Johannes 11
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Ekjon bemar thaka manu Lazarus koi kene thakise. Tai, aru bhoini Mary aru Martha khan laga bosti naam to Bethany thakise.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
Aru etu Mary he asele jun pora age te itra tel loi kene Probhu ke abhishek kori kene tai laga chuli pora Jisu laga theng mussi dise, aru bemar Lazarus to tai laga bhai asele.
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.”
Karone tai bhoini khan pora manu pathai kene koise, “Probhu, kunke Apuni morom kore, tai bemar ase.”
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.”
Jitia Jisu etu kotha hunise, Tai koise, “Etu bemar to mori jabole laga bemar nohoi, kintu Isor ke mohima aru Manu laga Putro ke mohima hobo karone ase.”
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Jisu to Martha aru tai bhoini aru Lazarus ke bhi morom kori thakisele.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Aru jitia Tai hunise Lazarus bemar ase koi kene, Jisu kot te thakise ta te dui din aru rukhi jaise.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!”
Titia etu pichete, Tai laga chela khan ke koise, “Ahibi, amikhan Judea te aru jabo.”
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?”
Tai chela khan Taike koise, “Rabbi, aji kali Yehudi khan Apuni ke pathor mari bole bisari ase, aru Apuni ta te jabole ase?”
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Jisu jowab dise, “Kile dinte baroh ghanta nathake naki? Jodi kunba dinte beraile tai thogar nakhai, kelemane tai duniya laga ujala ke pai thaka karone.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.”
Kintu jodi kunba rati te beraile, puhor tai logote nathaka karone thogar khai.”
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.”
Tai eitu khan kotha koi diya pichete, eneka koise, “Amikhan laga sathi Lazarus ghumai ase, kintu Moi taike uthai dibole jabo.”
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.”
Titia Tai chela khan koise, “Probhu, jodi tai ghumi ase koile, tai basi jabo.”
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Jisu tai mori bole laga kotha he koise, kintu taikhan to aram pora ghumai thaka kotha he bhabise.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Titia Jisu taikhan ke sidha koi dise, “Lazarus mori jaise.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!”
Moi khushi ase, tumikhan karone, Moi ta te thaka nai, etu karone tumikhan biswas kori lobo. Kintu amikhan tai logote jabo.”
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!”
Titia Thomas, junke Didymus bhi koi, tai sathi chela khan ke koise, “Ahibi amikhan bhi jabo Jisu logote moribo karone.”
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Karone jitia Jisu ahise, Tai janise Lazarus ke kobor te rakhi diya char din hoise.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Aru Bethany to Jerusalem usor ase, dui kos he dur nisena te ase.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
Aru Yehudi khan bisi Martha aru Mary logote ahise, tai bhai karone mon aram kori dibole.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Jitia Martha hunise Jisu ahi ase, tai lok pabole jaise, kintu Mary to ghor te bohi thakise.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Martha pora Jisu ke koise, “Probhu, jodi Apuni yate thakile, moi laga bhai namoribole asele.
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.”
Kintu etiya bhi, moi jane Apuni Isor ke ki mangile Isor pora etu Apuni ke dibo.”
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.”
Jisu taike koise, “Tumi laga bhai aru jinda hoi jabo.”
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.”
Martha Taike koise, “Moi jane tai aru jee uthibo hekh dinte.”
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Jisu taike koise, “Moi, he punoruthan aru jibon ase; jun Moike biswas koribo, jodi tai morile bhi, jinda hobo;
Aru jun bhi jinda thake aru Moike biswas kore tai kitia bhi namoribo. Tumi etu kotha biswas kore?” (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.”
Tai Jisu ke koise, “Hoi, Probhu, Moi biswas ase Apuni Khrista ase, Isor laga Putro, jun duniya te ahibole thaka jon ase.”
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.”
Aru tai etu koi diya pichete, tai jai jaise aru lukai kene tai bhoini ke koise, “Shika manu yate ahi ase, aru apuni ke mati ase.”
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Tai etu huna logote uthi kene Tai logote jaise.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Titia tak Jisu to bosti te puncha nai, kintu kot te Martha Taike lok korise ta te he thakise.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Titia jun Yehudi khan tai laga ghor te thakise aru tai laga mon aram koridi thakisele, taikhan Mary to joldi uthi kene juwa dikhise, aru tai kobor te jai kene kandibole jai ase bhabise aru tai laga piche korise.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.”
