Johannes 4
1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
(Jesu mah loe tuinuemhaih to paek ai, a hnukbang kaminawk mah ni paek o, ) toe Jesu loe Johan pongah hnukbang kaminawk pop kue ah tawnh, kapop kue tuinuemhaih paek ti, tiah Farasinawk mah thaih o boeh, tiah Angraeng mah panoek naah,
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
Judea prae to tacawt taak moe, Kalili ah a caeh let.
4 Men han maatte rejse igennem Samaria.
To tiah a caeh naah Samaria prae thung hoiah caeh han angaih.
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
Anih loe caeh moe, Jacob mah a capa Joseph khaeah paek ih lawk taeng ih, Samaria prae thungah kaom Sikar, tiah kawk ih avang to phak.
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
To ahmuen ah loe Jacob mah takaeh ih tuikhaw to oh, Jesu loe kholong caeh angpho pongah tuikhaw nuiah anghnut: to naah atue tarukto thuemtham oh boeh.
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!‟
Samaria nongpata maeto loe tuidok hanah angzoh: Jesu mah anih khaeah, Naek han tui na paek ah, tiah a naa.
8 Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.
(A hnukbang kaminawk loe buh qan hanah avang ah caeh o.)
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?‟ Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
Samaria nongpata mah anih khaeah, Judah kami maeto ah na oh to mah, kawbangmaw Samaria nongpata, kai khaeah naek han tui nang hnik loe? Judahnawk loe Samari kaminawk hoi angkom o ai bae, tiah a naa.
10 Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.‟
Jesu mah nongpata khaeah, Tui naek han na paek ah, tiah nang khaeah lokthui kami, Sithaw ih tangqum to na panoek soe nahaeloe, nang mah ni anih khaeah na hni ueloe, anih mah hinghaih tui to na paek tih, tiah a naa.
11 Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
Nongpata mah anih khaeah, Patukkung, nang loe tui sohhaih tidoeh na tawn ai, tuikhaw loe thuk parai bae: to hinghaih tui loe naa hoiah maw na hnu tih?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?‟
Nang loe kaicae ampa Jakob pongah na len kue maw? Anih loe angmah doeh, a caanawk hoi a pacah ih moinawk mah doeh naek o ih, tuikhaw to kaicae hanah ang paek, tiah a naa.
13 Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
Jesu mah anih khaeah, Mi kawbaktih doeh hae tui nae kami loe tui anghae let tih:
15 Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.‟
Nongpata mah anih khaeah, Patukkung, tui kang haeh han ai, haeah tuidok han ai ah, to tui to na paek khae, tiah a naa.
16 Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!‟
Jesu mah anih khaeah, Caeh ah loe, na sava to kawk pacoengah, haeah angzo ah, tiah a naa.
17 Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.‟ Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
To naah nongpata mah, Sava ka tawn ai, tiah a naa. Jesu mah nongpata khaeah, Sava ka tawn ai, tiah na thuih ih lok loe amsoem:
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.‟
sava pangato na tawnh boeh; vaihi na tawnh ih nongpa doeh na sava na ai ni: na thuih ih lok loe amsoem, tiah a naa.
19 Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.
Nongpata mah anih khaeah, Patukkung, nang loe tahmaa maeto ah na oh, tito kang panoek.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.‟
Kaicae ampanawk loe hae mae ah sithaw bok o; nangcae mah loe Jerusalem ah ni kaminawk mah Sithaw bok han oh, tiah na thuih o, tiah a naa.
21 Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
Jesu mah anih khaeah, Nongpata, Kai hae na tang ah, hae mae ah na ai, Jerusalem ah doeh na ai ah, Pa na bok o haih atue to phak tom boeh.
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
Nangcae loe na panoek o ai ih hmuen to na bok o: kaicae loe panoek ih hmuen to ni ka bok o: pahlonghaih loe Judahnawk ih ni.
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
Toe Sithaw bok kaminawk mah Pa to Muithla hoi loktang ah bokhaih atue to pha tih, vaihi doeh phak boeh: Ampa loe to tiah Anih bok kaminawk to ni pakrong.
24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.‟
Sithaw loe Muithla ah oh: Anih bok kaminawk loe Muithla hoi loktang ah bok o han oh, tiah a naa.
25 Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.‟
Nongpata mah anih khaeah, Kri, tiah kawk ih Messiah angzo tih, tito ka panoek: anih angzoh naah loe kaicae hanah hmuennawk to thui boih tih, tiah a naa.
26 Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.‟
To naah Jesu mah anih khaeah, Nang khaeah lokthui Kai loe Anih to boeh ni, tiah a naa.
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?‟ eller: „Hvorfor taler du med hende?‟
To nathuem ah a hnukbang kaminawk to phak o, nongpata hoi lok kapae Anih to hnuk o naah dawnrai o: toe mi mah doeh timaw na koeh? To tih ai boeh loe tikhoe nongpata hoiah lok na paeh loe? tiah dueng o ai.
