Johannes 12
1 Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
Kuus päeva enne paasapüha läks Jeesus Betaaniasse Laatsaruse juurde, kes oli surnuist üles äratatud.
2 Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Seal korraldati tema auks pidusöök. Marta aitas toitu serveerida, samal ajal istus Laatsarus koos Jeesuse ja teiste külalistega laua ääres.
3 Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Maarja tõi umbes pool liitrit puhast nardiõli, võidis Jeesuse jalgu ja kuivatas neid oma juustega. Parfüümi lõhn täitis kogu maja.
4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
Aga üks jüngritest, Juudas Iskariot, kes hiljem Jeesuse ära andis, küsis:
5 „Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟
„Miks ei müüdud seda parfüümi ära ega antud raha vaestele? See oli väärt kolmsada denaari.“
6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
Ta ei öelnud seda sellepärast, et ta hoolis vaestest, vaid sellepärast, et ta oli varas. Tema oli see, kes hoolitses jüngrite raha eest ja ta võttis sageli sellest endale.
7 Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
„Ärge arvustage teda, “vastas Jeesus. „Ta tegi seda minu matusepäevaks valmistudes.
8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟
Vaeseid on teie juures alati, kuid mind ei ole siin alati.“
9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
Suur hulk juute oli avastanud, et ta on seal. Nad tulid sinna mitte ainult Jeesust vaatama, vaid nad tahtsid näha ka Laatsarust, meest, kelle Jeesus oli surnuist üles äratanud.
10 Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;
Niisiis kavatsesid ülempreestrid tappa ka Laatsaruse,
11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
kuna tema pärast ei järginud nii paljud enam juudi juhte, vaid hakkasid Jeesusesse uskuma.
12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
Järgmisel päeval kuulsid paasapühale tulnud rahvahulgad, et Jeesus on teel Jeruusalemma.
13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟
Nad lõikasid palmioksi ja läksid teda tervitama, hüüdes: „Hosanna! Õnnistatud on see, kes tuleb Issanda nimel. Õnnistatud on Iisraeli kuningas.“
14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
Jeesus leidis noore eesli ja ratsutas selle seljas, nagu öeldakse Pühakirjas:
15 „Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟
„Ära karda, Siioni tütar. Vaata, su kuningas tuleb, ratsutab eeslisälu seljas.“
16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Sel ajal Jeesuse jüngrid ei mõistnud, mida need asjad tähendavad. Alles pärast tema ülendamist nad mõistsid, et juhtunu oli prohvetite poolt ette kuulutatud ja käis tema kohta.
17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
Paljud rahva seast olid näinud, kuidas Jeesus kutsus Laatsaruse hauast välja ja äratas ta surnuist üles ning nad jutustasid seda lugu.
18 Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
See oli põhjus, miks nii paljud läksid Jeesusega kohtuma − sest nad olid kuulnud sellest imeteost.
19 Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟
Variserid ütlesid üksteisele: „Vaadake, me ei jõua kuhugi. Kõik jooksevad tema järel.“
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
Ka mõned kreeklased olid tulnud pühadele Jumalat teenima.
21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟
Nad tulid Galilea Betsaidast pärit Filippuse juurde ja ütlesid: „Isand, me tahaksime Jeesust näha.“
22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
Filippus läks ja rääkis Andreasele. Siis läksid nad koos Jeesuse juurde ja rääkisid talle.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
Jeesus vastas: „Inimese Pojal on tulnud aeg, et ta saaks austatud.
24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
Ma räägin teile tõtt: kui nisutera ei külvata mulda ja ta ei sure, jääb ta lihtsalt üheks teraks. Aga kui ta sureb, annab ta veel palju nisuteri.
25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
Kui te armastate oma elu, siis te kaotate selle, aga kui te ei armasta oma elu selles maailmas, siis hoiate oma elu igavesti. (aiōnios g166)
26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
Kui tahate mind teenida, peate mind järgima. Minu teenijad on seal, kus olen mina, ja mu Isa austab igaüht, kes mind teenib.
27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
Nüüd olen ma murelik. Mida peaksin ütlema? „Isa, säästa mind sellest tulevasest kannatuste ajast?“Ei, sest sellepärast ma tulingi − et minna läbi selle kannatuste aja.
28 Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟
Isa, näita mulle oma iseloomu au.“Taevast kostis hääl, mis ütles: „Ma olen juba selle au näidanud ja näitan seda veel.“
29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟
Rahvas, kes seal seisis, kuulis seda. Mõned ütlesid, et see oli kõuemürin, teised ütlesid, et ingel rääkis temaga.
30 Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
Jeesus ütles neile: „See hääl ei kõnelenud minu, vaid teie pärast.
31 Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
Nüüd on selle maailma kohus; nüüd heidetakse selle maailma vürst välja.
32 og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟
Aga kui mind maa pealt üles tõstetakse, tõmban ma kõik enda juurde.“
33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
(Ta ütles seda, et viidata, missugust surma pidi ta surema.)
34 Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟ (aiōn g165)
Rahvas vastas: „Seadus ütleb, et Messias elab igavesti, kuidas sa saad siis öelda, et inimese Poeg „tõstetakse üles“? Kes on „inimese Poeg“?“ (aiōn g165)
35 Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
Jeesus vastas: „Valgus on siin teie juures veidi aega. Kõndige, kuni teil on valgus, et pimedus ei tabaks teid ootamatult. Need, kes kõnnivad pimeduses, ei tea, kuhu nad lähevad.
36 Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
Uskuge valgusesse, kuni see teil on, et te saaksite valguse lasteks.“Kui Jeesus oli neile seda öelnud, siis ta lahkus ja peitis end nende eest.
37 Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
Aga hoolimata kõigist imetegudest, mida Jeesus oli nende juuresolekul teinud, ei uskunud nad ikkagi Jeesusesse.
38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟
Nii läks täide prohvet Jesaja sõnum: „Issand, kes on uskunud seda, mida neile rääkisime? Kellele on Issanda vägi ilmutatud?“
39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
Nad ei suutnud temasse uskuda ja nii täitsid nad selle, mida Jesaja on veel öelnud:
40 „Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
„Ta pimestas nende silmad ja tegi nende mõistuse nüriks, et nende silmad ei näeks ja mõistus ei mõtleks ja nad ei pöörduks minu poole, sest kui nad seda teeksid, siis ma tervendaksin nad.“
41 Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
Jesaja nägi Jeesuse au ja ütles seda temale viidates.
42 Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
Isegi palju juhte uskus temasse. Kuid nad ei tunnistanud seda avalikult, sest ei tahtnud, et variserid nad sünagoogist välja heidaks,
43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
sest nad armastasid inimeste imetlust rohkem kui Jumala heakskiitu.
44 Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,
Jeesus hüüdis: „Kui te usute minusse, siis ei usu te ainult minusse, vaid ka temasse, kes mu läkitas.
45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
Kui te näete mind, näete teda, kes mu läkitas.
46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.
Ma olen tulnud nagu valgus, mis paistab maailmas, nii et kui usute minusse, ei jää te pimedusse.
47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
Ma ei mõista kohut kellegi üle, kes kuuleb mu sõnu, kuid ei tee nende järgi. Ma tulin maailma päästma, mitte selle üle kohut mõistma.
48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
Kes mu tagasi lükkab ja kes ei võta mu sõnu vastu, selle üle mõistetakse kohut lõpuaja kohtus vastavalt sellele, mida ma olen öelnud.
49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
Sest ma ei räägi enda nimel, vaid Isa nimel, kes mu läkitas. Tema on see, kes õpetab mind, mida ja kuidas öelda.
