Johannes 4
1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
Aa ie niarofoana’ i Talè te jinanji’ o Fariseoo te namory naho nandipotse mpioke maro te amy Jaona t’Iesoà,
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
(Toe tsy nampilipotse t’Iesoà, fa o mpiama’eo.)
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
le nienga Iehodà re nibalike mb’e Galilia añe,
4 Men han maatte rejse igennem Samaria.
f’ie tsi-mete tsy niranga i Samaria;
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
aa le nivotrak’ an-drova’ i Samaria atao Sikara re, marine’ ty toetse natolo’ Iakobe am’ Iosefe ana’e.
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
Teo ty vovo’ Iakobe. Nivozak’ amy fañavelo’ey t’Iesoà le niambesatse amy vovoñey; ie fa ho oram-paheneñe.
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!‟
Nimb’eo amy zao ty rakemba nte-Samaria hitari-drano, le hoe t’Iesoà ama’e: Anjotsò rano iraho.
8 Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
(fa nihitrik’ mb’an-drova añe o mpiama’eo hikalo mahakama.)
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?‟ Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
Aa hoe i rakemba nte-Samariay ama’e: Aa vaho akore te Ihe Jiosy, ro mipay rano amako: izaho ampela nte Samaria? (amy te tsy mifañaoñe amo nte-Samariao o Jiosio.)
10 Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.‟
Le hoe ty natoi’ Iesoà, Naho nifohi’o ty falalàn’ Añahare naho o nanao ama’o ty hoe: Anjotsò rano, le ho nihalalia’o vaho ho nanjotsoa’e rano veloñe.
11 Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
Hoe re tama’e: O Aba, tsy amam-pavintan-dRehe, laleke o vovoñeo, aia ty hahazoa’o ze o ranon-kaveloñe zao?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?‟
Ihe hao ro bey te am’ Iakobe raen-tika nanolots’ anay ty vovoñe tìañe, ie nikamae’ o ana’eo naho o hare’eo?
13 Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
Natoi’ Iesoà ty hoe, Ze minoñe ty rano toy mbe haran-drano avao,
15 Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.‟
Hoe i rakembay tama’e, O Aba, meo ahy i rano zay tsy haran-dranoako naho tsy hitohàko mb’etoa hitarike.
16 Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!‟
Hoe re tama’e: Akia, kanjio ty vali’o le mb’etoa.
17 Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.‟ Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
Tinoi’ i rakembay ty hoe: Tsy amam-baly iraho. Hoe t’Iesoà tama’e: To i asa’oy te tsy amam-baly;
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.‟
ie nanam-baly lime naho tsy vali’o i ama’o henaneoy. Mahity i enta’oy.
19 Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.
Hoe i rakembay tama’e, O Aba, apotako te mpitoky irehe.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.‟
Fitalahoan-droae’ay ty vohitse toy, fa hoe ka nahareo te e Ierosaleme ao ty toem-pitalahoa’ ondatio.
21 Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
Hoe t’Iesoà tama’e: O rakembao, atokiso, ho tondroke ty sa tsy hitalahoa’ areo aman-dRae, ke ami’ty vohitse toy he e Ierosaleme ao.
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
Tsy fohi’ areo ty iambanea’ areo fe fanta’ay ty italahoa’ay amy te boak’ amo Jiosio ty fandrombahañe.
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
Fa ho tendreke ty ora, naho toe ie henaneo, te hitalaho aman-dRae an-troke naho an-katò o toe mpitalahoo; ie ro paian-dRae hitalaho ama’e.
24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.‟
Arofo t’i Andrianañahare, le tsi-mahay tsy hitalaho añ’ arofo naho an-katò o mpitalaho ama’eo.
25 Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.‟
Hoe i rakembay tama’e: Apotako te hitotsak’ atoy t’i Mesia (i atao Norizañey); ie avy ro ho taroñe’e amantika ze he’e.
26 Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.‟
Hoe t’Iesoà tama’e: Ie izaho mirehak’ ama’o.
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?‟ eller: „Hvorfor taler du med hende?‟
Niloneak’ amy zao o mpiama’eo le nilatsa te ie nifanaontsy ami’ty rakemba, fe leo raike tsy nañontane aze ty hoe: Ino ty paia’o? ndra: Akore te isaontsia’o?
