< Johannes 11 >

1 Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
A certayne man was sicke named Lazarus of Bethania the toune of Mary and her sister Martha.
2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
It was that Mary which annoynted Iesus with oyntment and wyped his fete with her heere whose brother Lazarus was sicke
3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: „Herre! se, den, du elsker, er syg.‟
and his sisters sent vnto him sayinge. Lorde behold he whom thou lovest is sicke.
4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: „Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.‟
When Iesus hearde yt he sayd: this infirmite is not vnto deth but for ye laude of God that the sonne of God myght be praysed by the reason of it.
5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
Iesus loved Martha and her sister and Lazarus.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
After he hearde that he was sicke then aboode he two dayes still in the same place where he was.
7 Derefter siger han saa til Disciplene: „Lader os gaa til Judæa igen!‟
Then after that sayd he to his disciples: let us goo into Iewry agayne.
8 Disciplene sige til ham: „Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?‟
His disciples sayde vnto him. Master the Iewes lately sought meanes to stone the and wilt thou goo thyther agayne?
9 Jesus svarede: „Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
Iesus answered: are ther not twelve houres in ye daye? Yf a man walke in ye daye he stombleth not because he seith the lyght of this worlde.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.‟
But yf a ma walke in ye nyght he stombleth because ther is no lyght in him.
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: „Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.‟
This sayde he and after yt he sayde vnto the: oure frende Lazarus slepeth but I goo to wake him out of slepe.
12 Da sagde Disciplene til ham: „Herre! sover han, da bliver han helbredet.‟
Then sayde his disciples: Lorde yf he slepe he shall do well ynough.
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
How be it Iesus spake of his deeth: but they thought yt he had spoke of ye naturall slepe.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: „Lazarus er død!
Then sayde Iesus vnto the playnly Lazarus is deed
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!‟
and I am glad for youre sakes yt I was not there because ye maye beleve. Neverthelesse let vs go vnto him.
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: „Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!‟
Then sayde Thomas which is called Dydimus vnto ye disciples: let vs also goo that we maye dye wt him
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Then went Iesus and founde that he had lyne in his grave foure dayes already.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
Bethanie was nye vnto Ierusalem aboute. xv. furlonges of
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
and many of the Iewes were come to Martha and Mary to comforte them over their brother.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Martha assone as she hearde yt Iesus was comynge went and met him: but Mary sate still in the housse.
21 Da sagde Martha til Jesus: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
Then sayde Martha vnto Iesus: Lorde yf thou haddest bene here my brother had not bene deed:
22 Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.‟
but neverthelesse I knowe that whatsoever thou axest of God God will geve it the.
23 Jesus siger til hende: „Din Broder skal opstaa.‟
Iesus sayde vnto her: Thy brother shall ryse agayne.
24 Martha siger til ham: „Jeg ved, at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.‟
Martha sayde vnto him: I knowe that he shall ryse agayne in the resurreccion at the last daye.
25 Jesus sagde til hende: „Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
Iesus sayde vnto her: I am the resurreccion and the lyfe: He that beleveth on me ye though he were deed yet shall he lyve.
26 Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?‟ (aiōn g165)
And whosoever lyveth and belevest on me shall never dye. Beleveth thou this? (aiōn g165)
27 Hun siger til ham: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.‟
She sayde vnto him: ye Lorde I beleve that thou arte Christ the sonne of god which shuld come into the worlde.
28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: „Mesteren er her og kalder ad dig.‟
And assone as she had so sayde she went her waye and called Marie her sister secretly sayinge: The master is come and calleth for the
29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
And she assone as she hearde that arose quickly and came vnto him.
30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
Iesus was not yet come into the toune: but was in the place where Martha met him.
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
The Iewes then which were with her in the housse and comforted her when they sawe Mary that she rose vp hastely and went out folowed her saying: She goeth vnto the grave to wepe there.
32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: „Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.‟
Then when Mary was come where Iesus was and sawe him she fell doune at his fete sayinge vnto him: Lorde yf thou haddest bene here my brother had not bene deed.
33 Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftigt bevæget i sit Indre; og han sagde:
When Iesus sawe her wepe and ye Iewes also wepe which came wt her he groned in ye sprete and was troubled in him selfe
34 „Hvor have I lagt ham?‟ De sige til ham: „Herre! kom og se!‟
and sayde: Where have ye layed him? They sayde vnto him: Lorde come and se.
35 Jesus græd.
And Iesus wept.
36 Da sagde Jøderne: „Se, hvor han elskede ham!‟
Then sayde the Iewes: Beholde howe he loved him.
37 Men nogle af dem sagde: „Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?‟
And some of the sayde: coulde not he which openned the eyes of the blynde have made also that this man shuld not have dyed?
38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
Iesus agayne groned in him selfe and came to the grave. It was a caue and a stone layde on it.
39 Jesus siger: „Tager Stenen bort!‟ Martha, den dødes Søster, siger til ham: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.‟
And Iesus sayd: take ye awaye the stone. Martha the sister of him that was deed sayd vnto him: Lorde by this tyme he stinketh. For he hath bene deed foure dayes:
40 Jesus siger til hende: „Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?‟
Iesus sayde vnto her: Sayde I not vnto the yt if thou didest beleve thou shuldest se ye glory of God.
41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: „Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Then they toke awaye ye stone from ye place where the deed was layde. And Iesus lyfte vp his eyes and sayde: Father I thanke the because that thou hast hearde me.
42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.‟
I wot that thou hearest me all wayes: but because of the people that stonde by I sayde it yt they maye beleve that thou hast sent me.
43 Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: „Lazarus, kom herud!‟
And when he thus had spoken he cryed wt a loud voyce. Lazarus come forthe.
44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt. Jesus siger til dem: „Løser ham, og lader ham gaa!‟
And he that was deed came forth bounde hand and fote with grave bondes and his face was bounde with a napkin. Iesus sayde vnto the: loowse him and let him goo.
45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
Then many of the Iewes which came to Mary and had sene the thinges which Iesus dyd beleved on him.
46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
But some of them went their wayes to the Pharises and tolde them what Iesus had done.
47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: „Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
Then gadered the hye prestes and the Pharises a counsell and sayde: what do we? This ma doeth many miracles.
48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.‟
Yf we let him scape thus all men will beleve on him and ye Romaynes shall come and take awaye oure countre and the people.
49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
And one of them named Cayphas which was the hieprest yt same yeare sayde vnto them: Ye perceave nothinge at all
50 „I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.‟
nor yet consider that it is expedient for vs that one man dye for the people and not that all the people perisshe.
51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han, at Jesus skulde dø for Folket;
This spake he not of him selfe but beinge hye preste that same yeare he prophesied that Iesus shulde dye for the people
52 og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
and not for the people only but that he shuld gader to geder in one the chyldren of God which were scattered abroode.
53 Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
From that daye forth they held a counsell to geder for to put him to deeth.
54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
Iesus therfore walked no more opely amoge the Iewes: but wet his waye thence vnto a coutre nye to a wildernes into a cite called Ephraim and there hauted with his disciples.
55 Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
And the Iewes ester was nye at hand and many went out of the countre vp to Ierusalem before the ester to purify them selves.
56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: „Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?‟
Then sought they for Iesus and spake bitwene the selves as they stode in the teple: What thinke ye seynge he cometh not to the feast.
57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om, at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende, for at de kunde gribe ham.
The hye prestes and Pharises had geven a comaundemet that yf eny man knew where he were he shuld shewe it that they myght take him.

< Johannes 11 >