< Johannes 4 >

1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
যীশুঃ স্ৱযং নামজ্জযৎ কেৱলং তস্য শিষ্যা অমজ্জযৎ কিন্তু যোহনোঽধিকশিষ্যান্ স কৰোতি মজ্জযতি চ,
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
ফিৰূশিন ইমাং ৱাৰ্ত্তামশৃণ্ৱন্ ইতি প্ৰভুৰৱগত্য
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
যিহূদীযদেশং ৱিহায পুন ৰ্গালীলম্ আগৎ|
4 Men han maatte rejse igennem Samaria.
ততঃ শোমিৰোণপ্ৰদেশস্য মদ্যেন তেন গন্তৱ্যে সতি
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
যাকূব্ নিজপুত্ৰায যূষফে যাং ভূমিম্ অদদাৎ তৎসমীপস্থাযি শোমিৰোণপ্ৰদেশস্য সুখাৰ্ নাম্না ৱিখ্যাতস্য নগৰস্য সন্নিধাৱুপাস্থাৎ|
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
তত্ৰ যাকূবঃ প্ৰহিৰাসীৎ; তদা দ্ৱিতীযযামৱেলাযাং জাতাযাং স মাৰ্গে শ্ৰমাপন্নস্তস্য প্ৰহেঃ পাৰ্শ্ৱে উপাৱিশৎ|
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!‟
এতৰ্হি কাচিৎ শোমিৰোণীযা যোষিৎ তোযোত্তোলনাৰ্থম্ তত্ৰাগমৎ
8 Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
তদা শিষ্যাঃ খাদ্যদ্ৰৱ্যাণি ক্ৰেতুং নগৰম্ অগচ্ছন্|
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?‟ Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
যীশুঃ শোমিৰোণীযাং তাং যোষিতম্ ৱ্যাহাৰ্ষীৎ মহ্যং কিঞ্চিৎ পানীযং পাতুং দেহি| কিন্তু শোমিৰোণীযৈঃ সাকং যিহূদীযলোকা ন ৱ্যৱাহৰন্ তস্মাদ্ধেতোঃ সাকথযৎ শোমিৰোণীযা যোষিতদহং ৎৱং যিহূদীযোসি কথং মত্তঃ পানীযং পাতুম্ ইচ্ছসি?
10 Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.‟
১০ততো যীশুৰৱদদ্ ঈশ্ৱৰস্য যদ্দানং তৎকীদৃক্ পানীযং পাতুং মহ্যং দেহি য ইত্থং ৎৱাং যাচতে স ৱা ক ইতি চেদজ্ঞাস্যথাস্তৰ্হি তমযাচিষ্যথাঃ স চ তুভ্যমমৃতং তোযমদাস্যৎ|
11 Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
১১তদা সা সীমন্তিনী ভাষিতৱতি, হে মহেচ্ছ প্ৰহিৰ্গম্ভীৰো ভৱতো নীৰোত্তোলনপাত্ৰং নাস্তী চ তস্মাৎ তদমৃতং কীলালং কুতঃ প্ৰাপ্স্যসি?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?‟
১২যোস্মভ্যম্ ইমমন্ধূং দদৌ, যস্য চ পৰিজনা গোমেষাদযশ্চ সৰ্ৱ্ৱেঽস্য প্ৰহেঃ পানীযং পপুৰেতাদৃশো যোস্মাকং পূৰ্ৱ্ৱপুৰুষো যাকূব্ তস্মাদপি ভৱান্ মহান্ কিং?
