Johannes 4
1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
Fariseyaaşik'le I'see, Cus Yəhyeyle geeb telebabı sav'u, gicərxı'iybı alyat'a'ava g'ayxhiyn.
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
Yic gicərxı'iybı I'see deş, Cune telebabışe alyat'a'a ıxha.
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
I'sayk'le, Cune hək'ee yuşan haa'ava g'ayxhımee, Yahudeyayeençe qığeç'u Galileyeeqa meer ayk'an.
4 Men han maatte rejse igennem Samaria.
Mang'una yəq Samariyeençe ı'lğəə vuxha.
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
Mana, Yaaq'ubee cune dixes Yusufus huvuyne cigabışis k'anene Samariyeyne Sixar eyhene şahareeqa qarayle.
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
Yaaq'ubna kahrızıb mane cigabışe vob. Yəqqı'n I'sa ozar hı'ıva, Mana mane kahrızısne giy'ar. Mana yı'q'ı'hiyna gah vuxha.
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!”
Kahrızısqa xhyan alqahasva sa Samariyeençena xhunaşşe ayreele. I'see məng'ı'k'le, «Hucoona ixhes, Zas ulyoğasın xhyan heleva» eyhe.
8 Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
Mane gahıl, Mang'un telebabı oxhanasın kar alişşesva şahareeqa apk'ın vooxhe.
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?” Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
Samariyeeğançena xhunaşşee Mang'uke qiyghanan: – Ğu Yahudiy vorna, zımee Samariyeençena zəiyfa. Nəxüd Ğu zake xhyan heqqayiy? (Yahudeeşeyiy Samariyeebışe sana-sang'uka işbı g'ece ıxha deş.)
10 Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.”
I'see məng'ı's inəxdın alidghıniy qele: – Vak'le Allahna payiy «Zas ulyoğas xhyan heleva» Uvhuna vuşu ıxhay ats'a deş. Vak'le Zı vuşu ıxhay ats'axhaynxhiy, ğucadniy Zake xhyan heqqas. Zınad vas ı'mı'r hoolen xhyanniy heles.
11 Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
Zəiyfee Mang'uk'le eyhen: – Xərna, Vaqa xhyan alqahasın g'abıd deşin, kahrızıb k'oraba vob. Vas nençene ı'mı'r hoolen xhyan ixhes?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?”
Nya'a Ğu, ina kahrız şas g'alepçiyne yişde dekkaaşina eyxhene Yaaq'ubuler ooqanane vor? Mang'veeyid cune dixbışed, cune çavra-vəq'əynıd inençe xhyan ulyodğu.
13 Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
I'see məng'ı's inəxdın alidghıniy qele: – İne xhineke ulyodğuyng'us meed xhyan ıkkiykanan.
15 Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.”
Zəiyfee Mang'uk'le eyhen: – Xərna, zas məxdın xhyan hele, zas sayid xhyan ıkmiykancen, zınar xhyan alqahasva inyaqa ayres gimeexhacen.
16 Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!”
I'see zəiyfayk'le eyhen: – Yeera, adamiyır qort'ul, inyaqa qeera.
17 Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.” Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
Zəiyfee Mang'uk'le eyhen: – Zaqa adamiy deşda. I'see məng'ı'k'le eyhen: – «Adamiy deşdava» ğu qotkuda eyhe.
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.”
Vaqa xhoyre adamiy ıxha, həşder vaka sa xaa eyxhenar, yiğna adamiy eyxhe deş, ğu man qotkuda eyhe.
19 Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.
Zəiyfee Mang'uk'le eyhen: – Xərna, zak'le g'ecen Ğu peyğambarır.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.”
Yişde dekkaaşe ine suval ı'bəədatniy ha'an. Şumee, Yahudeebışe, eyhen, ı'bəədat ha'asın ciga İyerusalim vodun.
21 Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
I'see məng'ı'k'le eyhen: – Zəiyfa, Zal k'ırı alixhxhe, məxbına gah qavaales, Yizde Dekkıs ı'bəədat ine suvaylid İyerusalimıd ha'as deş.
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
Şu, Samariyeebışe nişismecad ı'bəədat ha'ava şok'le ats'a deş. Şak'leme şi nişisiy ı'bəədat ha'ava, ats'an. Yic, g'attipxhıniyıd şaken, Yahudeeşiken vod.
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
Gah qavaalesda, mana qabınab, yik'eençe ı'bəədat ha'anbışe, Dekkis hək'eda Mang'une Rı'hı's sik'ı ı'bəədat ha'as. Dekkeeyib Cus məxüd ı'bəədat ha'anbı t'abal haa'a.
24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.”
Allah Rı'h vorna. Mang'us ı'bəədat ha'anbışe hək'eda Rı'hı's sik'ı ı'bəədat ha'as ıkkan.
25 Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.”
Zəiyfee Mang'uk'le eyhen: – Zak'le ats'an, Masixhva eyhena qales. («Masixh» q'ış Qadğuna eyhen vod.) Mana qarımee, Mang'vee şas gırgın yuşan ha'asın.
26 Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.”
I'see məng'ı'k'le eyhen: – Zı Mana vor, vaka yuşan ha'ana.
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?” eller: „Hvorfor taler du med hende?”