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
Nado’ i rakembay i vatavo’ey vaho nienga mb’an-drova ao nitalily am’ondatio ty hoe:
29 „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?‟
Antao hahaoniñe t’indaty nitalily amako ze fonga satako. Hera ie i Norizañey?
30 De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
Niakatse i rovay iereo, nimb’ama’e mb’eo.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!‟
Nanohiñ’ aze amy zao o mpiama’eo, nanao ty hoe: O Talè, mikamà.
32 Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.‟
Fe hoe ty nanoa’e: Aman-kànen-ko haneñe tsy fohi’ areo iraho.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?‟
Aa le nifamesoveso ty hoe o mpiama’eo: Hera teo ty nanjotso ama’e?
34 Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
Hoe t’Iesoà tam’ iereo, Ty haneko, le ty manao ze satri’ i nañitrik’ Ahiy vaho ty hañeneke o fitoloña’eo.
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
Tsy fisaontsi’ areo hao ty hoe: Mbe añe ty efa-bolañe vaho ho toly ty sabo? Inao ty itaroñako: ampiandrao fihaino, le taringìto o tetekeo t’ie rifo te ho tataheñe henanekeo.
36 Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
Fa mitakatse ty rima’e o mpanatakeo, naho manontom-boa ho an-kaveloñe nainai’e, soa te hitrao-pirebeke ty mpitongy naho ty mpanatake. (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
Izay ty mahatò ty tsara manao ty hoe: Mitongy ty raike vaho manatake ty ila’e.
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.‟
Nahitriko hanatake ty tsy nimokora’ areo; o ila’eo ty nifanehake vaho niziliha’areo i nivozaha’ iareoy.
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.‟
Aa le maro amo nte Samaria hirik’ amy rovaio ty niantok’ aze ty amy enta’ i rakembaiy nanao ty hoe: Natalili’e ahiko ze fonga sata nanoeko.
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
Aa le nimb’ ama’e mb’eo o nte Samariao nihalaly ama’e ty hañialo am’iereo, vaho niambesatse ao roe andro re.
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
Maro ka ty niantoke ty amo tsara’eo,
42 Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.‟
naho nanao ty hoe amy rakembay: Tsy i saontsi’oy avao ty mampiantok’ anay, fa nahajanjiñe ka izahay, vaho rendre’ay te toe ie i Norizañey, i Mpandrombake ty voatse toiy.
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
Ie heròne, le nienga mb’e Galilia añe.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
(Toe fa natalili’ Iesoà te tsi-vara an-tane’e ty mpitoky.)
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
Aa ie nandoake e Galilia ao le nampihovae’ o nte Galiliao —ie fa niisa’ iareo o raha iaby nanoe’e e Ierosaleme añe amy sabadidakeio, toe namonje’ i sabadidakey ka iereo.
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
Aa le niherem-b’e Kana’ i Galilia t’Iesoà, mb’amy nanoe’e rano ho divay añey. Teo ty roandriañe, te natindri’ ty rare e Kapernaome ao ty ana-dahi’e.
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
Aa ie jinanji’e te nienga Iehodà mb’e Galilia mb’eo t’Iesoà, le niheo mb’eo le nihalalia’e ty hizotso mb’eo hañafake i ana’e fa heta’ey.
48 Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.‟
Le hoe t’Iesoà tama’e: Naho tsy mahaonim-biloñe naho halatsàñe nahareo, le tsy miantok’ avao.
49 Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.‟
Fe nanoa’ i roandriañey ty hoe: O Aba, ehe mizotsoa, tsy mone hivetrake i anakoy.
50 Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.‟ Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
Hoe t’Iesoà ama’e: Akia, veloñe i ana’oy. Natokisa’ indatiy i nitsaràe’ Iesoà ama’ey le nimpoly.
51 Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
Ie nizotso mb’eo, le nifanalaka ama’e o mpitoro’eo, nitalily te veloñe i ana’ey.
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.‟
Aa le nañontanea’e ty ora nitsaitsaihe’e, le hoe iereo ama’e: Omale amy ora faha-fitoy te niafak’ ama’e i firemporempoañey.
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever; ‟ og han troede selv og hele hans Hus.
Nifohin-drae’e t’ie i ora nitsarà’ Iesoà ty hoe: Veloñe i ana’oy. Le niantoke re rekets’ o añ’anjomba’e iabio.
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
Izay ty viloñe faha-roe nanoe’ Iesoà sikal’ amy niakara’e Iehodà mb’e Galilia añey.