13 Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
১৩ততো যীশুৰকথযদ্ ইদং পানীযং সঃ পিৱতি স পুনস্তৃষাৰ্ত্তো ভৱিষ্যতি,
14 Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.‟ (aiōn g165, aiōnios g166)
১৪কিন্তু মযা দত্তং পানীযং যঃ পিৱতি স পুনঃ কদাপি তৃষাৰ্ত্তো ন ভৱিষ্যতি| মযা দত্তম্ ইদং তোযং তস্যান্তঃ প্ৰস্ৰৱণৰূপং ভূৎৱা অনন্তাযুৰ্যাৱৎ স্ৰোষ্যতি| (aiōn g165, aiōnios g166)
15 Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.‟
১৫তদা সা ৱনিতাকথযৎ হে মহেচ্ছ তৰ্হি মম পুনঃ পীপাসা যথা ন জাযতে তোযোত্তোলনায যথাত্ৰাগমনং ন ভৱতি চ তদৰ্থং মহ্যং তত্তোযং দেহী|
16 Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!‟
১৬ততো যীশূৰৱদদ্যাহি তৱ পতিমাহূয স্থানেঽত্ৰাগচ্ছ|
17 Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.‟ Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
১৭সা ৱামাৱদৎ মম পতিৰ্নাস্তি| যীশুৰৱদৎ মম পতিৰ্নাস্তীতি ৱাক্যং ভদ্ৰমৱোচঃ|
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.‟
১৮যতস্তৱ পঞ্চ পতযোভৱন্ অধুনা তু ৎৱযা সাৰ্দ্ধং যস্তিষ্ঠতি স তৱ ভৰ্ত্তা ন ৱাক্যমিদং সত্যমৱাদিঃ|
19 Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.
১৯তদা সা মহিলা গদিতৱতি হে মহেচ্ছ ভৱান্ একো ভৱিষ্যদ্ৱাদীতি বুদ্ধং মযা|
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.‟
২০অস্মাকং পিতৃলোকা এতস্মিন্ শিলোচ্চযেঽভজন্ত, কিন্তু ভৱদ্ভিৰুচ্যতে যিৰূশালম্ নগৰে ভজনযোগ্যং স্থানমাস্তে|
21 Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
২১যীশুৰৱোচৎ হে যোষিৎ মম ৱাক্যে ৱিশ্ৱসিহি যদা যূযং কেৱলশৈলেঽস্মিন্ ৱা যিৰূশালম্ নগৰে পিতুৰ্ভজনং ন কৰিষ্যধ্ৱে কাল এতাদৃশ আযাতি|
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
২২যূযং যং ভজধ্ৱে তং ন জানীথ, কিন্তু ৱযং যং ভজামহে তং জানীমহে, যতো যিহূদীযলোকানাং মধ্যাৎ পৰিত্ৰাণং জাযতে|
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
২৩কিন্তু যদা সত্যভক্তা আত্মনা সত্যৰূপেণ চ পিতুৰ্ভজনং কৰিষ্যন্তে সময এতাদৃশ আযাতি, ৱৰম্ ইদানীমপি ৱিদ্যতে; যত এতাদৃশো ভৎকান্ পিতা চেষ্টতে|
24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.‟
২৪ঈশ্ৱৰ আত্মা; ততস্তস্য যে ভক্তাস্তৈঃ স আত্মনা সত্যৰূপেণ চ ভজনীযঃ|
25 Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.‟
২৫তদা সা মহিলাৱাদীৎ খ্ৰীষ্টনাম্না ৱিখ্যাতোঽভিষিক্তঃ পুৰুষ আগমিষ্যতীতি জানামি স চ সৰ্ৱ্ৱাঃ কথা অস্মান্ জ্ঞাপযিষ্যতি|
26 Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.‟
২৬ততো যীশুৰৱদৎ ৎৱযা সাৰ্দ্ধং কথনং কৰোমি যোঽহম্ অহমেৱ স পুৰুষঃ|
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?‟ eller: „Hvorfor taler du med hende?‟
২৭এতস্মিন্ সমযে শিষ্যা আগত্য তথা স্ত্ৰিযা সাৰ্দ্ধং তস্য কথোপকথনে মহাশ্চৰ্য্যম্ অমন্যন্ত তথাপি ভৱান্ কিমিচ্ছতি? যদ্ৱা কিমৰ্থম্ এতযা সাৰ্দ্ধং কথাং কথযতি? ইতি কোপি নাপৃচ্ছৎ|
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
২৮ততঃ পৰং সা নাৰী কলশং স্থাপযিৎৱা নগৰমধ্যং গৎৱা লোকেভ্যোকথাযদ্
29 „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?‟
২৯অহং যদ্যৎ কৰ্ম্মাকৰৱং তৎসৰ্ৱ্ৱং মহ্যমকথযদ্ এতাদৃশং মানৱমেকম্ আগত্য পশ্যত ৰু কিম্ অভিষিক্তো ন ভৱতি?
