< Johannes 11 >
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Hambu atahori esa, naran Lasarus. Ana leo sia kambo Betania, naꞌabꞌue no aꞌa nara inaꞌ rua, naeni Maria no Marta. (Maria ia, mana naꞌandandaliꞌ mina maꞌameniꞌ neu Yesus ein, de ose nendiꞌ langga fulun.) Lao esa, Lasarus mera naeꞌ.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
Boe ma aꞌa inaꞌ nara fee haraꞌ neu Yesus rae, “Papa nonoon, Lasarus, namahedꞌi naeꞌ.”
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
Leleꞌ Yesus rena haraꞌ naa, ma Ana olaꞌ nae, “Hedꞌis ia nda tao e mate sa. Lamatualain nae natudꞌu manaselin nendiꞌ dalaꞌ ia. Naa fo atahori ra soꞌu rananaru Au, naeni Lamatualain Anan.”
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Yesus sue Marta, Maria, ma ruꞌa se odin Lasarus.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Leleꞌ Ana rena oi, Lasarus namahedꞌi, Ana feꞌe leo fai rua fai sia loe Yarden bobꞌoan.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Boe ma Ana nafadꞌe neu ana mana tungga nara nae, “Ima fo ata teu seluꞌ sia Lasarus mamanan sia profinsi Yudea.”
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
Te Ana mana tungga nara rasapaa rae, “Papa Meser. Feꞌe lai-laiꞌ ia, atahori Yahudi ra malangga nara rae mbia risa Lamatuaꞌ mia naa. De ia na Lamatuaꞌ mae baliꞌ naa miu fai, do?”
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Boe ma Yesus nataa nae, “Afiꞌ mimitau e! Fais-fais na, relo a naronda mia fefetun losa bobꞌoꞌ. Naa hambu jam sanahulu rua, to? Mete ma laoꞌ sia manggareloꞌ a, na atahori nda raꞌatunu sa. Huu manggareloꞌ a naronda sia raefafoꞌ ia, fo atahori mete rita.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
Te mete ma atahori laoꞌ sia maꞌahatuꞌ a, na ana naꞌatunu nasafafali, huu ana nda naꞌena manggareloꞌ a sa.”
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
Yesus olaꞌ basa taꞌo naa, ma Ana nafadꞌe nae, “Hita nonoon Lasarus sungguꞌ ena. Te dei fo Au ufefela baliꞌ e.”
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
Boe ma Eni ana mana tungga nara rae, “Papa. Mete ma ana sungguꞌ a, na eni sosoan, dei fo ana malole baliꞌ, to?”
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Ara olaꞌ taꞌo naa, huu ara duꞌa rae Yesus olaꞌ soꞌal sungguꞌ biasa a. Tao-tao te, Ana olaꞌ soꞌal Lasarus mamaten.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Basa ma, Yesus nafadꞌe relo-relo nae, “Taꞌo ia. Lasarus mate ena.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
Au umuhoꞌo Au nda sia naa sa, leleꞌ ana nda feꞌe mate sa, naa fo hei afiꞌ susa. Huu saa nae dadꞌi leleꞌ ia, tao nggi bisa mimihere Au. Ima fo ata teu sia naa leo!”
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Basa ma Tomas, fo ara ingga rae, “ana duaꞌ ra,” nafadꞌe ana mana tungga laen ra nae, “Ima leo! Malole lenaꞌ basa nggita tungga teu, fo hela ata mate taꞌabꞌue to E.”
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Basa ma Yesus se lao kambo Betania reu. Kamboꞌ naa, doon akaꞌ kilo teluꞌ a mia kota Yerusalem. Atahori Yahudi hetar rema mia naa de bebeꞌek ma tao manggatetee Marta no Maria ralan. Leleꞌ Yesus se losa naa, dei de ara feꞌe bubꞌuluꞌ rae, atahori raꞌoi hendi Lasarus fai haa ena.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Basa de, leleꞌ Marta rena oi, Yesus nema ena, ma ana dea neu nandaa no Yesus. Te Maria neuꞌ a ume rala.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
De Marta nafadꞌe Yesus nae, “Aduu, Papa, e! Onaꞌ Papa sia ia, na tantu odi ngga nda mate sa.
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
Te au umuhere boe, Papa nau noꞌe saa mbali Lamatualain, tantu Papa hambu.”
