Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Berheq, berheq, men silerge shuni éytip qoyayki, qoy qotinigha ishiktin kirmey, bashqa yerdin yamiship kirgen kishi oghri we qaraqchidur.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
Ishiktin kiridighan kishi bolsa qoylarning padichisidur.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
Ishik baqar uninggha ishikni échip béridu we qoylar uning awazini anglap tonuydu; u öz qoylirining isimlirini bir-birlep chaqirip ularni sirtqa bashlap chiqidu.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
U qoylirining hemmisini sirtqa chiqirip bolup, ularning aldida mangidu, qoylarmu uning keynidin egiship méngishidu; chünki ular uning awazini tonuydu.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
Lékin ular yat ademning keynidin mangmaydu, belki uningdin qachidu; chünki ular yatlarning awazini tonumaydu.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Eysa bu temsilni ulargha sözlep bergini bilen, lékin ular uning özlirige néme dewatqanliqini héch chüshenmidi.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Shunga Eysa ulargha yene mundaq dédi: — Berheq, berheq, men silerge shuni éytip qoyayki, qoylarning ishiki özümdurmen.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Mendin ilgiri kelgenlerning hemmisi oghri we qaraqchidur, lékin qoylar ulargha qulaq salmidi.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
Ishik özümdurmen. Men arqiliq kirgini qutquzulidu hem kirip-chiqip, ot-chöplerni tépip yéyeleydu.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Oghri bolsa peqet oghrilash, öltürüsh we buzush üchünla kélidu. Men bolsam ularni hayatliqqa érishsun we shu hayatliqi mol bolsun dep keldim.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
Yaxshi padichi özümdurmen. Yaxshi padichi qoylar üchün öz jénini pida qilidu.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Lékin medikar undaq qilmaydu. U belki ne qoylarning igisi ne padichisi bolmighachqa, börining kelginini körse, qoylarni tashlap qachidu we böre kélip qoylarni titip tiripiren qiliwétidu.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
Emdi medikar bolsa peqet heqqini dep ishlep, qoylargha köngül bölmey beder qachidu.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Yaxshi padichi özümdurmen. Ata méni tonighinidek men atini tonughinimdek, men özümningkilerni tonuymen we özümningkilermu méni tonuydu; qoylar üchün jénim pida.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Bu qotandin bolmighan bashqa qoylirimmu bar. Ularnimu élip bashlishim kérek we ularmu awazimni anglaydu; shuning bilen bir pada bolidu, shundaqla ularning bir padichisi bolidu.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
Ata méni shu sewebtin söyiduki, men jénimni qayturuwélishim üchün uni pida qilimen.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
Jénimni héchkim mendin alalmaydu, men uni öz ixtiyarim bilen pida qilimen. Men uni pida qilishqa hoquqluqmen we shundaqla uni qayturuwélishqimu hoquqluqmen; bu emrni Atamdin tapshuruwalghanmen.
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Bu sözler tüpeylidin Yehudiylar arisida yene bölünüsh peyda boldi.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Ulardin köp ademler: — Uninggha jin chaplishiptu, u jöylüwatidu, néme üchün uning sözige qulaq salghudeksiler? — déyishti.
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
Yene beziler bolsa: — Jin chaplashqan ademning sözliri bundaq bolmaydu. Jin qandaqmu qarighularning közlirini achalisun?! — déyishti.
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Qish pesli bolup, Yérusalémda «Qayta béghishlash héyti» ötküzülüwatatti.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Eysa ibadetxanidiki «Sulaymanning péshaywini»da aylinip yüretti.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
Yehudiylar uning etrapigha olishiwélip: — Bizni qachan’ghiche tit-tit qilip tutuqluqta qaldurmaqchisen? Eger Mesih bolsang, bizge ochuqini éyt, — déyishti.
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Eysa mundaq jawab berdi: — Men silerge éyttim, lékin ishenmeysiler. Atamning nami bilen qilghan emellirimning özi manga guwahliq béridu.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
Biraq men silerge éytqinimdek, siler étiqad qilmidinglar, chünki méning qoylirimdin emessiler.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Méning qoylirim méning awazimni anglaydu, men ularni tonuymen we ular manga egishidu.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
Ularni manga teqdim qilghan atam hemmidin üstündur we héchkim ularni atamning qolidin tartiwalalmaydu.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
Men we Ata [eslidinla] birdurmiz.
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Buning bilen Yehudiylar yene uni chalma-kések qilishmaqchi bolup, yerdin qollirigha tash élishti.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Eysa ulargha: — Atamdin kelgen nurghun yaxshi emellerni silerge körsettim. Bu emellerning qaysisi üchün méni chalma-kések qilmaqchisiler? — dédi.
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
— Séni yaxshi bir emel üchün emes, belki kupurluq qilghining üchün chalma-kések qilimiz. Chünki sen bir insan turuqluq, özüngni Xuda qilip körsetting! — dédi Yehudiylar jawaben.
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Eysa ulargha mundaq jawab berdi: — Silerge tewe muqeddes qanunda «Men éyttim, siler ilahlarsiler» dep pütülgen emesmu?
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Xuda öz söz-kalamini yetküzgenlerni «ilahlar» dep atighan yerde (we muqeddes yazmilarda éytilghini hergiz küchtin qalmaydu)
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
néme üchün Ata Özige xas-muqeddes qilip paniy dunyagha ewetken zat «Men Xudaning Oghlimen» dése, u toghruluq «kupurluq qilding!» deysiler?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
Eger Atamning emellirini qilmisam, manga ishenmenglar.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
Biraq qilsam, manga ishenmigen halettimu, emellerning özlirige ishininglar. Buning bilen Atining mende ikenlikini, méningmu Atida ikenlikimni heq dep bilip étiqad qilidighan bolisiler.
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Buning bilen ular yene uni tutmaqchi boldi, biraq u ularning qolliridin qutulup, u yerdin ketti.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Andin u yene Iordan deryasining u qétigha, yeni Yehya [peyghember] deslipide ademlerni chömüldürgen jaygha bérip, u yerde turdi.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
Nurghun kishiler uning yénigha keldi. Ular: — Yehya héch möjizilik alamet körsetmigen, lékin uning bu adem toghrisida barliq éytqanliri rast iken! — déyishti.
42 Og mange troede paa ham der.
Shuning bilen nurghunlighan kishiler bu yerde uninggha étiqad qildi.
