Johannes 11
1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
Teo t’indaty nisiloke, i Lazarosy nte-Betania, an-drova’ i Marie naho i Marta rahavave’e;
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
ie i Marie nañosotse solik’ amy Talè naho namaoke o fandia’eo amo maroi’eo. I Lazarosy rahalahi’ey ty nisiloke,
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
aa le nampihitrife’ i rahavave’e rey ama’e ty hoe: O Talè, Inao! siloke i rañe’oy.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
Ie nahajanjiñe zay t’Iesoà, le hoe re: Tsy higadoñe an-kamomohañe i hasilofañe zay, fa ho ami’ty engen’ Añahare, handrengeañe i Anan’ Añaharey.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Nikokoa’ Iesoà t’i Marta naho i rahavave’ey vaho i Lazarosy.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
Aa naho jinanji’e t’ie niheta’e le mbe nitamañe roe andro an-toe’e eo avao.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Ie añe le hoe re amo mpiama’eo, Antao hionjomb’e Iehodà indraike.
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
O Talè, hoe o mpiama’eo: anianike te nipay hametsa-bato ama’o o Tehoda, aa le hibalike mb’eo v’Iheo?
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Tinoi’ Iesoà ty hoe: Tsy ora folo-ro’amby hao o fangen’ antoandroo? Ie mañavelo an-tariñandroke ondatio le tsy hitsikapy amy te isa’e ty hazava’ ty voatse toy.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
Fa ie manjotike haleñe t’indaty, le hitsikapy amy te tsy ama’e i hazavàñey.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
Ie nanoe’e izay, le tinovo’e ty hoe: Fa mirotse i rañen-tika Lazarosiy; fe homb’eo iraho hanohiñ’ aze amy firota’ey.
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
Aa hoe o mpiama’eo: O Talè, kanao mirotse re, tsy t ‘ie mihajangañe hao?
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
I havilasi’ey ty nitsarae’ Iesoà; fe natao’ iereo te i fitofà’e am-piròtsey ty nienta’e.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Aa le nabeja’ Iesoà ami’ty hoe: Toe fa nivetrake t’i Lazarosy.
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
Le ehake ty ama’areo iraho te tsy añe, hatokisa’ areo; antao homb’ ama’e mb’eo.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Le hoe t’i Tomasy (atao Didimo) amo mpifañosoñe ama’eo: Antao ka tika hitrao-pihomak’ ama’e.
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Ie pok’eo t’Iesoà, zoe’e t’ie fa efats’ andro an-donak’ ao.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Toe marine’ Ierosaleme ty Betania, miha folo-lim’ amby stadia avao;
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
maro amo Tehoda ty nomb’amy Marta naho i Marie mb’eo nañotroñe iareo ty amy rahalahi’ iareoy.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Ie nirendre’ i Marta te nimb’eo t’Iesoà le niavotse nanalaka aze, fe tambatse añ’anjomba ao t’i Marie.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Le hoe t’i Marta amy Iesoà: O Talè, naho teo irehe tsy ho nivilasy i rahalahikoy.
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
Fe apotako, ndra henanekeo te ze halalie’o aman’ Añahare, ro hatolon’ Añahare Azo.
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Hoe t’Iesoà tama’e: Hitroatse i rahalahi’oy.
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
Hoe t’i Marta: Fantako t’ie hivañom-beloñe amy fivañonam-belo’ i andro honka’eiy.
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Hoe t’Iesoà tama’e: Izaho o fivañonan-koveloñeo naho o haveloñeo; ho veloñe ze miato amako, ndra te vilasy.
Tsy ho vilasy ka ze veloñe miato amako. Atokisa’o v’izao? (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
Hoe re tama’e; Eñ’anio Talè, atokisako te Ihe i Norizañey, i Anan’ Añahare nivotrak’ ami’ty voatse toiy.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
Ie nanoe’e izay, le nienga hikoike i Marie rahavave’e vaho natola’e, nanao ty hoe: F’atoy t’i Talè, mikanjy azo.
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Ie jinanji’e izay le niongak’ amy zao vaho nimb’ama’e mb’eo.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Mbe tsy nigodañe an-tanàñe ao t’Iesoà, fa tamy nanalakà’ i Martay avao.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Ie nioni’ o Jiosy naho mpañohò mindre amy Marie añ’anjomba’eo t’ie niongake masìka naho niavotse, le nanonjohy aze fa natao’ iareo t’ie nimb’an-donake mb’eo hirovetse.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Ie pok’ amy Iesoà eo t’i Marie, le niisa’e naho nihohok’ am-pandia’e eo, nanao ty hoe: O Rañandria naho teo irehe tsy ho nihomake i rahalahikoy.