Jitia Mary to Jisu thaka jagate ponchise, tai Jisu ke dikhi kene Tai theng te giri kene koise, “Probhu, jodi Apuni yate thakile, ami laga bhai namoribole asele.”
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Kitia Jisu tai kanda dikhise, aru Yehudi khan tai logote aha khan kanda dikhise, Tai Atma te bisi bhabise aru mon chinta hoise;
34 „Hvor have I lagt ham?” De sige til ham: „Herre! kom og se!”
aru Tai koise, “Tumikhan taike kot te rakhise?” Taikhan Taike koise, “Probhu, ahi kene sabi.”
35 Jesus græd.
Jisu kandise.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!”
Titia Yehudi khan koise, “Sabi kiman morom kore ase Lazarus ke!”
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?”
Kintu taikhan kunba koise, “Tai age te andha manu laga suku bhal kori diya Tai etu manu na hoi, etu manu ke namoribo dibo para nai?”
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Aru Jisu bisi mon dukh hoi kobor te ahise, etu ekta gufa asele, aru ekta pathor pora dhaki rakhi thakise.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!” Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.”
Jisu koise, “Pathor ke hatai dibi. Martha, mori juwa laga bhoini, Jisu ke koise, “Probhu, etiya to pucha gundai thakibo, char din hoise.”
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?”
Jisu taike koise, “Kile, Moi tumike kowa nohoi, jodi tumi biswas korile, tumi Isor laga mohima dikhibo?”
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Titia taikhan pathor ke hatai dise, Jisu Tai suku upor uthai koise, “Baba, Moi Apuni ke dhanyavad di ase, Apuni Ami laga prathana huni luwa karone.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”
Moi jane, Apuni Moike hodai hune kintu Ami usorte thaka khan karone Apuni he Moike pathaise, etu jani kene biswas koribo karone Moi etu koi dise.”
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!”
Titia Tai etu koi diya pichete, Tai jor pora hala kori koise, “Lazarus, ulai ahibi!”
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!”
Titia mora manu ulai ahise; aru bhori aru hath kapra pora bandi kene aru Tai mukh ekta gamcha pora dhaki asele, Jisu taikhan ke koise, “Khuli dibi aru taike jabo dibi.”
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Titia bisi Yehudi khan jun Mary logote ahise aru Jisu kaam kori diya dikhi kene biswas kori loise.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Kintu taikhan kunba Pharisee khan logote jai kene Jisu kaam kori diya sob koi dise.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Karone mukhyo purohit khan aru Pharisee khan sabha te joma hoi kotha korise, “Amikhan ki korile bhal hobo? Etu manu bisi asurit kori ase.
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.”
Jodi amikhan Taike eneka kori thakibo dile, sob manu Taike biswas kori jabo, aru Rome laga cholawta khan ahikena amikhan laga jagah aru jati duita ke bhi amikhan laga hath pora loi lobo.”
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Aru taikhan majote sabha laga ekjon manu Caiaphas asele, jun etu saal pora moha purohit laga kaam shuru korisele, tai pora taikhan ke koise, “Tumikhan eku najane.
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.”
Sob desh nost huwa pora to ekjon mori juwa he bhal hobo, etu bhi tumikhan na bhabe.”
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Etu tai nijor pora kowa nohoi. Kintu etu saal pora tai moha purohit kaam korise, etu karone tai bhabobani korise Jisu he etu jati manu karone moribo;
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Aru khali etu jati karone he nohoi, kintu Isor laga khandan khan, ephale-uphale hoi thaka khan sobke bisari ekta kori bole ase.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Titia taikhan etu din pora Taike morai dibole bisari thakise.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Karone, Jisu to aru Yehudi khan majote khula nabera hoise, kintu ta te pora jongol usorte Ephraim koi kene thaka ekta town te Tai chela ke loi ta te thaki jaise.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
Aru Yehudi laga Nistar usor asele, titia bosti pora bisi manu nijorke pobitro kori bole Nistar age te Jerusalem jaise.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?”
Titia taikhan ta te Jisu ke bisarise, aru mondoli te joma hoi kene koise, “Apnikhan ki bhabi ase? Tai etu purbb te nahibo?”
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Aru mukhyo purohit khan aru Pharisee khan pora hukum di rakhise, Tai kot te ase etu janile khobor dibole, Taike dhori bole karone.