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Boe ma Yesus nafadꞌe neu e nae, “Marta! dei fo odim nasodꞌa baliꞌ.”
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
Marta nataa nae, “Au uhine, dei fo sia fai mateteꞌen, mete ma Lamatualain tao basa atahori mana mateꞌ ra rasodꞌa baliꞌ, na Ana tao nasodꞌa baliꞌ au odi ngga boe.”
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Boe ma Yesus nafadꞌe nae, “Au mana tao atahori mana mateꞌ ra rasodꞌa baliꞌ. Au o mana fee masodꞌa ndoo-tetuꞌ a boe. Dadꞌiꞌ atahori mana ramahere neu Au dei fo hambu masodꞌaꞌ naa, mae ana mate.
26 Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?‟ (aiōn )
Boe ma atahori mana hambu masodꞌaꞌ ndoo-tetuꞌ naa, ma ramahere Au, dei fo rasodꞌa rakandoo. Marta, mumuhere Au oꞌola ngga, to?” (aiōn )
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
Ana nataa nae, “Iya, Papa! Au umuhere ae, Papa ia, naeni Kristus, Atahori fo Lamatualain dudꞌu memaꞌ mia fai maꞌahulun ena. Papa ia, Lamatualain Anan, Ana helu basa nae haitua nema sia raefafoꞌ ia.”
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
Marta olaꞌ basa naꞌo naa, ma ana lao baliꞌ. De ana noꞌe odin Maria, fo akaꞌ ruꞌa se, ma nafadꞌe e nae, “Papa Meser nema ena. Ana nae nandaa no nggo.”
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Rena taꞌo naa ma, Maria fela neuꞌ ena de neu sangga Yesus. Atahori Yahudi mana beꞌe nanea no Maria sia ume rala, nita e fela de nelaꞌ dea neu. Basa ma ara tungga dean. Huu ara duꞌa rae, ana nae neu nggae sia rates a. Leleꞌ naa, Yesus se nda feꞌe kamboꞌ rala reu sa. Ana feꞌe sia mamanaꞌ fo Marta nandaa no E.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Leleꞌ Maria losa mamanaꞌ naa, ma nita Yesus. De ana sendeꞌ lululanggan sia Yesus ein. De nafadꞌe nae, “Aduu, Papa, e! Onaꞌ Papa sia ia naa, tantu odi ngga nda mate sa.”
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Leleꞌ Yesus nita e nggae, ma atahori Yahudi mana tunggaꞌ ra o nggae ei-ei, boe ma Ana namanasa sia ralan ma susa.
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
Ana natane nae, “Hei miꞌoi e sia bee?” Ara rataa rae, “Uma, Papa! Uma fo mete neuꞌ ena.”
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Basa ma atahori Yahudi ra ola-olaꞌ rae, “Mete neuꞌ ena. Ana sue naseliꞌ Lasarus!”
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
Te hambu ruma fai ola-olaꞌ rae, “Atahori ia, mana naꞌahahaiꞌ atahori pokeꞌ a matan, de nita baliꞌ, Taꞌo bee de Ana nda bisa babꞌaa nala Lasarus fo Ana nda mate sa?”
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Yesus ralan namedꞌa beran seli. Boe ma Ana neu deka-deka sia luat fo ara raꞌoi Lasarus. Ara tatana luat a rendiꞌ fatu monaeꞌ sa.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
De Yesus denu atahori mana sia naa ra nae, “Oꞌo hendi fatu ia, fo soi hendi luat ia lelesun dei!” Te Marta, naeni atahori mana mateꞌ a aꞌan nae, “Aweꞌ, Papa! Ana mate fai haa ena, na! Tantu maꞌafoo ena.”
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Boe ma Yesus fee ne nesenenedꞌaꞌ nae, “Musunedꞌa faꞌ ra, to? Au ufadꞌe memaꞌ ae, mete ma Marta tebꞌe-tebꞌeꞌ mumuhere Au, dei fo bisa mita Lamatualain manaselin.”
