Johannes 14
1 „Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
“Tumi laga mon chinta nohobi. Tumi Isor ke biswas koribi, aru Moike bhi biswas koribi.
2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
Ami laga Baba laga ghor te jagah bisi ase, jodi nohoi, to Moi tumikhan ke koi dibo, kelemane Moi tumikhan karone jagah taiyar kori bole jai ase.
3 Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
Aru jodi Moi jai kene tumikhan karone jagah taiyar kori loile, Moi aru ahikena tumikhan ke loijabo, aru kot te Moi thakibo ta te tumikhan ke bhi thakibo dibo.
4 Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.‟
Tumikhan Moi kot te jai ase etu rasta jani kene ase.”
5 Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?‟
Thomas pora Jisu ke koise, “Probhu, amikhan najane Apuni kot te jai ase, tinehoile amikhan kineka rasta janibo?”
6 Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Jisu taike koise, “Moi he rasta ase, aru hosa ase aru jibon ase; kun bhi Baba logote jabo napare Moi pora nohoile.
7 Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.‟
Jodi tumikhan Moike janile, Moi laga Baba ke bhi janibole asele. Aru etiya pora tumikhan jani loise, aru Taike dikhi loise.”
8 Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.‟
Philip pora Jisu ke koise, “Probhu, amikhan ke Baba dikhai dibi, etu he amikhan karone kafi hobo.”
9 Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
Jisu taike koise, “Philip, Moi iman din tumikhan logote ase tumi etiya bhi Moike janibo para nai? Jun Moike dikhise tai bhi Baba ke dikhi loise. Kineka tumi koi ase, ‘Amikhan ke Baba dikhai dibi’?
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
Tumikhan biswas nakore Moi Baba logot aru Baba Moi logote ase kowa to? Ki kotha Moi tumikhan ke koise, Moi nijor khushi pora kowa nohoi, kintu Baba he Ami logote thake aru Ami dwara Tai laga kaam kori thake.
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Moi Baba logote ase koi kene biswas koribi, aru Baba Ami logote ase koi kene biswas koribi, nohoile kaam khan saikene hoile bhi Moike biswas koribi.
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,
Hosa, pora Moi tumikhan ke kobo, jun Moike biswas koribo, tai Moi ki kaam korise, tai bhi koribo, aru tai etu pora bhi bisi dangor kaam koribo kelemane Moi Baba logote jai ase.
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.
Tumikhan Ami laga naam pora ki mangibo, eitu khan sob Moi koribo, Putro nimite Baba mohima hobo karone.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
Jodi tumikhan Moi laga naam pora mangibo, Moi etu kori dibo.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
Jodi tumikhan Moike morom kore, Ami laga hukum khan manibo,
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
Aru Moi pora Baba ke prathana koribo, aru Tai tumikhan karone aru dusra ekjon Modot Diya Jon pathai dibo, Tai hodai tumikhan logote thaki jabo- (aiōn g165)
17 den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
etu hosa laga Atma ase. Duniya pora Taike janibole para nai kelemane etu Taike nadikhe, aru najane. Kintu tumikhan to jane, kelemane Tai tumikhan logote thake aru tumikhan bhitor te thake.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
Moi tumikhan ke anath hobo nadibo; Moi tumikhan logote wapas ahibo.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
Olop homoi karone etu duniya te Moike nadikhibo, kintu tumikhan to Moike dikhibo. Kelemane Moi jinda ase, tumikhan bhi jinda thakibo.
20 Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
Utu din tumikhan janibo Moi Baba logote ase, aru tumikhan Ami logote aru tumikhan logote Moi ase.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.‟
Kun pora Ami laga hukum khan loi ase aru cholai thake, taikhan he Moike morom kora khan ase, aru kun Moike morom kore, Baba bhi taike morom koribo, aru Moi taike morom koribo aru taike Moi nijor dikhai dibo.”
22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?‟
Judas -Iscariot nohoi- Jisu ke koise, “Probhu, kele Apuni nijorke amikhan logot dikhai dibo, kintu prithibi ke nohoi, etu kineka hobo?”
23 Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
Jisu jowab dikena taike koise, “Jodi kun bhi Moike morom kore, tai Ami laga kotha rakhibo. Moi laga Baba taike morom koribo, Ami duijon bhi tai logote ahibo aru tai logote Ami laga ghor bonabo.
24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
Jun Moike morom nakore, tai Ami laga kotha khan ke narakhe, aru ki kotha tumikhan huni loise, etu Ami laga kotha nohoi kintu Baba laga ase, Jun pora Moike pathaise.
25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
Moi eitu khan sob kotha koi dise, tumikhan logote thaka somoite.
26 Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
Kineka, Modot Diya Jon, Pobitro Atma, jun Baba he Ami laga naam pora pathai dibo- Tai sob apnikhan ke sikhai dibo, aru ki Moi apnikhan ke koise etu sob apnikhan ke aru bhi monte ahibo dibo.
27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
Moi apnikhan ke shanti rakhidibo; Moi apuni ke Ami laga shanti di ase. Moi diya to prithibi pora diya nisena nohoi. Tumi laga mon chinta nohobi aru bhoi nokoribi.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
Moi eneka kuwa apnikhan hunise, ‘Moi jai ase, aru Moi apuni khan logote wapas ahibo.’ Jodi apnikhan Moike morom kore, apnikhan etu pora khushi hobo lage, Moi Baba logote jai ase, kelemane Moi nohoi kintu Baba he dangor ase.
29 Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.
Etu sob huwa age te Moi apnikhan ke koidi ase, jitia etu sob hoi jabo, titia apnikhan biswas kori lobo.
30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
Moi apnikhan logote bisi kotha nakoribo, kelemane etu prithibi laga cholawta ahi ase. Tai Moike eku koribo na paribo,
31 men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!‟
kintu Moi Baba ke morom kora prithibi ke jonai dibo karone aru jineka Baba he Moike hukum dise eitu khan sob kori thake, uthibi Amikhan yate pora jai jabo.”
