< Johannes 19 >
1 Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.
Then Pilate took Jesus and had Him flogged.
2 Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og sagde:
The soldiers twisted together a crown of thorns, set it on His head, and dressed Him in a purple robe.
3 „Hil være dig, du Jødernes Konge!” og de sloge ham i Ansigtet.
And they went up to Him again and again, saying, “Hail, King of the Jews!” and slapping Him in the face.
4 Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: „Se, jeg fører ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham.”
Once again Pilate came out and said to the Jews, “Look, I am bringing Him out to you to let you know that I find no basis for a charge against Him.”
5 Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen paa. Og han siger til dem: „Se, hvilket Menneske!”
When Jesus came out wearing the crown of thorns and the purple robe, Pilate said to them, “Here is the man!”
6 Da nu Ypperstepræsterne og Svendene saa ham, raabte de og sagde: „Korsfæst! korsfæst!” Pilatus siger til dem: „Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham.”
As soon as the chief priests and officers saw Him, they shouted, “Crucify Him! Crucify Him!” “You take Him and crucify Him,” Pilate replied, “for I find no basis for a charge against Him.”
7 Jøderne svarede ham: „Vi have en Lov, og efter denne Lov er han skyldig at dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn.”
“We have a law,” answered the Jews, “and according to that law He must die, because He declared Himself to be the Son of God.”
8 Da Pilatus nu hørte dette Ord, blev han endnu mere bange.
When Pilate heard this statement, he was even more afraid,
9 Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: „Hvorfra er du?” Men Jesus gav ham intet Svar.
and he went back into the Praetorium. “Where are You from?” he asked. But Jesus gave no answer.
10 Pilatus siger da til ham: „Taler du ikke til mig? Ved du ikke, at jeg har Magt til at løslade dig, og at jeg har Magt til at korsfæste dig?”
So Pilate said to Him, “Do You refuse to speak to me? Do You not know that I have authority to release You and authority to crucify You?”
11 Jesus svarede: „Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var given dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til dig, større Synd.”
Jesus answered, “You would have no authority over Me if it were not given to you from above. Therefore the one who handed Me over to you is guilty of greater sin.”
12 Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne raabte og sagde: „Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver den, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren.”
From then on, Pilate tried to release Him, but the Jews kept shouting, “If you release this man, you are no friend of Caesar. Anyone who declares himself a king is defying Caesar.”
13 Da Pilatus hørte disse Ord, førte han Jesus ud og satte sig paa Dommersædet, paa det Sted, som kaldes Stenlagt, men paa Hebraisk Gabbatha;
When Pilate heard these words, he brought Jesus out and sat on the judgment seat at a place called the Stone Pavement, which in Hebrew is Gabbatha.
14 men det var Beredelsens Dag i Paasken, ved den sjette Time. Og han siger til Jøderne: „Se, eders Konge!”
It was the day of Preparation for the Passover, about the sixth hour. And Pilate said to the Jews, “Here is your King!”
15 De raabte nu: „Bort, bort med ham! korsfæst ham!” Pilatus siger til dem: „Skal jeg korsfæste eders Konge?” Ypperstepræsterne svarede: „Vi have ingen Konge uden Kejseren.”
At this, they shouted, “Away with Him! Away with Him! Crucify Him!” “Shall I crucify your King?” Pilate asked. “We have no king but Caesar,” replied the chief priests.
16 Saa overgav han ham da til dem til at korsfæstes. De toge nu Jesus;
Then Pilate handed Jesus over to be crucified, and the soldiers took Him away.
17 og han bar selv sit Kors og gik ud til det saakaldte „Hovedskalsted”, som hedder paa Hebraisk Golgatha,
Carrying His own cross, He went out to The Place of the Skull, which in Hebrew is called Golgotha.
18 hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, en paa hver Side, men Jesus midt imellem.
There they crucified Him, and with Him two others, one on each side, with Jesus in the middle.
19 Men Pilatus havde ogsaa skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: „Jesus af Nazareth, Jødernes Konge.”
Pilate also had a notice posted on the cross. It read: JESUS OF NAZARETH, THE KING OF THE JEWS.
20 Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven paa Hebraisk, Latin og Græsk.