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Basa ma hambu atahori hira soi fatu a mia luat a. Boe ma Yesus mbali lalai a, ma Ana nae, “Amaꞌ! Au oꞌe makasi, huu Amaꞌ rena Au.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
Au bubꞌuluꞌ eniꞌ a mia dalahulun ae, Amaꞌ rena Au mukundooꞌ a. Te Au olaꞌ onaꞌ naa leleꞌ ia, naa fo atahori mana rambariiꞌ sia ia ra bubꞌuluꞌ rae, Amaꞌ mana denu Au.”
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
Leleꞌ Ana olaꞌ basa naꞌo naa, ma Ana nameli nahereꞌ nae, “Lasarus! Dea uma leo!”
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
Boe ma atahori mana mateꞌ naa dea nema mia luat a. Hambu teme mamates nenembotiꞌ nala ei-lima nara. Ma hambu temeꞌ babata nala matan boe. Ma Yesus denu atahori mana sia naa ra nae, “Siꞌu hendi temeꞌ naa dei, naa fo ana laoꞌ!”
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Leleꞌ ara rita Yesus tataon naa ma, atahori Yahudi mana rema beꞌe ro Maria ra, ramahere Yesus.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Te hambu ruma fai reu randaa ro atahori partei Farisi ra, de rafadꞌe se, Yesus tataon.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Basa naa ma, malangga agama ra malangga nara, ro atahori Farisi ra raꞌabꞌue de ara ola-olaꞌ sangga dalaꞌ. Ara ratatane rae, “Atahori naa, tao manadadꞌi-manaseliꞌ mataꞌ-mataꞌ! Dadꞌi hita musi tao taꞌo bee fai?
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
Huu mete ma hita hela E neuꞌ ena, na, dei fo basa atahori ramahena neu E onaꞌ sira manen. No taꞌo naa, soldꞌadꞌu mana parenda Roma ra dei fo rema tao ralutu hita Ume Hule-oꞌe Huuꞌ na no hita atahori nara.”
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Tooꞌ naa, Kayafas dadꞌi malangga agama ra malangga monaen. Ana olaꞌ nae, “Nggoaꞌ e! Hei nda mihine saa-saa sa boe!
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
De malole lenaꞌ soaꞌ nggi, mete ma hambu atahori esaꞌ a mate fee neu basa atahori. Mete ma hokoꞌ, dei fo soldꞌadꞌu Roma ra ralutu hendi basa atahori Yahudi ra!”
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Kayafas nda olaꞌ tungga akaꞌ mesaꞌ ne hihiin sa. Lamatualain pake bafan, huu eni dadꞌi malangga agama ra malangga monaen sia tooꞌ naa. Naa de Kayafas nafadꞌe memaꞌ nae, dei fo Yesus mate soaꞌ neu basa atahori Yahudi ra.
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Tao-tao te, Ana nda mate soaꞌ neu akaꞌ atahori Yahudi ra sa, te soaꞌ neu basa Lamatualain ana nara mana sea-saranggaa sia raefafoꞌ ia. Dei fo Ana tao basa se dadꞌi nusaꞌ esa isi.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Huu Kayafas oꞌolan naa, naeni de, eniꞌ a mia leleꞌ naa, atahori Yahudi ra malangga nara sangga dalaꞌ rae tao risa Yesus.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Dadꞌi Yesus nda laoꞌ relo-relo sia atahori Yahudi ra malangga nara taladꞌan nara sa ena. Ana no ana mana tungga nara lao risiꞌ kota esa, naran Efraim, mana deka-deka sia mamana rouꞌ. Boe ma ara leo raꞌatataaꞌ sia naa.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Leleꞌ naa, fai Paska agama Yahudi ra deka-deka ena. Biasa na, atahori hetar mia deaꞌ rema raꞌabꞌue sia kota Yerusalem fo tungga fefeta Paska sia naa. Ara losa raꞌahuluꞌ, fo tao rameu ao nara tungga agama hohoro-lalanen.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Atahori hetar mana rema sia Yerusalem, sangga Yesus sia naa. Leleꞌ ara rambariiꞌ sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a sodꞌan, ara ratatane rae, “Tungga hei naa, taꞌo bee? Hei duꞌa na Yesus nae nema tungga fefeta agama, do hokoꞌ?”
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Te malangga agama ra malangga nara, ro atahori Farisi raparenda ena rae, “Mete ma hambu atahori bubꞌuluꞌ Yesus sia bee, na, mifadꞌe hai dei!” Tao-tao te, ara raꞌena masud rae humu E.