30 De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
৩০ততস্তে নগৰাদ্ বহিৰাগত্য তাতস্য সমীপম্ আযন্|
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!‟
৩১এতৰ্হি শিষ্যাঃ সাধযিৎৱা তং ৱ্যাহাৰ্ষুঃ হে গুৰো ভৱান্ কিঞ্চিদ্ ভূক্তাং|
32 Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.‟
৩২ততঃ সোৱদদ্ যুষ্মাভিৰ্যন্ন জ্ঞাযতে তাদৃশং ভক্ষ্যং মমাস্তে|
33 Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?‟
৩৩তদা শিষ্যাঃ পৰস্পৰং প্ৰষ্টুম্ আৰম্ভন্ত, কিমস্মৈ কোপি কিমপি ভক্ষ্যমানীয দত্তৱান্?
34 Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
৩৪যীশুৰৱোচৎ মৎপ্ৰেৰকস্যাভিমতানুৰূপকৰণং তস্যৈৱ কৰ্ম্মসিদ্ধিকাৰণঞ্চ মম ভক্ষ্যং|
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
৩৫মাসচতুষ্টযে জাতে শস্যকৰ্ত্তনসমযো ভৱিষ্যতীতি ৱাক্যং যুষ্মাভিঃ কিং নোদ্যতে? কিন্ত্ৱহং ৱদামি, শিৰ উত্তোল্য ক্ষেত্ৰাণি প্ৰতি নিৰীক্ষ্য পশ্যত, ইদানীং কৰ্ত্তনযোগ্যানি শুক্লৱৰ্ণান্যভৱন্|
36 Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
৩৬যশ্ছিনত্তি স ৱেতনং লভতে অনন্তাযুঃস্ৱৰূপং শস্যং স গৃহ্লাতি চ, তেনৈৱ ৱপ্তা ছেত্তা চ যুগপদ্ আনন্দতঃ| (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
৩৭ইত্থং সতি ৱপত্যেকশ্ছিনত্যন্য ইতি ৱচনং সিদ্ধ্যতি|
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.‟
৩৮যত্ৰ যূযং ন পৰ্য্যশ্ৰাম্যত তাদৃশং শস্যং ছেত্তুং যুষ্মান্ প্ৰৈৰযম্ অন্যে জনাঃপৰ্য্যশ্ৰাম্যন্ যূযং তেষাং শ্ৰগস্য ফলম্ অলভধ্ৱম্|
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.‟
৩৯যস্মিন্ কালে যদ্যৎ কৰ্ম্মাকাৰ্ষং তৎসৰ্ৱ্ৱং স মহ্যম্ অকথযৎ তস্যা ৱনিতাযা ইদং সাক্ষ্যৱাক্যং শ্ৰুৎৱা তন্নগৰনিৱাসিনো বহৱঃ শোমিৰোণীযলোকা ৱ্যশ্ৱসন্|
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
৪০তথা চ তস্যান্তিকে সমুপস্থায স্ৱেষাং সন্নিধৌ কতিচিদ্ দিনানি স্থাতুং তস্মিন্ ৱিনযম্ অকুৰ্ৱ্ৱান তস্মাৎ স দিনদ্ৱযং তৎস্থানে ন্যৱষ্টৎ
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
৪১ততস্তস্যোপদেশেন বহৱোঽপৰে ৱিশ্ৱস্য
42 Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.‟
৪২তাং যোষামৱদন্ কেৱলং তৱ ৱাক্যেন প্ৰতীম ইতি ন, কিন্তু স জগতোঽভিষিক্তস্ত্ৰাতেতি তস্য কথাং শ্ৰুৎৱা ৱযং স্ৱযমেৱাজ্ঞাসমহি|