Many of the Jews read this sign, because the place where Jesus was crucified was near the city, and it was written in Hebrew, Latin, and Greek.
21 Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: „Skriv ikke: Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jødernes Konge.”
So the chief priests of the Jews said to Pilate, “Do not write, ‘The King of the Jews,’ but only that He said, ‘I am the King of the Jews.’”
22 Pilatus svarede: „Hvad jeg skrev, det skrev jeg.”
Pilate answered, “What I have written, I have written.”
23 Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt igennem.
When the soldiers had crucified Jesus, they divided His garments into four parts, one for each soldier, with the tunic remaining. It was seamless, woven in one piece from top to bottom.
24 Da sagde de til hverandre: „Lader os ikke sønderskære den, men kaste Lod om den, hvis den skal være;” for at Skriften skulde opfyldes, som siger: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.” Dette gjorde da Stridsmændene.
So they said to one another, “Let us not tear it. Instead, let us cast lots to see who will get it.” This was to fulfill the Scripture: “They divided My garments among them, and cast lots for My clothing.” So that is what the soldiers did.
25 Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.
Near the cross of Jesus stood His mother and her sister, as well as Mary the wife of Clopas and Mary Magdalene.
26 Da Jesus nu saa sin Moder og den Discipel, han elskede, staa hos, siger han til sin Moder: „Kvinde! se, det er din Søn.”
When Jesus saw His mother and the disciple whom He loved standing nearby, He said to His mother, “Woman, here is your son.”
27 Derefter siger han til Discipelen: „Se, det er din Moder.” Og fra den Time tog Discipelen hende hjem til sit.
Then He said to the disciple, “Here is your mother.” So from that hour, this disciple took her into his home.
28 Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at Skriften skulde opfyldes, siger han: „Jeg tørster.”
After this, knowing that everything had now been accomplished, and to fulfill the Scripture, Jesus said, “I am thirsty.”
29 Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af Eddike paa en Isopstængel og holdt den til hans Mund.
A jar of sour wine was sitting there. So they soaked a sponge in the wine, put it on a stalk of hyssop, and lifted it to His mouth.
30 Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han: „Det er fuldbragt;” og han bøjede Hovedet og opgav Aanden.
When Jesus had received the sour wine, He said, “It is finished.” And bowing His head, He yielded up His spirit.
31 Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benene maatte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde blive paa Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.
It was the day of Preparation, and the next day was a High Sabbath. In order that the bodies would not remain on the cross during the Sabbath, the Jews asked Pilate to have the legs broken and the bodies removed.
32 Da kom Stridsmændene og knuste Benene paa den første og paa den anden, som vare korsfæstede med ham.
So the soldiers came and broke the legs of the first man who had been crucified with Jesus, and those of the other.
33 Men da de kom til Jesus og saa, at han allerede var død, knuste de ikke hans Ben.
But when they came to Jesus and saw that He was already dead, they did not break His legs.
34 Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks flød der Blod og Vand ud.
Instead, one of the soldiers pierced His side with a spear, and immediately blood and water flowed out.
35 Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at ogsaa I skulle tro.
The one who saw it has testified to this, and his testimony is true. He knows that he is telling the truth, so that you also may believe.
36 Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: „Intet Ben skal sønderbrydes derpaa.”
Now these things happened so that the Scripture would be fulfilled: “Not one of His bones will be broken.”
37 Og atter et andet Skriftord siger: „De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget.”
And, as another Scripture says: “They will look on the One they have pierced.”
38 Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt, af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han maatte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme.
Afterward, Joseph of Arimathea, who was a disciple of Jesus (but secretly for fear of the Jews), asked Pilate to let him remove the body of Jesus. Pilate gave him permission, so he came and removed His body.
39 Men ogsaa Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund.
Nicodemus, who had previously come to Jesus at night, also brought a mixture of myrrh and aloes, about seventy-five pounds.
40 De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde.
So they took the body of Jesus and wrapped it in linen cloths with the spices, according to the Jewish burial custom.
41 Men der var paa det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.
Now there was a garden in the place where Jesus was crucified, and in the garden a new tomb in which no one had yet been laid.
42 Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelsesdags Skyld, efterdi Graven var nær.
And because it was the Jewish day of Preparation and the tomb was nearby, they placed Jesus there.