Johannes 10
1 „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
“Yesu kawagambira, yoseri yakingira ndiri mulizizi lya kondolu kwa kupitira mlyangu, ira mulupenu na kwingira kwa njira yimonga, ayu ndo mwivi na mkwepula.
2 Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
Muntu yakingira kwa kupitira pamulyangu, ayu ndo mweni mlolera gwa kondolu.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
Mlolera mlyangu kamvugulira yomberi, kondolu wapikinira liziwu lyakuwi, nayomberi kawashema kondolu wakuwi kila yumu litawu lyakuwi na kuwalonguziya kunja.
4 Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
Pakawalavia kunja kawalongulera palongolu, nawomberi kondolu wamfata, kwani walimana liziwu lyakuwi.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
Kondolu awa hapeni wawezi kumfata muntu gwingi, ira watuga toziya walimana ndiri liziwu lyakuwi.”
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Yesu kawagambiriti mfanu agu, kumbiti womberi wavimana ndiri shakafiriti kuwagambira.
7 Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
Su, Yesu katakula kayi, “Nakaka nuwagambireni, neni ndo mlyangu gwa kondolu.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
Wamonga woseri walii wiziti pamberi pa neni ndo wivi na wakwepula, kumbiti kondolu wawapikinira ndiri.
9 Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
Neni ndo mlyangu. Yakingira kupitira neni hakalopoziwi, hakingiri na kulawa na hakapati maliziwu.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Mwivi kizaga su kiwi na kalagi na kahalabisiyi. Neni niza mpati kuwera na ukomu, ukomu ukamilika.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
“Neni ndo mlolera muheri. Mlolera muheri kalaviyaga ukomu wakuwi kwa kondolu wakuwi.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Muntu gwa shibenamgongu, yomberi mlolera ndiri na wala kondolu wakuwi ndiri, pakamuwona liminyi kankwiza, kaleka kondolu na kutuga, liminyi kawabata wakondolu na kuwapalasiyanga.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
Muntu gwa shibenamgongu katuga toziya yomberi gwa shibenamgongu hera, hapeni kawaloleri wakondolu.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Neni ndo mlolera muheri. Nuwamana wakondolu wangu nawomberi wamana neni,
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
gambira Tati ntambu yakamana neni, naneni ntambu yanummana Tati. Neni ndaviya ukomu wangu kwajili ya womberi.
16 Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Nana wakondolu wamonga yawaweriti ndiri mulizizi ali. Inazimu kuwajega viraa, womberi hawalipikiniri liziwu lya neni, na hakuweri shipinga shimu na mlolera yumu.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
“Tati kanfira neni toziya ndaviya ukomu wangu, su mpati kuwuwanka kayi.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
Kwahera muntu yakampoka ukomu wangu, neni nuwulaviya mweni. Nana uwezu wa kuwulaviya na kuwutola kayi. Hangu ndo Tati kandagaliriti ntendi.”
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Kuwera kayi na malekaniru pakati pa Wayawudi toziya ya visoweru avi.
20 Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
Wantu wavuwa watakuliti, “Kana shamshera, kayi kanalukwali! Gwa shishi kumpikinira?”
21 Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
Wamonga walonga, “Shisoweru ashi sha muntu kana shamshera ndiri. Hashi, shamshera kaweza ashi kuponiziya muntu kana lwisi?”
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Aku Yerusalemu kuweriti na msambu gwa kumlavilira Mlungu Numba nkulu ya Mlungu, shipindi ashi shiweriti sha mpepu.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Yesu kaweriti kankugendagenda Mnumba nkulu ya Mlungu pahala wapashemiti Mdamu gwa Selemani.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
Su, Wayawudi wamzyengeta Yesu, wamkosiya, “Hagutuleki pota na nakaka mpaka ndii? Gutugambiri nakaka pota kufifa, Hashi, gwenga ndo Kristu?”
25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Yesu kawankula, “Nuwagambireni kala, kumbiti mnjimira ndiri. Lihengu lyantenda neni kwa uwezu wa Tati gwangu wakuntakuziya.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
Kumbiti mwenga mnjimira ndiri toziya mwenga mwa kondolu wa neni ndiri.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Wakondolu wangu wapikinira liziwu lyangu, neni nuwamana, nawomberi wanfati.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
Tati gwangu ndo mweni yakanupiti hawa nayomberi ndo mkulu kuliku woseri. Kwahera yakaweza kuwawusiya mmawoku mwakuwi.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
Neni na Tati, twayumu.”
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
Su, Wayawudi watola mabuwi wamgumi.
32 Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
Yesu kawagambira, “Nuwalanguziyeni mahengu gavuwa kulawa kwa Tati. Nuwatendera shishi shamfira kung'uma na mabuwi?”
33 Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
Wayawudi wamwankula, “Hapeni tukugumi kwajili ya matendu maheri, kumbiti kwa kumwigilanga Mlungu! Gwenga ndo muntu hera kumbiti mweni gwenga gulitenda kuwera Mlungu.”
34 Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Yesu kawankula, “Walembiti Mumalagaliru genu, Neni nonga, ‘mwenga ndo milungu?’
35 Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Mlungu kawashemiti milungu walii wawapanana ujumbi wakuwi, natwenga tuvimana handa Malembu Mananagala gatakula nakaka mashaka goseri.
36 sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
Kumbiti neni, Tati ndo kansyaguliti na kantumiti pasipanu. Iwera ashi mung'ambira neni nigilanga toziya ntakuliti ‘Neni Namwana gwa Mlungu?’
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
Namunjimira neni, pamwona ntenda ndiri vitwatira vya Tati gwangu.
38 Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
Kumbiti pantenda vitwatira avi, ata pamunjimira ndiri neni, muvijimiri ata vitwatira vyantenda, su mpati kuvimana nakaka kulonga Tati ka mngati mwangu na neni namngati mwa Tati.”
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
Wajeriti kayi kumbata Yesu kumbiti kawukiti pakati pawu.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Yesu kagenda kayi kumwambu ku lushemba Yoridani, pahala Yohani pakaweriti kankubatiza, kalikaliti aku.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
Wantu wavuwa wamgenderiti pawalonga, “Yohani katenda ndiri liuzauza lyoseri, ira goseri Yohani gakatakuliti kuusu muntu ayu ndo nakaka.”
42 Og mange troede paa ham der.
Na wantu wavuwa pahala palii wamjimira.
