Johannes 14
1 „Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
Kaalleththdka Yesussay hizzgdes “inte wozinay metotetoofo Xoossu ammanitee, tanaka ammanite.
2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
Ta aawa achchan daroo dusasooy des, hessa gidonttakko (intes danaso gigisanasa ta bana gana shin.
3 Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
Bada ta intes soo gigisidape guyee inte ta dizason dana mala ta simma yada intena ekkana.
4 Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.”
Ta biza ogge inte errista.”
5 Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?”
Tomassay “Godo! ne awa bizakoone nu errokoshin, oggezza nu wostt erranas danddaeizon?” gides.
6 Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Yesussayka izas hizzgi zaarides “oggeyne, tummay, deyooyka tanakoo, ta baggara gidikofe attin oonnika awako bana urray dena.
7 Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.”
Inte tana errizako ta aawaka erranakooshin, hia hayssafe guyee inte iza errana iza beeyoka beydista.”
8 Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.”
Pilphphosayka Godo! Ne nu aawa beesiiko nuss gidana” gides.
9 Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
Yesussayka izas hizzgides “Pilphphosa! hayssa wode gakanas ta intenara deynkka ne tana erriki? tana be7ida urray aawaka be7ides, histtin neni wanada “nuna aawa besa gazi?
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
Tani ta awan, ta aawayka tanan dizaysa ammaniki? ta intes yootza qaala yootzay ta sheene mala gidena, gido attin oosoza wuris ooththizay tana diza aawako.
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Tan aawan diza mala aawayka tanan dizaysa inte ammanite, akaye gikoo ta ooththiza oththota gishika tana ammanite.
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,
Ta intes tummu gays, tana ammanizadey ta ooththiza ooso oththana, hessafeka aththana, gasooyka tani aawako bana.
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.
Aaway naza gaason bonchetana mala inte ta sunththan woosidaysa ta intes wursa ooththana.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
Inte ay mishsheka ta sunththan woosidaysa wursa ta oththana.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
Inte tana doosiza gidiko ta azazoyo nagite.
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
Tani aawa woosana, izika intenara medhinasa dana mala hara intena menththeththanade intes immana. (aiōn g165)
17 den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
Haysi minththeththiza ayanay dere asay iza beey errontt gish allamey ekkanas danddaontta tummu ayana gido attin inte iza errata, gasooyka izi intenara diza gishine izi inte gaththan diza gishasa.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
Aayane aaway bayndda naytta mala ta intena xalala agiike, ta simmada ha inteko yana.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
Guththa wodepe guye dere asay tana beeyena shin inte gidiko beeyanddista, tani deyoon diza gish inteka deyoon danddeista.
20 Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
Tani ta aawan diza mala inteka tanan dizaysane taka intenan dizaysa inte he wode erranddista.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.”
Ta azazoo ekkidi ooththiza urray tana dosees, tana dosiizadeka ta aaway dooses, taka iza dosana, tanaka izades qoonccisana.
22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?”
Asqqoroto Yudda gidontta hankko Yuday “Godo! neni dere asas gidontta nuss wostta qonccisane” gides.
23 Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
Yesussayka izas hizzgdes. “tana siqqizadey ta qaala nagana, ta aawayka iza dosana, nuni izako yana, yidika izadeera isipee deyana.
24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
Tana dosonttadey ta qaala nagena, haysi inte siyza qaalay tana kittida ta aawa qaalape attin ta qaala gidena.
25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
Tani hai intenara dashe hayssa intes yootdes.
26 Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
Aaway ta sunththan yedana minththethiza xiilo ayanay qass haniza wuris intena tammarssana, ta intes yootoysaka wuris inte wozinan woththana mala maadana
27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
Ta intes sarooteth aggada bays, ta sarootethika ta intes immana, ta intes immiza sarootethi derey immiza sarooteththa mala gidena, inte wozinay hirggofoone baboofo.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
Ta bana, badaka intekoo simma yana gada ta intes kase yootidaysa siydista, inte tana doszzako ta ta aawako bizays intena uhaaththaaysanakoshin gasooyka aaway tape adhdhes.
29 Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.
Haysi haniza wode inte ammanana mala hasysa intes kasista yootadays.
30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
Hayssa allameza hariza xalaeey yizza wodey gakkiida gish hai ta intenara daroo hasaiike, izi ta bolla aykooka ooththanas izas wolqay deena.
31 men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!”
Gido attin tanii aawa dosizaysa derey errana mala aaway tana azazidaysa ta wursa polana anee hayssafe boos denddite.
