Johannes 4
1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
Mafalisayu wapikiniriti handa Yesu kaweriti kankubatiza na kankuwapata wafundwa wavuwa kuliku Yohani.
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
Kumbiti nakaka Yesu kawera ndiri kankubatiza ira wafundwa wakuwi ndo waweriti wankubatiza.
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
Yesu pakapikaniriti aga, kalawa Yudeya kagenda Galilaya,
4 Men han maatte rejse igennem Samaria.
pamwanja gwakuwi kalazimika kupitila Samariya.
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
Su kafikiti Sikari, lushi lumu lwa Samariya, pakwegera na lirambu lilii Yakobu lyakamupiti mwana gwakuwi Yosefu.
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
Na panu paweriti na linegu lya Yakobu. Yesu kaweriti katoka toziya ya mwanja, su kalivagiti pasi pampenku pa linegu. Iweriti ipata saa sita paliwala.
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!”
Mdala Msamariya kiziti kuteka mashi na Yesu kamgambira, “Gunupi mashi nandi.”
8 Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
Wafundwa wakuwi wagenditi mulushi kuhemera shiboga.
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?” Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
Mdala uliya kamgambira, “Gwenga gwa Muyawudi, neni na Msamariya! Su guwezahashi kunduwa mashi ga kulanda?” Wayawudi hapeni watumii vikombi na vibakuli vyavihanganyikiti na vya wantu wa Samariya.
10 Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.”
Yesu kamwankula, “Handa meguvimaniti mafupu ga Mlungu na gaa yakakuluwa mashi ga kulanda, megumluwi na yomberi mekakupi mashi ga ukomu.”
11 Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
Mdala uliya kalonga, “Mtuwa, gwenga gwahera shintu sha kutekera mashi na linegu ndo litalipa. Su, hagupati koshi mashi gana ukomu?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?”
Mbuyi gwetu Yakobu ndo yakatupiti linegu ali, yomberi na wana wakuwi pamuhera na mifugu yakuwi yoseri walanditi mashi aga. Ashi gwenga gulitumba kuwera mkulu kuliku Yakobu?”
13 Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
Yesu kamwankula, “Woseri walanda mashi aga hawaweri na kwimiluwa kayi.
15 Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.”
Mdala uliya kamgambira, “Mtuwa, gunupi mashi aga! Shakapanu hapeni numuluwi kayi na hapeni nizi kayi panu kuteka mashi.”
16 Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!”
Yesu kamgambira, “Gugendi gwakamshemi mpalu gwaku gwizi nayomberi.”
17 Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.” Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
Mdala uliya kamwankula, “Neni nahera mpalu,” Yesu kamgambira, “Gutakula weri pagutakuliti gwahera mpalu.
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.”
Guyugwa na wapalu wamuhanu, yomberi yagulikala nayu vinu, mpalu gwaku ndiri. Gung'ambira nakaka.”
19 Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.
Mdala uliya kamgambira, “Mtuwa, mona gwenga gwa mbuyi gwa Mlungu.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.”
Wambuyi wangu wa Samariya wamguwiriti Mlungu mulugongu alu, su mwenga Wayawudi mlonga kuwera Yerusalemu ndo pahala pa kumwabudu Mlungu.”
21 Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
Yesu kamgambira, “Mdala, gunjimira, shipindi shankwiza ndo sheni wantu hapeni wamguwira Tati mulugongu alu ama ku Yerusalemu.
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
Mwenga Wasamaliya muvimana ndiri nakaka yawamguwira, kumbiti twenga Wayawudi tumumana yatumguwira, toziya ulopoziya wiza kulawa kwa Wayawudi.
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
Kumbiti shipindi shankwiza na kayi shisoka kala, peni wawamguwira nakaka, hawamguwili Tati kwa likakala lya Rohu, wantu wamguwira hangu ndo Tati yakawafira.
24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.”
Mlungu ndo Rohu, na wantu hawawezi hera kumwabudu nakaka kwa likakala lya Rowu gwakuwi.”
25 Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.”
Mdala ulii kamgambira, “Nuvimana kuwera Kristu Mlopoziya yakasyagulitwi hakizi na pakiza hakatugambiri twenga kila shintu.”
26 Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.”
Yesu kamgambira, “Neni, ndo yantakula na gwenga.”
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?” eller: „Hvorfor taler du med hende?”
Shipindi shila shilii wafundwa wa Yesu wawuyiti na waweriti na likangasha likulu pawamwona Yesu pakatakula na mdala. Kwehera yumu pakati pawu yakamgambiriti mdala ulii, “Gufira shishi?” Ama kumkosiya Yesu, “Iwera hashi gwankutakula na mdala ayu?”
