Johannes 5
1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
この後ユダヤ人の祭ありて、イエス、エルサレムに上り給ふ。
2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
エルサレムにある羊 門のほとりに、ヘブル語にてベテスダといふ池あり、之にそひて五つの廊あり。
3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
その内に病める者、盲人、跛者、痩せ衰へたる者ども夥多しく臥しゐたり。（水の動くを待てるなり。
4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
それは御使のをりをり降りて水を動かすことあれば、その動きたるのち最先に池にいる者は、如何なる病にても癒ゆる故なり）
5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
爰に三十 八 年 病になやむ人ありしが、
6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?‟
イエスその臥し居るを見、かつその病の久しきを知り、之に『なんぢ癒えんことを願ふか』と言ひ給へば、
7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.‟
病める者こたふ『主よ、水の動くとき、我を池に入るる者なし、我が往くほどに、他の人さきだち下るなり』
8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!‟
イエス言ひ給ふ『起きよ、床を取りあげて歩め』
9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
この人ただちに癒え、床を取りあげて歩めり。その日は安息 日に當りたれば、
10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.‟
ユダヤ人 醫されたる人にいふ『安息 日なり、床を取りあぐるは宜しからず』
11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!‟
答ふ『われを醫ししその人「床を取りあげて歩め」と云へり』
12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?‟
かれら問ふ『「取りあげて歩め」と言ひし人は誰なるか』
13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
されど醫されし者は、その誰なるを知らざりき、そこに群衆ゐたればイエス退き給ひしに因る。
14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!‟
この後イエス宮にて彼に遇ひて言ひたまふ『視よ、なんぢ癒えたり。再び罪を犯すな、恐らくは更に大なる惡しきこと汝に起らん』
15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
この人ゆきてユダヤ人に、おのれを醫したる者のイエスなるを告ぐ。
16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
ここにユダヤ人、かかる事を安息 日になすとて、イエスを責めたれば、
17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.‟
イエス答へ給ふ『わが父は今にいたるまで働き給ふ、我もまた働くなり』
18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
此に由りてユダヤ人いよいよイエスを殺さんと思ふ。それは安息 日を破るのみならず、神を我が父といひて、己を神と等しき者になし給ひし故なり。
19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
イエス答へて言ひ給ふ『まことに誠に汝らに告ぐ、子は父のなし給ふことを見て行ふほかは、自ら何事をも爲し得ず、父のなし給ふことは子もまた同じく爲すなり。
20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
父は子を愛して、その爲す所をことごとく子に示したまふ。また更に大なる業を示し給はん、汝 等をして怪しましめん爲なり。
21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
父の死にし者を起して活し給ふごとく、子もまた己が欲する者を活すなり。
22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
父は誰をも審き給はず、審判をさへみな子に委ね給へり。
23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
これ凡ての人の父を敬ふごとくに子を敬はん爲なり。子を敬はぬ者は、之を遣し給ひし父をも敬はぬなり。
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
誠にまことに汝らに告ぐ、わが言をききて我を遣し給ひし者を信ずる人は、永遠の生命をもち、かつ審判に至らず、死より生命に移れるなり。 (aiōnios g166)
25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
誠にまことに汝らに告ぐ、死にし人、神の子の聲をきく時きたらん、今すでに來れり、而して聞く人は活くべし。
26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
これ父みづから生命を有ち給ふごとく、子にも自ら生命を有つことを得させ、
27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
また人の子たるに因りて、審判する權を與へ給ひしなり。
28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
汝ら之を怪しむな、墓にある者みな神の子の聲をききて出づる時きたらん。
29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
善をなしし者は生命に甦へり、惡を行ひし者は審判に甦へるべし。
30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
我みづから何事もなし能はず、ただ聞くままに審くなり。わが審判は正し、それは我が意を求めずして、我を遣し給ひし者の御意を求むるに因る。
31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
我もし己につきて證せば、我が證は眞ならず。
32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
我につきて證する者は他にあり、その我につきて證する證の眞なるを我は知る。
33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
なんぢら前に人をヨハネに遣ししに、彼は眞につきて證せり。
34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
我は人よりの證を受くる事をせねど、唯なんぢらの救はれん爲に之を言ふ。
35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
かれは燃えて輝く燈火なりしが、汝 等その光にありて暫時よろこぶ事をせり。
36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
されど我にはヨハネの證よりも大なる證あり。父の我にあたへて成し遂げしめ給ふわざ、即ち我がおこなふ業は、我につきて父の我を遣し給ひたるを證し、
37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
また我をおくり給ひし父も、我につきて證し給へり。汝らは未だその御聲を聞きし事なく、その御形を見し事なし。
38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
その御言は汝らの衷にとどまらず、その遣し給ひし者を信ぜぬに因りて知らるるなり。
39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
汝らは聖書に永遠の生命ありと思ひて之を査ぶ、されどこの聖書は我につきて證するものなり。 (aiōnios g166)
40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
然るに汝ら生命を得んために我に來るを欲せず。
41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
我は人よりの譽をうくる事をせず、
42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
ただ汝らの衷に神を愛する事なきを知る。
43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
我はわが父の名によりて來りしに、汝 等われを受けず、もし他の人おのれの名によりて來らば之を受けん。
44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
互に譽をうけて、唯一の神よりの譽を求めぬ汝らは、爭で信ずることを得んや。
45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
われ父に汝らを訴へんとすと思ふな、訴ふるもの一人あり、汝らが頼とするモーセなり。
46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
若しモーセを信ぜしならば、我を信ぜしならん、彼は我につきて録したればなり。
47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?‟
されど彼の書を信ぜずば、爭で我が言を信ぜんや』
