Johannes 17
1 Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: „Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen maa herliggøre dig,
Hagi Jisasi'a ana naneke huvareteno, Agra kesga huno monafi negeno amanage hu'ne, Nenfaga hago kna (aua) eforehie, Negamofona ra agi amigeno, Negamofo anazanke huno, Kagrira rankagi kamino.
2 ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. (aiōnios g166)
Maka vahete kvahu hihamu ami'nane, ana hankeno maka ami'nana vahera, Agra zamaza huno manivava mani'za zamigahie. (aiōnios g166)
3 Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. (aiōnios g166)
Ama'i manivava mani'zane hu'za, zamagra kage'za antahi'za nehu'za, magoketfa tamage Anumzane nehu'za, Jisas Kraisi huntankeno e'ne huza keza antahiza hugahaze. (aiōnios g166)
4 Jeg har herliggjort dig paa Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.
Nagra ama mopafi Kagri kagi eri ra nehu'na, Nagri'ma eri'za erio hunka nami'nana eri'zana hago eri vagare'noe.
5 Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
Menina Nenfaga, Kagra kaziga navrento, korapa'ma mopa fore osu'nere mani'neta hu'no'a konariri zampi, Kagrane umanisu'e. (Eks-Utr 3:14.)
6 Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem, og de have holdt dit Ord.
Nagra Kagri kagi kagenkeka'a kokankoka vahe'pinti'ma avare nami'nana vahera zamasmi ama hu'noe. Zamagra Kagrika'a vahe maninagenka Kagra Nagrira nami'nane. Hagi zamagra keka'a antahi'za amage ante'naze.
7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
Menina maka nami'nana zankura, Kagra nami'nane hu'za ke'za antahi'za hugahaze.
8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.
Na'ankure Kagrama nasmi'nana kea Nagra zamasmi'noe. Zamagra anankea eneri'za Nagrikura tamage Agriteti e'ne nehu'za, Agra huntegeno e'ne hu'za zamentinti hu'naze.
9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.
Nagra, zamagri zamagi' eri'na nunamuna nehue. Nagra kokankoka vahe zamagi' eri'na nosue, hagi Nagri'ma nami'nana vahe zamagi' eri'na nunamuna nehue. Na'ankure zamagra Kagri suza mani'naze.
10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
Hagi maka Nagri vahe'mo'za Kagri vahere, maka Kagri vahera Nagri vahere, ana vahe'mo'za Nagrira ra nagi nenamize.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de maa være eet ligesom vi.
Mago'ene Nagra ama mopafina omanigahue, zamagrazmi ama mopafina manigahaze. Hige'na Nagra Kagritega neoe. Ruotge hunana Nenfaga, Kagrama ante nami'nana nagifi zamagu vazisanke'za, tagrama mago huno'ankna hu'za zamagra mago hugahaze.
12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.
Nagra zamagranema mani'nena, Kagri kagire manisnaze hu'na zamagu'vazina kva huzmante'noe. Kagrama nami'namokizmia mago'mo'a fanane osu'ne, hianagi magoke'mofo fanane hinogura huhamprinte'ne, ana hanigeno Anumzamofo avontafe'mo hu'nea kantera avufa'a fore hugahie. (Sam-Zga 41:9)
13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de maa have min Glæde fuldkommet i sig.
Hu'neanagi Nagra, Kagrite menina ne-e'na, ama mopafina Nagra amanahu kea nehuankino, Nagri muse zamo'a (joy) zamagripi avitegahie.
14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Nagra, Kagri nanekea ko zamasmi'noe, huge'za mopa kagi'afi vahe'mo'za zamesra huzmante'naze, na'ankure zamagra ama mopafi vahera omani'naze, Nagrama ama mopafi vahe'ma omani'noa kna hu'naze.
15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.
Nagra ama mopareti zamavare atrogura nosue, hagi havi ne'mofo azampinti zamazeri anovazisanegu nehue.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Zamagra ama mopafi vahera omani'naze. Nagra'enena anahu hu'na, ama mopafi vahera omani'noe.
17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
Tamage kefi zamazeri avusese hunka zamazeri otage huo. Kagri keka'amo'a tamage me'ne.
18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, saa har ogsaa jeg udsendt dem til Verden.
Kagrama hunantanke'na ama mopafina e'noankina, Nagra ana zanke hu'na mopa kagi'afi hunezmantoe.
19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogsaa de skulle være helligede i Sandheden.
Nagra zamagri huzmeri'na avusese hu'na mani otage hu'noe, ana nehuanki'za zamagranena anazanke hu'za Kagrite avusese nehu'za, tamage hu'za mani otage hugahaze.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tro paa mig,
Nagrima namage nentaza disaipol nagakuke hu'na nunamuna nosue, hagi ke'ni'a huama nehzage'za, Nagrite zamentinti hanaza naga'enenku nehue,
21 at de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at ogsaa de skulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du har udsendt mig.
ana hanige'za zamagra maka'mo'za magoke hu'za, Nenfaga, Nagrane mago huta mani'no'a kna hu'za, Tagra ene mago hu'za zamagra mani'nesage'za, kokankokati vahe'mo'za nege'za, Kagra hunantankena e'noe hu'za zamentinti hugahaze.
22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
Kagrama hanavema Nagri nami'nana hanavea, Nagra zamagri zami'noe. Tagrama mago huta mani'no'a kna hu'za manisazegu zami'noe.
23 jeg i dem og du i mig, for at de maa være fuldkommede til eet, for at Verden maa erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.
Nagra zamagripi manugenka, Kagra, Nagripi mani'nane, hanige'za zamagra magoke zamarimpa hu'za manigahaze. Ana hananke'za ama mopafi vahe'mo'za nege'za, Kagra hunantankena ama mopafina e'noe hu'za keza antahiza nehanagenka, Nagri'ma kavesi nante'nana kna hunka, zamavesi nezmantane huza keza antahiza hugahaze.
24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogsaa de, som du har givet mig, være hos mig, for at de maa skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
Nenfaga, Nagri'ma nami'nana vahe'zaga, Nagrama manisufi manisazegu nave'nesie. Ana hu'ne'za Nagri'ma nami'nana hanavea kesaze, na'ankure Kagra korapa mopa omne'nea knafi, Nagrira kavesinantenka kagu'a antenka hanavea nami'nane.
25 Retfærdige Fader! — og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
Fatgo Nenfaga, kokankoka vahe'mo'za kage'za antahi'za osugahazanagi, Nagra kage'na kantahi'na hu'noe, hagi amama namage'nentaza naga'moza Kagra hunantakena e'noe hu'za keza antahiza nehaze.
26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem.‟
Nagra, Kagri kagi'a hu'ama hu'na zamagrira nezmasamue, hagi'na mago'ene hagerfi'na hu'ama hu'na zamasmigahue. Kavesima nenantana kavesi zamo'a, zamagri zamagu'afi mesige'na, Nagra anazanke hu'na zamagripi manigahue.
