Johannes 20
1 Men paa den første Dag i Ugen kommer Maria Magdalene aarle, medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven.
anantaraM saptAhasya prathamadine 'tipratyUSe 'ndhakAre tiSThati magdalInI mariyam tasya zmazAnasya nikaTaM gatvA zmazAnasya mukhAt prastaramapasAritam apazyat|
2 Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: „De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.‟
pazcAd dhAvitvA zimonpitarAya yIzoH priyatamaziSyAya cedam akathayat, lokAH zmazAnAt prabhuM nItvA kutrAsthApayan tad vaktuM na zaknomi|
3 Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
ataH pitaraH sonyaziSyazca barhi rbhutvA zmazAnasthAnaM gantum ArabhetAM|
4 Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.
ubhayordhAvatoH sonyaziSyaH pitaraM pazcAt tyaktvA pUrvvaM zmazAnasthAna upasthitavAn|
5 Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.
tadA prahvIbhUya sthApitavastrANi dRSTavAn kintu na prAvizat|
6 Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og saa Linklæderne ligge der
aparaM zimonpitara Agatya zmazAnasthAnaM pravizya
7 og Tørklædet, som han havde haft paa sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet paa et Sted for sig selv.
sthApitavastrANi mastakasya vastraJca pRthak sthAnAntare sthApitaM dRSTavAn|
8 Nu gik da ogsaa den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han saa og troede.
tataH zmazAnasthAnaM pUrvvam Agato yonyaziSyaH sopi pravizya tAdRzaM dRSTA vyazvasIt|
9 Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstaa fra de døde.
yataH zmazAnAt sa utthApayitavya etasya dharmmapustakavacanasya bhAvaM te tadA voddhuM nAzankuvan|
10 Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.
anantaraM tau dvau ziSyau svaM svaM gRhaM parAvRtyAgacchatAm|
11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,
tataH paraM mariyam zmazAnadvArasya bahiH sthitvA roditum Arabhata tato rudatI prahvIbhUya zmazAnaM vilokya
12 og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
yIzoH zayanasthAnasya ziraHsthAne padatale ca dvayo rdizo dvau svargIyadUtAvupaviSTau samapazyat|
13 Og de sige til hende: „Kvinde! hvorfor græder du?‟ Hun siger til dem: „Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.‟
tau pRSTavantau he nAri kuto rodiSi? sAvadat lokA mama prabhuM nItvA kutrAsthApayan iti na jAnAmi|
14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus staa der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
ityuktvA mukhaM parAvRtya yIzuM daNDAyamAnam apazyat kintu sa yIzuriti sA jJAtuM nAzaknot|
15 Jesus siger til hende: „Kvinde! hvorfor græder du? hvem leder du efter?‟ Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: „Herre! dersom du har baaret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.‟
tadA yIzustAm apRcchat he nAri kuto rodiSi? kaM vA mRgayase? tataH sA tam udyAnasevakaM jJAtvA vyAharat, he maheccha tvaM yadItaH sthAnAt taM nItavAn tarhi kutrAsthApayastad vada tatsthAnAt tam AnayAmi|
16 Jesus siger til hende: „Maria!‟ Hun vender sig om og siger til ham paa Hebraisk: „Rabbuni!‟ hvilket betyder Mester.
tadA yIzustAm avadat he mariyam| tataH sA parAvRtya pratyavadat he rabbUnI arthAt he guro|
17 Jesus siger til hende: „Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.‟
tadA yIzuravadat mAM mA dhara, idAnIM pituH samIpe UrddhvagamanaM na karomi kintu yo mama yuSmAkaJca pitA mama yuSmAkaJcezvarastasya nikaTa UrddhvagamanaM karttum udyatosmi, imAM kathAM tvaM gatvA mama bhrAtRgaNaM jJApaya|
18 Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: „Jeg har set Herren, ‟ og at han havde sagt hende dette.
tato magdalInImariyam tatkSaNAd gatvA prabhustasyai darzanaM dattvA kathA etA akathayad iti vArttAM ziSyebhyo'kathayat|
19 Da det nu var Aften paa den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
tataH paraM saptAhasya prathamadinasya sandhyAsamaye ziSyA ekatra militvA yihUdIyebhyo bhiyA dvAraruddham akurvvan, etasmin kAle yIzusteSAM madhyasthAne tiSThan akathayad yuSmAkaM kalyANaM bhUyAt|
20 Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Saa bleve Disciplene glade, da de saa Herren.
ityuktvA nijahastaM kukSiJca darzitavAn, tataH ziSyAH prabhuM dRSTvA hRSTA abhavan|
21 Jesus sagde da atter til dem: „Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, saaledes sender ogsaa jeg eder.‟
yIzuH punaravadad yuSmAkaM kalyANaM bhUyAt pitA yathA mAM praiSayat tathAhamapi yuSmAn preSayAmi|
22 Og da han havde sagt dette, aandede han paa dem, og han siger til dem: „Modtager den Helligaand!
ityuktvA sa teSAmupari dIrghaprazvAsaM dattvA kathitavAn pavitram AtmAnaM gRhlIta|
23 Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet.‟
yUyaM yeSAM pApAni mocayiSyatha te mocayiSyante yeSAJca pApAti na mocayiSyatha te na mocayiSyante|
24 Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.
dvAdazamadhye gaNito yamajo thomAnAmA ziSyo yIzorAgamanakAlai taiH sArddhaM nAsIt|
25 De andre Disciple sagde da til ham: „Vi have set Herren.‟ Men han sagde til dem: „Uden jeg faar set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde tro.‟
ato vayaM prabhUm apazyAmeti vAkye'nyaziSyairukte sovadat, tasya hastayo rlauhakIlakAnAM cihnaM na vilokya taccihnam aGgulyA na spRSTvA tasya kukSau hastaM nAropya cAhaM na vizvasiSyAmi|
26 Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: „Fred være med eder!‟
aparam aSTame'hni gate sati thomAsahitaH ziSyagaNa ekatra militvA dvAraM ruddhvAbhyantara AsIt, etarhi yIzusteSAM madhyasthAne tiSThan akathayat, yuSmAkaM kuzalaM bhUyAt|
27 Derefter siger han til Thomas: „Ræk din Finger hid, og se mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende!‟
pazcAt thAmai kathitavAn tvam aGgulIm atrArpayitvA mama karau pazya karaM prasAryya mama kukSAvarpaya nAvizvasya|
28 Thomas svarede og sagde til ham: „Min Herre og min Gud!‟
tadA thomA avadat, he mama prabho he madIzvara|
29 Jesus siger til ham: „Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet.‟ —
yIzurakathayat, he thomA mAM nirIkSya vizvasiSi ye na dRSTvA vizvasanti taeva dhanyAH|
30 Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.
etadanyAni pustake'smin alikhitAni bahUnyAzcaryyakarmmANi yIzuH ziSyANAM purastAd akarot|
31 Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, naar I tro, skulle have Livet i hans Navn.
kintu yIzurIzvarasyAbhiSiktaH suta eveti yathA yUyaM vizvasitha vizvasya ca tasya nAmnA paramAyuH prApnutha tadartham etAni sarvvANyalikhyanta|
