Johannes 2
1 Og paa den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galilæa; og Jesu Moder var der.
Pea ʻi hono tolu ʻoe ʻaho, naʻe ai ʻae taʻane ʻi Kena ʻi Kāleli; pea naʻe ʻi ai ʻae faʻē ʻa Sisu:
2 Men ogsaa Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet.
Pea naʻe tala ʻae taʻane kia Sisu, pea mo ʻene kau ākonga.
3 Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: „De have ikke Vin.‟
Pea ʻi he toe siʻi ʻae uaine, pea pehē ʻe he faʻē ʻa Sisu kiate ia, “ʻOku ʻikai haʻanau uaine.”
4 Jesus siger til hende: „Kvinde! hvad vil du mig? min Time er endnu ikke kommen.‟
Pea pehēange ʻe Sisu kiate ia, “Fefine, ko e hā au kiate koe?” ʻOku teʻeki ai hokosia hoku ʻaho.
5 Hans Moder siger til Tjenerne: „Hvad som han siger eder, det skulle I gøre.‟
Pea pehē ʻe heʻene faʻē ki he kau tauhi, “Ko e meʻa kotoa pē te ne fekau kiate kimoutolu, fai [ia].”
6 Men der var der efter Jødernes Renselsesskik fremsat seks Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande.
Pea naʻe tuʻu ʻi ai ʻae hina vai maka ʻe ono, ʻo fakatatau ki he anga ʻoe fakamaʻa fakaSiu, ko e pate ʻe ua pe tolu hono lahi.
7 Jesus siger til dem: „Fylder Vandkarrene med Vand; ‟ og de fyldte dem indtil det øverste.
Pea pehē ʻe Sisu kiate kinautolu, “Fakafonu ʻae ngaahi hina vai ʻi he vai.” Pea naʻa nau fakapito ngutungutu ia.
8 Og han siger til dem: „Øser nu og bærer til Køgemesteren; ‟ og de bare det til ham.
Pea fekau ʻe ia kiate kinautolu, “Fakatafe leva, ʻo ʻatu ki he pule ʻoe kātoanga.” Pea naʻa nau ʻatu [ia].
9 Men da Køgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det), kalder Køgemesteren paa Brudgommen og siger til ham:
Pea kuo kamata ʻe he pule ʻoe kātoanga ki he vai kuo liliu ko e uaine, kae ʻikai ʻilo ia pe ko e meʻa mei fē: (ka naʻe ʻilo ʻe he kau tauhi naʻa nau fakatafe ʻae vai; ) pea ui ʻae pule ʻoe kātoanga ki he tangata taʻane,
10 „Hvert Menneske sætter først den gode Vin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil nu.‟
ʻO ne pehē ki ai, “ʻOku tomuʻa ʻomi ʻe he tangata kotoa pē ʻae uaine lelei, pea ka lahilahingalelei ʻae inu ʻae kakai, ʻoku toki [ʻomi ]ʻa ia ʻoku kovi: [ka ] kuo ke tuku ʻae uaine lelei ki mui ni.”
11 Denne Begyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og han aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham.
Naʻe fai ʻe Sisu ʻene fuofua mana ni ʻi Kena ʻi Kāleli, ʻo ne fakahā ai hono nāunau; pea naʻe tui ʻene kau ākonga kiate ia.
12 Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.
Hili eni, naʻe ʻalu ia ki Kapaneume, ʻa ia, mo ʻene faʻē, mo hono kāinga, mo ʻene kau ākonga: pea naʻe ʻikai te nau ʻaho lahi ai.
13 Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.
Pea kuo ofi ʻa e [kātoanga ʻoe ]Lakaatu ʻoe kakai Siu, pea ʻalu hake ʻa Sisu ki Selūsalema,
14 Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og Faar og Duer, og Vekselererne.
ʻO ne ʻilo ʻi he falelotu lahi ʻae kau fakatau fanga pulu mo e sipi mo e lupe, pea mo e nofo ʻi ai ʻae kau fetongi paʻanga.
15 Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, baade Faarene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Smaapenge og væltede Bordene.
Pea naʻa ne ngaohi ha meʻa tā ʻaki ʻae afo tuʻo iiki, ʻo ne kapusi ʻakinautolu kotoa pē mei he falelotu lahi, mo e fanga sipi, mo e fanga pulu; ʻo ne lilingi ʻae ngaahi paʻanga ʻae kau fetongi, pea fulihi ʻae ngaahi palepale;
16 Og han sagde til dem, som solgte Duer: „Tager dette bort herfra; gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!‟
Mo ne pehē kiate kinautolu naʻe fakatau lupe, “ʻAve ʻae ngaahi meʻa ni ʻi heni: ʻoua ʻe ngaohi ʻae fale ʻo ʻeku Tamai ko e fale fakatau.”
17 Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: „Nidkærheden for dit Hus vil fortære mig.‟
Pea naʻe manatu ai ʻene kau ākonga kuo tohi, “Kuo u ʻosiʻosiloto ʻi he fai feinga ki ho fale.”
18 Da svarede Jøderne og sagde til ham: „Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gør dette?‟
Pea leaange ʻae kau Siu, ʻo pehē kiate ia, “Ko e hā ʻae fakaʻilonga ʻoku ke fakahā kiate kimautolu, koeʻuhi ʻi hoʻo fai ʻae ngaahi meʻa ni?”
19 Jesus svarede og sagde til dem: „Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det.‟
Pea leaange ʻa Sisu, ʻo pehē kiate kinautolu, “Veteki ʻae fale ni, pea te u fokotuʻu hake ia ʻi he ʻaho ʻe tolu.”
20 Da sagde Jøderne: „I seks og fyrretyve Aar er der bygget paa dette Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?‟
Pea talaange ʻe he kau Siu, “Ko e taʻu ʻe fāngofulu ma ono mo e langa ʻoe fale ni, pea te ke faʻa fokotuʻu hake ia ʻi he ʻaho ʻe tolu?”
21 Men han talte om sit Legemes Tempel.
Ka naʻe lea ia ki he fale ko hono sino.
22 Da han saa var oprejst fra de døde, kom hans Disciple i Hu, at han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.
Ko ia ʻi he hili ʻene tuʻu hake mei he mate, naʻe manatu ʻene kau ākonga, naʻa ne lea ʻaki eni kiate kinautolu; pea ne nau tui ki he tohi, mo ia naʻe lea ʻaki ʻe Sisu.
23 Men da han var i Jerusalem i Paasken paa Højtiden, troede mange paa hans Navn, da de saa hans Tegn, som han gjorde.
Pea ʻi heʻene ʻi Selūsalema ʻi he [kātoanga ʻoe ]Lakaatu naʻe tui ʻae tokolahi ki hono huafa lolotonga ʻae kātoanga, ʻi heʻenau mamata ki he ngaahi mana naʻa ne fai.
24 Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle,
Ka naʻe ʻikai falala atu ʻa Sisu kiate kinautolu, koeʻuhi naʻa ne ʻiloʻi ʻakinautolu kotoa pē.
25 og fordi han ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.
Pea naʻe ʻikai ʻaonga ke fakaʻilo ʻe ha taha [kiate ia ]ha meʻa ʻi he tangata: he naʻa ne ʻiloʻi ʻae loto ʻoe tangata.
