Johannes 14
1 „Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
Manats dabt Iyesus hank'owa bíet, «Kic'k'ayere, Ik'on amanore, taanowere amanore,
2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
Tnih mootse ay beewoke fa'oni, mank'o wotob́k'azink'eremó it beetwoko k'aniyosh ametuwe erawnk'e b́teshi.
3 Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
Amr beyoko itsh t k'aniyakon taa t beyirwoke itwere it beetwok'o aanar waar itn dek'etwe.
4 Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.‟
Taa ti amiru werindonoewere danfte.»
5 Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?‟
Tomaswere «Doonzono! aawok niamirwok'o danatsone, eshe, weerindo awuk'o k'alrniya dano nofaliti?» bíet.
6 Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
Iyesuswere hank'o et bísh bíaaniy, «Weronu aronu kashonu taane, t weerona bako konwor nihok bodetwo aaliye.
7 Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.‟
Taan danrte wotink'e tnihnowere danank'te b́teshi, hanyakomó bín danetute, bínowere bek'rte.»
8 Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.‟
Filip'oswere «Doonzono! niho noosh nkitsitka wotiyal noosh bodfe» bíet.
9 Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
Iyesuswere hank'o et bísh bíaaniy, «Filip'osoo! hank'o dúro itnton tbeyiru jamanitsneya taan itdari? taan bek'tsoniye nihono bek're, eshe, nee ‹niho noosh kitsuwe› nietir awuk'neya?
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
Taa nihots t beyirwok'o, nihonwere tiyits b́bewok'o amaneratsiya? itsh tkeewiru keewo ttookonaliye, ernmó fin jamo finirwo tgiyitse fa'o nihoniye,
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Taa nihotse t beyirwok'o, nihonwere tiyitse b́fa'ok'owo amanore, mank'o woto b́ k'azalor tfinatse tuutson taan amanore.
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,
Arikon aroniye itsh ti etiri, taan amanitwo taa tfiniru fino finitwe, dab haniyere bogo finitwe, taa nihok ametuwe.
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.
Niho Nayoatse tuutson b́mangitwok'o t shútson itk'onitu jamo itsh k'alitwe.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
Konnor wotowa t shútson it k'onit keewo taa k'alitwe.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
«Taan shunfte wotiyal t tzaziyo kotetuute,
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
Taa niho k'onitwe, bíwere dúre dúrosh itnton beetwo k'osho kup'shitwo itsh imetwe. (aiōn g165)
17 den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
Hanwere S'ayin Shayir arikoniye, datsan bín b́dawonat b́be'awotse bín dek'o falratse, itmó bí itnton b́wottsotsnat it gitsotsnowere b́beyirwotse bín danfte.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
«Indonat nih deshaw nana'uwotskok'o it aali k'ayk'reratse, aanar itmand weetwe.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
Muk' gizewoniyakon datsu taan be'atsaa, itmó taan bek'etute, taa beyarr beetk twottsotse itwere beyar beetute beetute.
20 Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
Taa nihots tbeyirwok'o itwere tiyitse it fa'ok'o, taawere ititse t fa'ok'owo manots aawots danetute.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.‟
«Taan shuntsoniye t tzaziyo dek'etwonat finats jitsitwoniyee, taan shuntsoneye t nihi shunfee, taawere bín shunfee, t tokonowere bísh kitsitwe.»
22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?‟
Kiriyot dats ash woterawo k'osho Yhud, «T doonzo! n tooko datsjamosh nkitsrawo noosh nkitsit aawk'oneya?» bí eti.
23 Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
Iyesuswere bísh hank'o ett bíaaniy, «Taan shuntso ti aap'tso kordek'etwee, tnihwere bín shunfee, noo bíyok wáár bínton towaar beetwone.
24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
Taan shunawo t aap'o kóratse, and it k'ebiru aap'an taan woshtso nihoka bako tikaliye.
25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
«And itnton befetsat keewan itsh keewre,
26 Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
Niho t shútson b́woshitwo kup'shitwo S'ayin shayironmó jamkeewo itsh danitwe, taa itsh t keewts jamonowere t'iwints itdek'etwok'o woshitwe.
27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
«Jeeno itok k'ayk'ritwe, t jeenonowere itsh imetwe, taa itsh t imet jenoniye datsan bimetwok'owiyaliye, kic' k'ayere, ando shatk'ayere.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
‹Taa ametuwe, anarnwe itok weetwe› ti ettsok'o shishrte, t nih taayere b́bogtsotse taan it shunink'e nihok ti amor geneúwiyank'te b́teshi.
29 Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.
Han b́wotor it amanitwok'o, shino b́ woteftsere itsh keewre,
30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
Datsani keewtso Shed'ano b́weyirwotse haniyere okoon itnton ay keeweratse. Bíye tiatse eegor alo deshatse,
31 men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!‟
Ernmó taa niho t shuntsok'o datso b́danetwok'o taan bíazazts jamo s'eentsitwe, tuuwere hanoke amone.