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
Ie nivazoho’ Iesoà t’ie niharovetse naho te nirovetse ka o Jiosy nindre ama’eo, le niselekaiñe añ’arofo ao vaho nioremeñe,
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
nanao ty hoe: Aia ty nandrohota’ areo aze? Hoe iereo tama’e: O Talè, mb’etoañe hivazoho.
35 Jesus græd.
Nirovetse t’Iesoà.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Le hoe o Tehodao, Hehe ty fikokoa’e aze!
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
Fa hoe ty ila’e: Aa vaho akore ondatio, ie nampibeake ty fihaino’ o feio, tsy ho nikalañe indatiy tsy ho nihomake?
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Niroreke indraike t’Iesoà, le nimb’ an-donake mb’eo, ie lakato ginabem-bato.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
Le hoe t’Iesoà: Adogeràto o vatoo. Fe nanoa’ i Marta, rahavave’ i nivilasiy, ty hoe: O Talè, mitrotròtse re henaneo, fa efats’ andro!
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Hoe t’Iesoà ama’e: Tsy vinolako hao te ihe matoky ro hahaoniñe ty engen’ Añahare?
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Aa le nadogera’ iereo i vatoy. Niandrandra t’Iesoà nanao ty hoe: O Aba, mañandriañe Azo iraho fa jinanji’o.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
Fantako te ijanjiña’o nainai’e, fe ondaty mijohanjohañ’ etoañeo ty nivolañako, hatokisa’e te ihe ro nañitrik’ ahy.
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
Ie nanao izay le nipazahe’e ty hoe: O Lazarosy, miakara!
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
Niakatse i nivilasiy, nivahoren-damban-dolo o fità’e naho fandia’eo, mbore nibandieñe lamba-leny i lahara’ey; vaho hoe t’Iesoà tam’ iereo: Draito, apoho hidraidraitse.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Aa le maro amo Jiosy nitilike i Marieo, ie nahaisak’ i nanoe’ Iesoày, ro niantok’ aze.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
Fe niheo mb’amo Fariseoo mb’eo ty ila’e nitalily o nanoe’ Iesoào.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Aa le nanontom-pivory o mpisorom-beio naho o Fariseoo vaho nanao ty hoe: Ino ty hanoen-tika? amy te maro ty viloñe anoe’ indatiy.
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
Ie apo-tika hitoloñe hoe izay, le hene hiantok’ aze, vaho hivotrak’eo o nte Romao hitavañe ty toen-tika naho ty fifehean-tika.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
Aa hoe ty raik’ am’iereo, i Kaiafa, talèm-pisoroñe amy taoñe zay: Tsy maha-pi-draha nahareo!
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
Tsy aereñere’ areo hao te mahasoa anahareo te hivilasy ho a ondatio t’indaty raike, ta te fonga ho rotsaheñe i fifeheañey?
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
Tsy te aze i entañe zay, fa t’ie ni-talèm-pisoroñe amy taoñey ro nitoky te hivetrake ho a i fifeheañey t’Iesoà,
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
vaho tsy ho a’ i fifeheañey avao, fa hatonto’e ho raike o anan’ Añahare miparaitakeo.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
Nifototse amy andro zay, le nikinia ty hañoho-doza ama’e iareo
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Aa le tsy nañavelo aivo’ o Tehodao ka t’Iesoà, fa nivike mb’an-tane marine’ i fatram-beiy naho nimb’an-drova atao Efraime, vaho nañialo ao rekets’ o mpiama’eo.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
An-titotse henane zay i Fihelañ’ ambone’ o Jiosioy, le niavotse hirik’ an-kalok’ao ty maro nionjoñe mb’e Ierosaleme mb’eo aolo’ i Fihelañey, hiefetse.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Aa ie nitsoetsoeke Iesoà le nifamesoveso o nijohanjohañe añ’ anjomban’ Añahare aoo, ty hoe: Akore ty heve’ areo? Tsy homb’ an-tsàndalam-bey atoa hao re?
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
Ie amy zao, fa linili’ o mpisorom-beio naho o Fariseoo te tsi-mete tsy mitalily ze mahafohiñe ty anjoañ’ aze, hitsepaha’ iareo.
