xhinne, Dixesıb hı'rmat gyuvxhecenva. Dixes hı'rmat givdiyxheng'vee, Mana g'axuvuyne Dekkisıb hı'rmat giviyxhe deş.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
Zı şok'le hək'en eyhe, Yizde cuvabıl k'ırı alixhxhı, Zı G'axuvuyng'ulqa inyam hı'iyne insanıqa gırgıne gahbışisda ı'm'ır vob. Məhrıng'uqa məhkamad ilyakkas deş. Mana qik'uyke g'attirxhın, üç'ür qıxha. (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
Zı şok'le hək'en eyhe, Allahne Dixen ses hapt'ıynbışik'le g'iyxhena gah qavaalesda, qabıcab vob. Man g'ayxhıynbı üç'üb qeepxhes.
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
Dekkıne ab ı'mı'r vobnan xhinnee, Dixesıb Cune ab ı'mı'r Mang'vee hoole.
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
Mana İnsanna Dixva, məhkama hı'iyid Mang'unecad xılyaqa quvu.
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
Mançile ghalybı aaqı ımaaxva, məhbına gah qöö vob, nyuq'vnee g'alyapk'ıynbışde gırgıng'uk'le Mang'un ses g'ayxhes.
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
Nyuq'vneençe qığeepç'esınbı, yugvalla hav'uynbı ı'mrenbı vuxhesva üç'üb qeepxhes. Pisvalla hav'uynbımee Allahee məhkamee eyhenbı g'ayxhes üç'üb qeepxhes.
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Zasse Zaled-alqa vuççud ha'as əxə deş. Zı Zak'le Dekkee uvhuyn xhinnee muhaakima haa'a, Zı alğavhuyn məhkamad qotkuyn vod. Zı Zas ıkkanan deş ha'a, Zı G'axuvuyng'vee uvhuyn ha'a.
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
– Zı Yizdecab hək'ee şahaadat haa'anaxhiy, Yizda şahaadat qopkuna vuxhes deşdiy.
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
Yizde hək'ee şahaadat haa'ana Merna vor. Yizde hək'ee haa'ana mana şahaadat qopkuna vuxhay Zak'le ats'an.
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
Şu Yəhyeyne k'anyaqa insanar g'axuvu, mang'veeyib qopkuna şahaadat hav'u.
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
Zas insanna şahaadat vukkanıb deş, şu g'attivxhnecenva Zı man şok'le eyhe.
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
Yəhye gyopxhannayiy işix helena çirax vuxha. Şos sabara gahna mançine işiğee şadepxhes vukkiykın.
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
Yizde hək'ee sayib şahaadat vob. Mana şahaadat Yəhyeyne şahaadatıleb ooqana vob. Zı Dekkee Zak'le uvhuyn işbı ha'a. Mane işbışed Yizde hək'ee şahaadat haa'a Dekkee Zı g'axuvuva.
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
Zı g'axuvuyne Dekkeyib Yizde hək'ee şahaadat haa'a. Şok'le mısacad Mang'un sesid g'ayxhı deş, Mang'un aq'vad g'acu deş.
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
Mang'un cuvabıd vuşde yik'bışee axva deş, Mang'vee G'axuvuyng'ulqa şu inyam hidya'ava.
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
Şos Muq'addasın Otk'uniybı xət qeedaxhe. Şosqa həməxüd qöö, mançile ğana şu gırgıne gahbışisde ı'mrenbıme vuxhes. Yic, Mançinıb Yizde hək'ee şahaadat haa'a. (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
Şosmee gırgıne gahbışisde ı'mrenbı vuxhesdemee Zasqa qavaales vukkan deş.
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
İnsanaaşine axtı qı'ilqa, Zı axucar deş.
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
Zak'le şu vaats'anbı, vuşde yik'ee Allah ıkkiykıniy deşin.
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
Zı Yizde Dekkıne doyule qareeyir, şu Zı k'ane qa'a deş. Sa merna cune doyule qareene, şos mana ıkkiykanasda.
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
Şos sana-sang'vee şu axtı qav'u vukkan. Vorne sa Allahee şu axtı qav'iy şu t'abalcab ha'a deş. Məxüd, şosse nəxüd inyam ha'as əxəyee?
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
Şosqa həməxüd qımaylecen, Zı Dekkıne ögil şolqa taxsirniyxan gixhxhes. Şolqa taxsir gixhxhesda, şu umud haa'ana Mısa vorna.
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
Şu Mısal inyam hı'iynxhiy, Zalid ha'asınniy. Mang'veeyid Yizde hək'ee otk'uninniy.
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?”
Şu Mısee otk'uninçilqad inyam hidya'axhee, Zı eyhençilqa nəxüd inyam ha'aye?
