Johannes 11
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Muntu yumu yawamshema Lazaru, kalikaliti Betaniya, kaweriti mlweri. Betaniya lushi lwawalikaliti Mariya na Marita muhasha gwakuwi.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
Mariya ndo uliya yakamswagiti uturi Mtuwa na kumpukuta kwa viri zyakuwi. Ayu ndo Lazaru kaka gwakuwi yakaweriti mlweri.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
Wahasha watuma ujumbi kwa Yesu, “Mtuwa, ganja gwaku yagumfira, mlweri!”
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
Yesu pakapikaniriti aga, katakula, “Ulweri awu hapeni hujegi kuhowa kwa Lazaru, ira ndo kwajili ya kumkwisa Mlungu na kwa mana ayi Mwana gwa Mlungu kakwiswi.”
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Yesu kamfiriti Marita na muhasha gwakuwi pamuhera na Lazaru.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Pakapatiti shisoweru handa Lazaru mlweri, kulikala pahala panu kwa mashaka mawili nentu.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Shakapanu kawagambira wafundwa wakuwi, “Tuwuyi kayi Yudeya!”
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
Wafundwa wamgambira, “Mfunda! Shipindi shifupi hera shipita Wayawudi wafira kukuguma mabuwi, na gwenga gufira kugenda kayi aku?”
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Yesu kankula, “Lishaka lyana saa lilongu na mawili ndiri, ndo hangu? Pakagendagenda paliwala hapeni kawezi kulikwala, kawona kulangala kwa pasipanu.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
Kumbiti muntu pakagendagenda pashiru katalikwala, Toziya kulangala kwahera.”
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
Yesu katakuliti hangu na pakamaliriti, kawagambira, “Ganja gwetu Lazaru kagonja, kumbiti neni nankugenda na kumyumusiya.”
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
Wafundwa wakuwi wamgambira, “Mtuwa, handa yomberi kagonja su hakaponiziwi.”
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Kumbiti Yesu kaweriti kankutakula kuusu kuhowa kwakuwi, womberi waliholiti kuwera kankutakula kuusu kugonja mbota.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Yesu kawagambira pota kufifa, “Lazaru kahowa,
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
kumbiti nemelera kwa ajili ya mwenga handa mweri ndiri aku, su mpati kujimira. Haya tugendeni kwakuwi.”
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Tomasi yawamshema mawira kawagambira wantumini wamonga, “Tugendeni woseri pamuhera na mfunda tukahowi!”
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Yesu pakafikiti aku, kamwoniti Lazaru wamtula kala mlipumba kwa mashaka msheshi.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Shijiji sha Betaniya shiweriti pakwegera na Yerusalemu utali wa kilumita ntatu,
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
na Wayawudi wavuwa wiziti kumlola Marita na Mariya kuwapanani ushiwa kwa kuhowa kaka gwawu.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Shipindi Marita pakapikaniriti handa Yesu kaweriti kamkwiza, kagenda kumwanka, kumbiti Mariya kasigaliti ukaya.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Marita kamgambira Yesu, “Mtuwa handa gwangaweriti panu, kaka gwangu mekahowiti ndiri!
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
Kumbiti nuvimana handa ata vinu shoseri shagufira kumluwa Mlungu, hakakupi.”
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Yesu kamgambira, “Kaka gwaku hakawuyi mkomu kayi.”
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
Marita kamwankula, “Nuvimana handa hawazyuki shipindi sha uzyukisiwu, mulishaka lya kupelera.”
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Yesu kamgambira, “Neni ndo uzyukisiya na ukomu. Yakanjimira neni ata tembera hakahowi, hakalikali.
Na kila yakalikala na kunjimira, hapeni kahowi. Hashi, gujimira aga?” (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
Marita kamwankula, “Yina, Mtuwa! Neni njimira handa gwenga ndo Kristu, Mwana gwa Mlungu, uliya yakiza pasipanu.”
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
Marita pakatakuliti aga, kagenditi na kumshema Mariya mlongu gwakuwi, kamgambira pagweka, “mfunda kapanu na kafira kukuwona.”
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Nayomberi pakapikaniriti aga, kamukamu kagoloka, kamgendera Yesu.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Yesu kaweriti keniyingiri mushijiji, kumbiti kaweriti palaa palii Marita pakamwankiti.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Su, Wayawudi yawaweriti ukaya pamuhera na Mariya pawamnyamaziya muushiwa, pawamwoniti kagoloka na kulawa kunja vumu, wamwiziriti. Wavimaniti kaweriti kankugenda mulipumba kudaya.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Mariya pakasokiti pahala palii Yesu pakaweriti na kumwona, kasuntamala, kamgambira, “Mtuwa, handa gwangaweriti panu, kaka gwangu kangahowiti ndiri!”
