< Johannes 13 >

1 Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.
Peesaxın bayram k'ane qıxha ıxha. I'sayk'le ats'a ıxha, Cuna ine dyunyeyle Dekkısqa əlyhəəsda gah hipxhır vuxhay. Mang'us ine dyunyeylin Cun telebabı vukkiykıninbı. Mang'us manbı qik'asmee vukkiykananbı.
2 Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham;
Exhalin otxhuniy oxhanasde gahıl, iblisın, I'sa mebınbışde xılyaqa qeleva Kariotğançene Şimonne dixene Yahudayne vuk'leeqa k'eççu ıxha.
3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud:
I'sayk'le, Dekkee gırgın Cune xılyaqa quvu ıxhay ats'anniy, Allahısse qarı Allahne k'anyaqa əlyhəəs ıxhayid ats'anniy.
4 saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.
Mana sufranıle oza qıxha, tanalin kar g'eşşe. Qiyğab desmal alyapt'ı, yı'q'eeqa iviyt'al.
5 Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.
Qiyğa Mang'vee lyagameeqa xhyan kyı'ı, Cune telebabışin g'elybı hodğul, yı'q'eeqa avt'ulne desmalıqa manbışin g'elybı mətta'a.
6 Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?”
I'sa, Şimon-Pyoturusqana qıxhamee, mang'vee I'sayk'le eyhen: – Xərna, Ğune yizın g'elybı hoğalas?
7 Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.”
I'see mang'uk'le eyhen: – Zı həşde ha'an valqa hiyxhar deş, qiyğa man valqa hixharas.
8 Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.” Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.” (aiōn g165)
Pyoturee Mang'uk'le eyhen: – Ğu yizın g'elybı mısacad hoğalas deş! I'see mang'us alidghıniy qele: – Zı ğu hudyorğuleene, vasse Yizde k'ane ixhes əxəs deş. (aiōn g165)
9 Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.”
Şimon-Pyoturee Mang'us alidghıniy qele: – Xərna, saccu yizın g'elybıcad deş, xıleppıd, vuk'ulyub hooğle.
10 Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.”
I'see mang'us alidghıniy qele: – Əyxı'rne insanın g'elybı hodğulee ç'əv, mana ooğançe-avqamee məttıra vor. Şunab məttıba vob, saccu gırgınbı deş.
11 Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.”
I'sayk'le Vuc şavaa merıng'une xılyaqa qelesva ats'ava, mançil-allad «Vuşun gırgınbı məttıba deş vobunbıva» eyhe.
12 Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?
Manbışin g'elybı hodğuliyle qiyğa, I'see tanalqan kar ali'ı, Cune cigee sufranne k'ane g'alirxhu, eyhen: – Zı şok hı'iyn, şok'le ats'anne?
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
Şu Zalqa Mə'əllim, Xərnava ona'a. Şu man qotkuda ha'a, Zı Mana Vuc vorna.
14 Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.
Zı Mə'əllimiy Xərnanang'a vuşun g'elybı hoyğalxhee, manke şunad sana-sang'un g'elybı hoğalas ıkkan.
15 Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre.
Zı şok'le şu ha'as ıkkanan haguyn. Zı şok ha'an, şunad he'e.
16 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.
Zı şok'le hək'en eyhe, nukar cune iyesiyle, arınar vuc g'axuvuyng'ule xərna deş vor.
17 Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
Həşde şok'le man karbı ats'anbı. Şu manbı ha'axhee, şu baxtivararıb.
18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
Zı man vuşde gırgıng'une hək'ee deş eyhe. Zak'le Zı g'əvxüynbı vaats'anbı. Hasre həşde Muq'addasne Otk'unee otk'uniyn ixhecen: «Yizın gıney otxhuning'vee Zalqa g'el g'ott'ul».
19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.
Man karbı gırgınbı ögilycad ixhesse, Zı man şok'le eyhe. Qiyğa man ıxhamee, şok'le Zı Mana vorva ats'axhxhes.
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.”