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
To nongpata loe tui laom to caehtaak moe, avang thungah caeh pacoengah, kaminawk khaeah,
29 „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?‟
angzo oh loe, ka sak ih hmuennawk boih thui kami to khen oh: hae kami loe Kri na ai maw? tiah a naa.
30 De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
Kaminawk loe avang thung hoiah tacawt o moe, anih khet hanah caeh o.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!‟
To naah a hnukbang kaminawk mah, Patukkung, buhcaa raeh, tiah a naa o.
32 Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.‟
Toe anih mah nihcae khaeah, Na panoek o ai ih buhcaak han ka tawnh, tiah a naa.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?‟
To pongah a hnukbang kaminawk mah, Kami maeto mah caak han buh sinh pae mue, tiah maeto hoi maeto thuih o.
34 Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
Jesu mah nihcae khaeah, Kai patoehkung koehhaih to sak moe, anih ih tok sak pacoeng pae haih loe, Kai ih buh ah oh.
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.
Khrah palito pacoengah loe cang aah han khawt boeh, tiah na thuih o na ai maw? Khenah, kang thuih o, Mikpadai oh loe, lawknawk ho khen o noek ah; caang aah han hmin boeh.
36 Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster. (aiōnios g166)
Cang aat kami loe atho to hnuk moe, dungzan hing hanah athaih to pakhrik: to naah ni caang tuh kami hoi aat kami to anghoe hoi hmaek tih. (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
Kami maeto mah patit moe, maeto mah aah, tiah thuih ih lok loe amsoem.
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.‟
Tok na sah o ai ih lawk ah cang aah hanah kang patoeh o: kalah kaminawk mah toksak o, nangcae loe nihcae toksakhaih thungah na kun o, tiah a naa.
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.‟
Nongpata mah, Ka sak ih hmuennawk ang thuih boih, tiah thuih pongah to avang thung ih paroeai Samaritan kaminawk mah Anih to tang o.
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
Samaritan kaminawk anih khaeah caeh o naah, nihcae khaeah cam pae hanah Anih to tahmenhaih hnik o, to pongah nihcae khaeah ni hnetto a cam pae.
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
Anih mah thuih ih lok pongah paroeai kaminawk mah tanghaih to tawnh o;
42 Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.‟
nihcae mah to nongpata khaeah, Nang mah thuih ih lok pongah na ai ni, kaimacae khaeh mah anih ih lok to ka thaih o moe, hae kami loe long pahlongkung, Kri ni, tiah ka panoek o pongah ni, vaihi ka tang o, tiah a naa o.
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
Toah ni hnetto cam pacoengah, Kalili bangah a caeh.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
Tahmaa loe angmah prae ah pakoeh ah om vai ai, tiah Jesu angmah khaeh mah thuih.
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
Anih Kalili ah phak naah, Kalili kaminawk mah anih to dawt o, nihcae doeh poihkung ah caeh o toeng, Jerusalem poihkung ah Anih mah sak ih hmuennawk to nihcae mah hnuk o boih.
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
Jesu loe tui misurtui ah angcoengsakhaih, Kalili prae thung ih Kana avang ah caeh let. Kapernuam avang ah a capa nganna angraeng maeto oh.
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
Anih mah Jesu Judea prae hoi Kalili prae ah angzoh ti, tiah thaih naah, anih khaeah caeh moe, kadueh duih a capa to ngantuisak hanah tahmenhaih hnik.
48 Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.‟
Jesu mah anih khaeah, Dawnrai hmuen hoi angmathaihnawk na hnu o ai ah loe, na tang o mak ai, tiah a naa.
49 Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.‟
To naah angraeng mah anih khaeah, Angraeng, ka capa dueh ai naah angzo tathuk raeh, tiah a naa.
50 Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.‟ Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
Jesu mah anih khaeah, Caeh lai ah, na capa loe ngantui boeh, tiah a naa. Jesu mah thuih ih lok to a tang pongah, anih loe angmah im ah amlaem.
51 Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
Loklam ah a caeh li naah, a tamnanawk angzoh o moe, anih khaeah, Na capa loe ngantui boeh, tiah thuih pae o.
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.‟
Natuek naah maw a capa ngantui let, tiah a dueng naah, Cangduem atue sarihto naah ngantui let, tiah a thuih pae o.
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever; ‟ og han troede selv og hele hans Hus.
To atue nathuem ah ni, Jesu mah anih khaeah, Na capa loe ngantui boeh, tiah a thuih pae, tito ampa mah panoek; to pongah angmah hoi a imthung takoh kaminawk boih mah tang o.
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
Hae loe Jesu mah Judea prae hoi Kalili prae ah caeh naah, sak ih dawnrai hmuen vai hnetto haih ah oh.