Mane gahıl I'sayn telebabı siviyk'al. Manbışik'le Mana zəiyfayka yuşan ha'a g'acu, mançile mateepxheeyıb, Mang'uke neng'vecad «Hucoona Vas məngı'ke ıkkan?» «Nya'a mane zəiyfayka yuşan ha'ava?» qiyghan deş.
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
Manke zəiyfee xıledın parç ç'iyelqa gixhxhı, şahareeqa qarı, insanaaşik'le eyhen:
29 „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?”
– Qudoora, zı hı'iyn gırgın zas yuşan hı'ına, İnsan g'ace. Deşxhee, Masixh Mananiyxan vor?
30 De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
İnsanar şahareençe qığeepç'ı I'saysqa qavayle.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!”
Mane gahıl Mang'une telebabışe «Hucoona ixhes, Mə'əllim, sık'ınin kar oxhneva» eyhe.
32 Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.”
I'seeme manbışik'le eyhen: – Zaqa məxdın otxhuniy vod, şok'le man ats'a deş.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?”
Manke telebabışe sana-sang'uke «Şavamecad Mang'us otxhanan adıyniyxanva?» qiyghan.
34 Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
I'see manbışik'le eyhen: – Yizın otxhuniy, Zı G'axuvuyng'vee uvhuyn hı'iyiy Mang'una iş bə'əttam hav'uy vodun.
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
Şu «Yoq'ne vuzale qiyşalasınbıva» eyhe. Zıme şok'le eyhen, vuk'ulybı ooqa qı'ı, çolbışiqa ilyaake, manbı hitxhırıd, qiyşalasınbı xhinnevud qeetxha!
36 Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
Qiviyşalang'vee cuna hək' alyabat'a, mang'vee şagav sa'a. Man şagav gırgıne gahbışisda ı'mı'r alyapt'ıyn insanar vob. Oozunar, qiviyşalnar sacigee şadepxhesınbı. (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
Manke mane işis sik'ı uvhuyn cuvab «Sang'vee oozanaxhe, mansang'veeyib qiviyşalnaxheva» qotkun vodun.
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.”
Zı şu, şu əq'üba idyopxhuniyn, şagav qiyşalas g'axuvu. Mebınbışe əq'üba opxhun, şume manbışe əq'übayka ezuynçin şagav alyaat'u.
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.”
Mane zəiyfee «Mang'vee, zı hı'iyn gırgın işbı zak'le uvhuynbıva» Samariyebışik'le uvhu. Manke mane şaharee vooxhene geebne insanaaşe I'salqa inyam ha'a.
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
Qiyğa Samariyebı I'sayne k'anyaqa abı, Mang'us miz k'yaa'a, sik'ırra cone k'ane axveceva. Manar maa'ar q'ölle yiğna axvana.
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
I'see eyhenbı g'ayxhı, Mang'ulqa inyam ha'anbı sık'ılbab geeb qeepxha.
42 Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.”
Samariyebışe zəiyfayk'le eyhe ıxha: – Şi saccu ğu uvhuyne cuvabıl-allacad deş Mang'ulqa inyam ha'a. Həşde şak'led g'ayxhiyn, ats'axhxhaynıd hək'erar İna dyunye g'attixhan ha'asda vor.
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
Q'öne yiğıle, I'sa mançe Galileyayne suralqa ayk'an.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
Mang'vee Vucecadniy uvhu, peyğambarıqa vuc yedike ıxhayne cigabışee hı'rmat voxhena deşva.
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
I'sa Galileyeeqa qarımee, Galileyğançenbışe Mana q'abıl ha'ana. Manbışik'le İyerusalim bayramnang'a Mang'vee hı'iyn gırgın kar g'acuyn.
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
I'sa xhyan çaxırelqa sak'al hı'iyne Galileyayne Kana eyhene xiveeqa sayır araylena. Kefernahumeene paççahne insanıqa sa dix eyxhe, vucur ık'ar eyxhe.
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
Mang'uk'le, I'sa Yahudeyayeençe Galileyeeqa arıva g'ayxhımee, mana I'saysqa arı, Mang'us miz k'yaa'a, cong'əə arı, cuna qek'ana dix yug qe'eva.
48 Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.”
I'see mang'uk'le eyhen: – Şok'le əlaamatbıyiy gorsatmabı g'acesmee, şu inyam ha'as deş.
49 Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.”
Paççahne insanee Mang'uk'le eyhen: – Xərna, yizda dix qik'asse ayre!
50 Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.” Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
I'see mang'uk'le eyhen: – Hoora, yiğna dix axvasda. Mane insaneeyid I'sayne cuvabılqa inyam hı'ı ayk'anna.
51 Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
G'ulluxçer mang'une ögilqa abı, yiğna dix üç'ür vorva eyheng'a, Mana yəqqəniy vor.
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.”
Mang'vee manbışike «Yizda dix mısane yug qexhe girğılyva» qiyghan. Manbışe eyhen: – Sanıxha sə'ət sançil mang'un gyorxhuniy k'ıl qıxha.
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever;” og han troede selv og hele hans Hus.
Dekkılqa hiyxharan, I'see mane gahılyniy «Hoora, yiğna dix axvasdava» uvhu. Manke vuceeyid, cune xaane gırgınbışeb I'salqa inyam ha'a.
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
Man I'see Yahudeyeençe Galileyeeqa arıyle qiyğa haguyn q'öd'esın əlaamatniy vod.