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Yesu pakamwoniti kankulira na Wayawudi walii wawiziti pamuhera nayomberi wankulira viraa, kamemiti na maholu na kuhinginika mumoyu.
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
Shakapanu kawakosiya, “Lipumba lya koshi?” Wamgambira, “Mtuwa, gwizi na gulori.”
35 Jesus græd.
Yesu kalira.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Su, Wayawudi watakula, “Mlori ntambu yakamfiriti!”
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
Kumbiti wamonga wawu watakula, “Hashi, ayu yakamtenditi katumuli masu lwisi uliya, kaweza ndiri kumtenda Lazaru nakahowi?”
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Su, Yesu kahinginika kayi mmoyu, kiziti mlipumba. Lipumba lyeni liweriti mpanga na liweriti ludiwirwa kwa libuwi.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
Yesu kalagaliriti, “Mliwusiyi libuwi ali!” Marita mlongu gwakuwi ayu yakahowiti kamgambira, “Mtuwa kanja kala kununka, kalikala mulipumba mashaka msheshi!”
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Yesu kamgambira, “Hashi, nukugambira ndiri handa pagujimira haguwoni ukwisa wa Mlungu?”
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Su waliwusiya libuwi lilii, Yesu kalola kumpindi, katakula, “Mayagashii Tati toziya gwenga gumpikanira.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
Nuvimana handa gumpikanira neni. Kumbiti ntakula aga toziya ya wantu awa wapala panu su wapati kujimira handa gwenga ndo yaguntumiti.”
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
Pakamaliriti kutakula aga, kashema kwa liziwu likulu, “Lazaru! Gulawi kunja!”
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
Uliya yakaweriti kahowa kalawiti kunja, aku wamyopa sanda mmagulu na mmawoku na sheni shakuwi shigubikirwa. Yesu kawagambira, “Mumyopoli, mkamleki kagendi zyakuwi.”
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Su, Wayawudi wavuwa waweriti wamtyangira Mariya pawawoniti Yesu shintu gaa shakatenditi, na kumjimira.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Kumbiti wamonga wawu wagenditi kwa Mafalisayu na wawagambira shitwatira ashi shakatenditi Yesu.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Mafalisayu na watambika wakulu waliwoniti Mwashizungu na watakula, “Tutendi shishi? Muntu ayu kankutenda mauzauza nentu.
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
Patumleka hera wantu woseri hawamjimiri, womberi Warumi hawizi kuwalibisiya Numba nkulu ya Mlungu gwetu na isi yetu!”
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Panu yumu gwawu, yawamchema Kayafa, ndo kiwiti mtambika mkulu wa shinja ashi, kawagambira, “Mwenga muvimana ndiri shintu!
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
Hashi, mwona ndiri handa ndo mbaka kwamwenga muntu yumu kahowi kwa ajili ya wantu, kuliku isi yoseri ipalanganyika?”
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Yomberi katakula ndiri hangu ntambu yakafiriti mweni, ira kaweriti mtambika mkulu shinja ashi su katungiti handa Yesu hakahowi toziya ya wantu wa Isi ya Shiyawudi,
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
na toziya ndiri gweka yawu hera, kumbiti kapati kuwajega pamuhera munshimba yimu yaipalanganyikiti kwa wantu wa Mlungu.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Su, kwanjira lishaka ali watuwa wa Shiyawudi watenda mipangu gwa kumlaga Yesu.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Su, Yesu hapeni kagendigendi kayi paweru muisi ya Wayawudi, kumbiti kawukiti panu kagenditi pahala pagwekera na kushiwala, mlushi lwa walushema Efrayimu. Kalikaliti aku pamuhera na wafundwa wakuwi.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Shipindi sha msambu sha Wayawudi sha Pasaka shiweriti pakwegera na wantu wavuwa walawa muisi wagenditi Yerusalemu su walipungi pa msambu agu.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Su, waweriti wankumsakula Yesu. Na womberi pawaliwoniti Mnumba nkulu ya Mlungu, walikosiyana, “Mulihola hashi? Nakaka hakizi ndiri ku msambu agu, awu ndiri?”
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Watambika wakulu na Mafalisayu walagalira kuwera, handa muntu yoseri pakavimaniti pahala pakaweriti Yesu, kalazimika kutakula su wapati kumbata.