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
Su, mdala uliya kaileka vulu yakuwi, kagenda mulushi na kuwagambira wantu,
29 „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?”
“Mwizi mloli muntu yakang'ambiriti vitwatira vyoseri vyantenditi. Hashi, iwezikana yomberi kawera Kristu yakasyagulitwi na Mlungu?”
30 De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
Wantu walawa mulushi, wamgendera Yesu.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!”
Shipindi shila shiriya wafundwa waweriti wankumuhiga Yesu, “mfunda, gulii shiboga!”
32 Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.”
Su Yesu kawankula, “Neni nana shiboga shamshimana ndiri.”
33 Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?”
Wafundwa wakuwi walitakuziyana weni, “Hashi, kwana muntu yoseri yakamjegiriti shiboga?”
34 Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
Yesu kawagambira, “Shiboga shaneni ndo kugajimira gakafira ulii yakantumiti neni na kumalira lihengu lyakanupiti kutenda.
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
Mwenga mtakula, ‘Kunkali myezi ya msheshi hera, shipindi sha kubenanga hashisoki.’ Su nukugambirani, mloli marambu, viboga vinu vipiya kala na viwera kala kubenanga!
36 Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
Yakabena viboga kankupata shibenamgongu na kankujojinira viboga kwa mashaka goseri, su yumonga yakayala na ulii yakabena hawanemeleri pamuhera. (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
Kutakula aku kwa nakaka, ‘Yumu kayalaga na yumonga kabenaga.’
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.”
Neni nuwatumiti mwenga mwakabeni viboga mulirambu mtenda ndiri lihengu, wamonga watenditi lihengu kulii na mwenga muna mota kulawirana na lihengu lyawatenditi.”
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.”
Wasamariya wavuwa mulushi lulii wamjimiriti Yesu toziya mdala uliya katakuliti, “Kang'ambiriti neni shintu shoseri shantenditi.”
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
Su Wasamariya pawamgendiriti Yesu, wamuluwiti yomberi kalikali pamuhera na womberi na Yesu kalikaliti kulii mashaka mawili.
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
Wantu wavuwa wamjimiriti toziya ya ujumbi wakuwi,
42 Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.”
na womberi wamgambira mdala uliya, “Vinu twenga tujimira, toziya ndiri ya shilii shagutakuliti, ira toziya twenga tumpikanira twaweni na tuvimana kuwera nakaka ndo Mlopoziya gwa pasipanu.”
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
Pagapititi mashaka mawili, Yesu kawukiti paliya na kugenda Galilaya.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
Mana Yesu mweni katakuliti, “Mbuyi gwa Mlungu hapeni kapananwi ligoya muisi yakuwi.”
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
Pakafikiti Galilaya, wantu wa paliya wamshemiriti, toziya pawaweriti mumsambu gwa Pasaka kulii Yerusalemu wawonaga vitwatira vyoseri vyakatenditi Yesu shipindi sha msambu.
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
Su Yesu kawuyiti kayi Kana mumkowa gwa Galilaya, pahala pakagalambuziti mashi kuwera divayi. Afisa gwa sirikali kaweriti paliya mwana gwakuwi kaweriti kalwala ku Kafarinaumu.
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
Pakapikaniriti handa Yesu kankwiza Galilaya pakalawila Yudeya, kamgendiriti yomberi na kumgambira kagendi Kaferinawumu na kamuponiziyi mwana gwakuwi, yakaweriti sambira kahowa.
48 Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.”
Yesu kamgambira, “Pamwona ndiri malangaliru na mauzauza, hapeni mjimiri!”
49 Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.”
Afisa ulii kamwankula, “Mtuwa, tugendi pamuhera vinu, mwana keni howi.”
50 Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.” Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
Yesu kamgambira, “Gugendi, mwana gwaku hakaweri mkomu!” Muntu uliya kavimaniti visoweru vya Yesu, su kagenda zakuwi.
51 Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
Pakaweriti kankali kamunjira kuwuya ukaya kaliwoniti na wantumintumi wakuwi pawamjegera visoweru, “Mndemba gwakuwi kawera mkomu!”
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.”
Kawakosiya shipindi gaa mwana gwakuwi pakaweriti mkomu na womberi wamwankula, “Iweriti saa saba paliwala lishu nshimba kupyupa paimlekeziyiti.”
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever;” og han troede selv og hele hans Hus.
Tati uliya kaliholiti kuwera shipindi shiliya ndo Yesu pakamgambiriti, “Mwana gwaku hakaweri mkomu.” Su mweni pamuhera na kaya yakuwi yoseri wamjimira Yesu.
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
Liuzauza ali ndo lya pili lyakatenditi Yesu pakaweriti kankulawa Yudeya na kugenda Galilaya.
