Johannes 14
1 „Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
„Ärge laske oma meeltel ärevil olla. Uskuge Jumalasse ja uskuge ka minusse.
2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
Minu Isa majas on palju ruumi. Kui see nii ei oleks, siis oleksin teile öelnud. Ma lähen teile kohta ette valmistama.
3 Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
Kui ma olen läinud ja teile koha valmistanud, tulen ma tagasi ja võtan teid endaga kaasa, nii et ka teie saaksite seal koos minuga olla.
4 Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.”
Te teate teed sinna, kuhu ma lähen.“
5 Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?”
Toomas ütles talle: „Issand, me ei tea, kuhu sa lähed. Kuidas me saame teada teed?“
6 Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Jeesus vastas: „Mina olen tee ja tõde ja elu. Keegi ei tule Isa juurde muidu, kui ainult minu kaudu.
7 Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.”
Kui te oleksite mind tundnud, tunneksite ka mu Isa. Nüüdsest peale te tunnete teda ja olete teda näinud.“
8 Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.”
Filippus ütles: „Issand, näita meile Isa, siis oleme kindlad.“
9 Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
Jeesus vastas: „Filippus, ma olen nii kaua teie juures olnud ja te ei tunne mind ikka veel? Kes on näinud mind, on näinud Isa. Kuidas te saate öelda: „Näita meile Isa“?
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
Kas te ei usu, et ma elan Isas ja Isa elab minus? Sõnad, mis ma kõnelen, ei ole minu omad; Isa, kes minus elab, teeb oma tööd.
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Uskuge mind, kui ma ütlen teile, et ma elan Isas ja Isa elab minus, või vähemalt uskuge kõigi mu tegude tõttu, mis seda tõendavad.
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,
Ma räägin teile tõtt: kes usub minusse, teeb sama, mida teen mina. Õigupoolest teeb ta isegi suuremaid asju, sest mina lähen Isa juurde.
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.
Ma teen seda, mida iganes te minu nimel palute, et Isa saaks Poja kaudu austatud.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
Mida iganes te minu nimel palute, seda ma teen.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
Kui te mind armastate, siis peate mu käske.
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
Ma palun Isa ja ta saadab teile teise Lohutaja, tõe Vaimu, kes on alati teie juures. (aiōn g165)
17 den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
Maailm ei saa teda vastu võtta, sest ta ei otsi teda ega tunne teda. Aga teie tunnete teda, sest ta elab teie juures ja on teie sees.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
Ma ei jäta teid maha nagu vaeslapsi: ma tulen teie juurde tagasi.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
Peagi maailm ei näe mind enam, aga teie näete. Kuna mina elan, elate ka teie.
20 Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
Sel päeval saate teada, et ma elan Isas, teie elate minus ja mina elan teis.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.”
Kes minu käske peavad, on need, kes mind armastavad; kes mind armastavad, neid armastab mu Isa. Ka mina armastan neid ja ilmutan end neile.“
22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?”
Juudas (mitte Iskariot) vastas: „Issand, miks sa ilmutad end meile ja mitte maailmale?“
23 Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
Jeesus vastas: „Kes mind armastab, teeb nii, nagu ma ütlen. Minu Isa armastab neid ja me tuleme ja teeme tema juurde oma kodu.
24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
Kes mind ei armasta, ei tee nii, nagu ma ütlen. Need sõnad ei ole minult, need on Isalt, kes mu läkitas.
25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
Ma selgitan seda teile sel ajal, kui ma olen veel siin teie juures.
26 Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
Aga kui isa saadab minu asemel Lohutaja, Püha Vaimu, siis ta õpetab teile kõike ja tuletab teile meelde kõik, mida ma teile rääkisin.
27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
Rahu ma jätan teile; oma rahu annan ma teile. Rahu, mille mina teile annan, ei ole selline, nagu maailm annab. Ärge laske oma meeltel ärevil olla ja ärge kartke.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
Te kuulsite, et ma ütlesin teile: „Ma lähen ära, aga ma tulen teie juurde tagasi.“Kui te tõesti mind armastaksite, oleksite rõõmsad, et ma lähen Isa juurde, sest Isa on suurem kui mina.
29 Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.
Olen seda teile selgitanud praegu, enne kui see toimub, et kui see toimub, siis te usuksite kindlalt.
30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
Ma ei saa teiega enam kauem rääkida, sest selle maailma vürst on tulemas. Tal ei ole võimu mind valitseda,
31 men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!”
aga ma teen seda, mida mu Isa käskis mul teha, et maailm teaks, et ma armastan Isa. Tõuske nüüd, hakkame minema.“
