Johannes 5

1 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

Hiche jou chun, Judah ho kut nikho thengho jeh'in Yeshua chu Jerusalem'a akile kit in ahi.

2 Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

Khopi sunglam'a kelngoi kotphung koma chun, Bethsaida kiti twikul khat aum in akimvel'a chu leibuh nga kisa ahi.

3 I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.

Hiche mun'a chu ana damlou mitcho, elbai, langthi, chatmo tampi lum ahiuve, ajehchu twi kicholing ngah jing'a um ahiuve.

4 Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]

Ajeh chu phatkhat kom kom leh Pakai Vantil hungkum lha jia, twi chu acholing ji ahi; chuleh twi kicholoh nung'a twilah'a kumlha masapen pen chu itobang natna hijong leh damhel ji ahi.

5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.

Hilai mun'a umho lah'a mikhat chu kum somthum leh kum get jen nakong chatmo'a lum ahitai.

6 Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?”

Yeshuan amapa chu amun, kum sottah damlou va um ahi ahen, amapa jah'a, “Nadam nom em?” ati.

7 Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”

Nakong chatmo pa chun, “Pu kadam joulou hila, twi akicholing teng twikul'a eikoi lhavah ding mi kaneipon, keima kacheji le kalhun masangin midang amasa jitai,” ati.

8 Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!”

Chuin Yeshuan ajah'a, “Kipat doh in nalupna pheh kichoiyin lam jottan,” ati.

9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;

Apettah chun mipa chu adamtan ahi, hichun aman alupna pheh chu akijel doh in lam ajottai, hiche thil kidang aso ni chu Cholngahni ahi.

10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.”

Hijeh chun Judah vaipo hon hichu ajadauvin, akisu dampa jah'a “Cholngah nikho'a natoh phal ahipoi, nangman nalupna pheh nakichoiya lam najot chu dan ngai ahipoi,” atiuve.

11 Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!”

Ahivangin amapan adonbut'in ajah'a, “Eisudampa amatah in kajah'a nalupna kichoiyin lam jottan eiti chula em,” ati.

12 Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?”

Chuin amahon, “Koi ham najah'a chutia sei chu?” atiuve.

13 Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.

Ahinla mipa chun, asudampa chu koi ahi ahepoi, ajeh chu Yeshua mipi lah'a achelut mangtan ahi.

14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!”

Ahivangin chom khat jouvin, Yeshuan amapa chu Houin'ah amun ajah'a, “Tua hi akisudam nahitai, chonse kit tahih in, ajole akhohjo cheh nachunga chuget inte,” ati.

15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

Chuin mipa chun Judah vaipo ho jah'a ama sudam chu Yeshua ahi ti agaseitan ahi.

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.

Hijeh chun Judah vaipo hon Yeshua amatah in Cholngah nikho apalkeh jeh in, achunga bolsetna apantauvin ahi.

17 Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.”

Ahivangin Yeshuan adonbut'in, “Kapan aphat jousen na atongin, keiman jong katong jinge,” ati.

18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

Hiche jeh tah chun, Judah vaipo hon Yeshua thana ding aha hol cheh tauvin ahi, ajehchu aman Cholngah nikho apalkeh keo hilouvin, Pathen chu apa ahisah a chuleh Pathen toh kibanga aumjeh chu ahi.

19 Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.

Hijeh chun Yeshuan ahilchen in, ajah'uva, “Thutah chu nangho kaseipeh nahiuve, Chapa chun ama cham cham in ima abolpoi; Pan abol amu ho chacha bou chu aman abolji ahi, hijeh chun Pan abol jouse chu Chapan jong abol ahi.

20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

Ajehchu Pan chapa chu angailun, anatoh athilbol jouse avetsah in ahi. Chule tahbeh in Pa chun hiche mipa kisuhdam na sanga chungnungjo avetsah ding ahi, hichu nanghon kidang nasah cheh dingu ahi.

21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.

Ajeh chu Pan mithi ho akaithouva ahinsah ji bang chun Chapan jong ahinsah nom ho chu hinna apeh ji ahi.

22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

Chuleh Pan koima thu atanpoi, aman thutanna leh thuneina jouse abon'a Chapa apeh ahitai.

23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

Hiti ahijeh chun, mijousen Pa ajabol banga Chapa chu ajabol cheh ding ahi; ajeh chu Chapa jabol lou chun ahinsol'a Pachu ajabollou ahi.