Zı şok'le hək'en eyhe, Zı g'axuvuyn insanar k'ane qa'ang'vee Zınar k'ane qa'asda, Zı k'ane qa'ang'eyir Zı G'axuvunar k'ane qa'asda.
21 Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.”
Manıd uvhuyle qiyğa, I'see aq'va qı'ı meed eyhen: – Zı şok'le hək'en eyhe, vuşde sang'vee Zı merıng'une xılyaqa qeles.
22 Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.
Telebabışik'le I'see şavne hək'eeyiy eyheva dyats'axhxha, sana-sang'uqa ilyaaka.
23 Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.
I'says telebabışike sa geer ıkkanna teleba Mang'une k'ane g'ılexha.
24 Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?”
Şimon-Pyoturee mane telebayk'le avğançe-alla hagvan, qiyghnecenva şavne hək'eeyiy I'see eyhe.
25 Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?”
Mana teleba I'says inekke k'ane g'alirxhu ıxha. Mang'vee I'sayke qiyghanan: – Yizda Xərna, mana vuşune?
26 Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.” Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.
I'see alidghıniy qele: – İn gıneyn tika k'yooq'u şavusqa quviy, mana vor. Manke I'see gıney qotxu k'yooq'u, Şimon Kariotğançene dixesqa Yahudaysqa qele.
27 Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!”
Yahudee gıneyn tika alyaat'umee, iblis mang'une aqa ikkeç'e. I'see mang'uk'le eyhen: – Hucooyiy ha'a, zarada he'e!
28 Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.
I'see man nya'asiy uvhuva sufranılne şavulqacad hiyxhar deş.
29 Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;” eller at han skulde give noget til de fattige.
Pılnana q'utye Yahudaysne vuxhal-alla, sassang'usqa məxüd qayle: I'see mang'uk'le «Bayramısın şasın karbı alişşeva» eyhe ixhes. Sayib manbışiqa inəxübna fıkır vuxha: Mang'vee «Kar deşinbış pıl bit'al he'eva» eyhe.
30 Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.
Gıneyna xüvə alyapt'ı, Yahuda zarara g'aqa qığeç'e. Manke xəmniy vob.
31 Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
Mana qığeç'uyle qiyğa, I'see eyhen: – Həşde İnsanna Dix axtı qıxha, Mang'une arna Allahır axtı qıxha.
32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.
Mang'une arna Allah axtı qıxheene, Allaheeyir Cune arna Mana axtı qa'as. Xıliy qidi'ı axtı qa'as.
33 Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,” siger jeg nu ogsaa til eder.
Yizın kulyfatbı, Zı sık'ırra gahnar şoka ixhes. Şu Zı t'abal ha'as. Yahudeeşin ç'ak'ınbışik'le «Zı ark'ınne cigeeqa, şosse qavaales vəəxəs deş» uvhuyn xhinne, həşded şok'le manva eyhe.
34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.
Zı şolqa ts'ebna əmr haa'a: sana-sang'us vukkiykne, Zas şu vukkanan xhinne, şunab sana-sang'us vukkiykne.
35 Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.”
Şu sana-sang'us vukkiykınee, gırgıng'uk'le şu Yizın telebabı vuxhay ats'axhxhesın.
36 Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?” Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.”
Şimon-Pyoturee I'sayke qiyghanan: – Xərna, nyaqane ı'qqə? I'see alidghıniy qele: – Zı həşde əlyhəəsde cigeeqa vasse Zaqar qihna qales əxəs deş, qiyğame ğu maqa qales.
37 Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.”
Pyoturee Mang'uk'le eyhen: – Xərna, nya'a zasse həşde Vaqar qihna qales dəxə? Yiğnemee, zı yizde canıle ılyheç'e.
38 Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.”
I'see mang'uk'le eyhen: – Yizdemee, ğu canıle ılyheç'eye? Zı vak'le hək'en eyhe, g'iyna dadal hook'asse, ğu xhebne yəqqees Zı ats'a deşva eyhes.

< Johannes 13 >