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
৪৩স্ৱদেশে ভৱিষ্যদ্ৱক্তুঃ সৎকাৰো নাস্তীতি যদ্যপি যীশুঃ প্ৰমাণং দৎৱাকথযৎ
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
৪৪তথাপি দিৱসদ্ৱযাৎ পৰং স তস্মাৎ স্থানাদ্ গালীলং গতৱান্|
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
৪৫অনন্তৰং যে গালীলী লিযলোকা উৎসৱে গতা উৎসৱসমযে যিৰূশলম্ নগৰে তস্য সৰ্ৱ্ৱাঃ ক্ৰিযা অপশ্যন্ তে গালীলম্ আগতং তম্ আগৃহ্লন্|
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
৪৬ততঃ পৰম্ যীশু ৰ্যস্মিন্ কান্নানগৰে জলং দ্ৰাক্ষাৰসম্ আকৰোৎ তৎ স্থানং পুনৰগাৎ| তস্মিন্নেৱ সমযে কস্যচিদ্ ৰাজসভাস্তাৰস্য পুত্ৰঃ কফৰ্নাহূমপুৰী ৰোগগ্ৰস্ত আসীৎ|
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
৪৭স যেহূদীযদেশাদ্ যীশো ৰ্গালীলাগমনৱাৰ্ত্তাং নিশম্য তস্য সমীপং গৎৱা প্ৰাৰ্থ্য ৱ্যাহৃতৱান্ মম পুত্ৰস্য প্ৰাযেণ কাল আসন্নঃ ভৱান্ আগত্য তং স্ৱস্থং কৰোতু|
48 Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.‟
৪৮তদা যীশুৰকথযদ্ আশ্চৰ্য্যং কৰ্ম্ম চিত্ৰং চিহ্নং চ ন দৃষ্টা যূযং ন প্ৰত্যেষ্যথ|
49 Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.‟
৪৯ততঃ স সভাসদৱদৎ হে মহেচ্ছ মম পুত্ৰে ন মৃতে ভৱানাগচ্ছতু|
50 Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.‟ Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
৫০যীশুস্তমৱদদ্ গচ্ছ তৱ পুত্ৰোঽজীৱীৎ তদা যীশুনোক্তৱাক্যে স ৱিশ্ৱস্য গতৱান্|
51 Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
৫১গমনকালে মাৰ্গমধ্যে দাসাস্তং সাক্ষাৎপ্ৰাপ্যাৱদন্ ভৱতঃ পুত্ৰোঽজীৱীৎ|
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.‟
৫২ততঃ কং কালমাৰভ্য ৰোগপ্ৰতীকাৰাৰম্ভো জাতা ইতি পৃষ্টে তৈৰুক্তং হ্যঃ সাৰ্দ্ধদণ্ডদ্ৱযাধিকদ্ৱিতীযযামে তস্য জ্ৱৰত্যাগোঽভৱৎ|
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever; ‟ og han troede selv og hele hans Hus.
৫৩তদা যীশুস্তস্মিন্ ক্ষণে প্ৰোক্তৱান্ তৱ পুত্ৰোঽজীৱীৎ পিতা তদ্বুদ্ধ্ৱা সপৰিৱাৰো ৱ্যশ্ৱসীৎ|
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
৫৪যিহূদীযদেশাদ্ আগত্য গালীলি যীশুৰেতদ্ দ্ৱিতীযম্ আশ্চৰ্য্যকৰ্ম্মাকৰোৎ|

< Johannes 4 >