24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)

Keiman atahbeh chu nangho kaseipeh nahiuve, kathusei ngaiya chuleh eisolpa Pathen tahsan'a chun tonsot hinna anei ahitai; amaho chu a itih'a chonset themmo channa geita louva thina akon'a hinna galkai ahitauve. (aiōnios g166)

25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

Chuleh keiman nangho tahbeh'a kaseipeh nahiuve, phat chu ahung lhunge, tuhi ahi, mithi hon ka aw (Pathen Chapa aw) ajah ding'u, chuleh aja chengse hing ding ahiuve.

26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.

Ajeh chu Pa chun ama'a hinna anei ahin, chuleh aman hiche hinna pe thanei na chu Chapa apeh ahitai.

27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

Chuleh aman mi jouse chung'a thutanna leh thuneina chu chapa apeh ahitai, ajeh chu ama Mihem Chapa ahi.

28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

Hijeh chun nangho lung dong hih'un, phat chu ahung lhunge, lhankhuh'a mithi ho jousen Pathen chapa Aw ajah ding'u;

29 og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

Chuleh amaho thoukit ding, chuleh thilpha bol ho chu tonsot hinna a thoukit ding, chule thilpha lou bolho chu thupi tanna'a themmo chang'a thoukit ding ahiuve.

30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

Chuleh keiman kacham in ima kabol theipoi, Pathen in eisei peh banga thutanna kanei ahijeh'in, kathutan chu dihtah ahi, ajeh chu keima lunggot lam hilouva eisolpa ama lunggot lam'a kabol ahi.

31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

Chule kachungthu chu keima man kahet tohsah leh kathu hettohsah chu adih'a pomthei hilou ding ahi.

32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

Ahivangin keima chungthu chu midang khat'in jong ahettohsah'a ahileh tahbeh'a kaseipeh nahiuve, amapan ahettohsah keima chungthu jouse chu adih ahi.

33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.

Chuleh nanghon John Baptist henga thu kholtoh dingin mi nasol'un, chuleh aman kachung chang thu dihtah chu ahettoh sahtai.

34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

Keiman mihem a kon hettohsah kangaipoi, ahivangin nangho huhhing'a naum na ding'uva hiche hi kasei ahi.

35 Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

John chu meivah koujing leh vahjing tobang ahin, chuleh ama thusei chu nanghon chomkhat dinga bou nalunglut piu ahi.

36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

Ahivangin, keiman John sanga chung nungjo hettohsah kaneiye-hiche kathuhil leh melchihna kidang kabol hi ahi. Chuleh Pan eisol lona photchenna dinga, hiche hohi kabol dinga eipeh ahi.

37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,

Chuleh eihin sol'a Pa amatah chun kachungthu ahettohsah ahitai, nanghon a imatih in ama aw najakha pouve, chuleh kimaito pin jong namukha pouve.

38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

Chuleh nalung sung'uva ama thusei achengpoi; ajehchu aman nangho dinga ahinsol keima hi natahsan pouve.

39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)

Nanghon Pathen Lekhabu thu nahol'un, ajeh chu hiche ho chun tonsot hinna napeh dan'un nagel uve, ahivangin Pathen Lekhabu'a thuchun, keima thudol ahettohsah ahibouve. (aiōnios g166)

40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

Ahivangin nanghon hiche hinna chu chantheina dingin keima henga nahung nompouve.

41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

Chule nangho phatsah peh chu keima dingin a ngaikhoh poi.

42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

Ijeh inem itileh, Pathen ngailutna chu nasung'uvah achengpoi ti kahei.

43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

Ajeh chu keima kapa min'a naheng'uva kahung ahin, nanghon neisang pouve. Ahinlah midangho chu amaho min'a naheng'uva ahungleh kipahtah in nasang'uve.

44 Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

Chule nanghon natahsan theilou chu datmo aumpoi, ajeh chu nanghon khat leh khat kijabolto natha noppiuvin, Pathen khatseh ama ahung kon chu, jabol ding nakhoh sah pouve.

45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.

Hijeng jongleh Pa ang'a themmon achansah ding'u chu keima kahipoi; nanghon nakinep piu Mose chun themmo na chan sah dingu ahi.

46 Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.

Chuleh nanghon Mose chu natahsan tahtah'u ahileh keima neitahsan dingu ahi, ajeh chu aman keima thudol asut ahibouve.

47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?”

Ahivangin nanghon Mose chu natahsan lou jeh'un kathu sei hohi nanghon iti natahsan dingu ham?” ati.