Johannes 1
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Nyiamooku a pwklin madvbv, Gamchargo doocho toku; Gamchar v Pwknvyarnv gv lvkobv dooto, okv Gamchar hv Pwknvyarnvnyi akinnv.
2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
Gamchar v doorap lokv Pwknvyarnv gv lvkobv dooto.
3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
Ninyigv lokv Pwknvyarnv ogumvnwngnga pwklin to; pwknamyarnam mvnwng lokv ako daka ninyia dooma mogvrila mvnam go kaama.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
Gamchar v turnam gv linkubv rito, okv so turnam si nyi mvnwngnga loung naalwk jitoku.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
Loung ngv kanv lo ungto, okv kanv ngv hum vdwloka mvngit nyuma toku.
6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
Pwknvyarnv ninyigv gindungpingko nga vngmuto, ho nyi gv aminv Jon,
7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
hv nyi vdwa loung gv lvkwngbv minji tvbv aatoku, vkvlvgavbolo mvnwngngv doin a tvvgvrikula mvngjwng rungdukubv.
8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
Hv atubongv loung mato; hv loung gv lvkwngbv minpa tvvbv aatoku.
9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
So si jvjvbv alvyachoknv loung ngv—Loung ngv nyiamooku lo aatoku okv nyi mvnwnglo ungtoku.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
Gamchar v nyiamooku lo dootoku, okv ninyigv lokv Pwknvyarnv ogumvnwngnga mvlin bvka, vbvrijvka nyia nyi vdwv ninyia kaachin matoku.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
Hv atugv mooku lo aatoku, vbvritola ninyigv nyi vdwv ninyia naarwk sumato.
12 Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
Megonv, ninyia naarwk sutoku, okv ninyia mvngjwng toku; vkvlvgabv hv bunua Pwknvyarnv gv kuu bv ridubv tolwk toku.
13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
Hv manv, bunu tanyi anvabu gv kuu bvngchwng lokv Pwknvyarnv gv kuu bv rima; Pwknvyarnv atubongv bunugv abu bv rito.
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
Gamchar v nyi gobv rilin toku okv jvjv okv aya ngv yarbing nvgobv rila, ngonugv dookurikulo doomingriming gvto. Ngonu ninyigv yunglit nama kaatoku, ninyigv Abu gv Kuunyilo hotum gubvrila yunglit nvgobv paanam a.
15 Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟
Jon ninyigv lvkwngbv japjito. Hv kapla minto, “So si ngoogv minam v ngo vbv minto, ‘Hv ngoogv kochinglo aadu, vbvritola hv nga kaiyanv, ogulvgavbolo hv nga bvngma dwbv doolin chonv.’”
16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.
Hv aya gv yarbing kolokv hv ngonu mvnwngnga achialvbv ayato, ako jidv gv aolo ako jitamla bokta jidv toku.
17 Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
Moses gv lokv Pwknvyarnv Pvbv nga jito, vbvritola jvjv okv aya ngv Jisu Kristo gvlokv aatoku.
18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
Yvvka Pwknvyarnvnyi kaakw nvgo kaama. Kuunyilo mvngchik, Abu gvlo doonv, Pwknvyarnvnyi akin kunv, hv bunua Pwknvyarnvnyi chimu toku.
19 Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟
Jerusalem gv Jius rigvdakgvnv vdwv nyibu vkvla okv Lebait mego vngmuto, Jonnyi “No yvvla?” vla tvvka modubv.
20 Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟
Jon mirwk siji makv vmato, vbvritola pvbwng vrwngbv minpok jitoku, svbv minto: “Ngo Kristo ma.”
21 Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟
Bunu tvkato, “Vbvrikunamv no yvvla? No Elija re?” “Ma, ngo ma,” Jon mirwkto. Bunu tvvkato, “No Nyijwk vri?” Hv mirwkto, “Ma”.
22 Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟
“Vbvrikunamv ngonua minjilabv no yvvla,” bunu minto. “Ngonu ngonua kanamnv vdwa vngkur dukula mirwk jireku.” “No atubongv ogu vla minsu dunv?”
23 Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟
Jon Aijaya gv minam a mintaknvla mirwk sitoku: “Chukrimooku lo nyi ako gokdungdo ho vlv angv ngo: Ahtu gv lvgabv vngdubv lamtv nga sorchi dubv mvtoka!”
24 Og de vare udsendte fra Farisæerne,
Gindungpingko vdwv, Parisis vdwgv vngmukunam vdwv,
25 og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟
vbvrikunamv Jonnyi tvvkato, “No Kristo mabolo vmalo Elija vmaloka Nyijwk ngvma bolo, no ogubv Baptisma jidunv?”
26 Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,
Jon mirwkto, “Ngo nonua isi lokv Baptisma jidunv, vbvritola nonugv pingkolo nonugv chimanam nyi go daklinre.
27 han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟
Hv ngoogv kochinglo aadungdu, vbvritola ngo ninyigv lvkiam gv oso haka taasok yadubvka riyin yama.”
28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
So mvnwng si Betani lo ritoku Jordan svko gv doonyi chaalin kiambv, Jon gv baptisma jidung kolo.
29 Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
Alu loogu nvnga Jon Jisunyi ninyi gvlo aadu bv kaagv rikula minto, “Hvvnv Pwknvyarnv gv svlarkuu ngv nyiamooku gv rimur a naa jikunv!
30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
So siinv ngoogv minamv, ‘Nyi go ngo kochingbv aadungdu, vbvritola hv nga kaiyanv, ogulvgavbolo hv nga bvngma dwbv doolinchonv.’
31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟
Ngo chimato hv yvvdw, vbvritola ngo Israel nyi vdwa ninyia chimu dubv vla isi lokv baptisma jila aapvnv.”
32 Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
Okv Jon so gv gaam sum minji toku: “Ngo nyido ao tolokv Darwknv Dow v taakw jvbv ritola nw gvlo jarlwkla doodubv kaatoku.
33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.
Hvkunyi vla vjaklodvbv ngo chima toku, vbvritola Pwknvyarnv, yvvdw nga isi lokv baptisma jidubv aamunv, hv nga svbv minto, ‘No Dow a ila nyi ako gvlo doolwk dubv kaapare; ho nyi angv Darwknv Dow lokv baptisma jiji kunv.’
34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟
Um ngo kaatoku,” Jon minto, “Okv ngo nonua minjidunv hv kunv Pwknvyarnv gv Kuunyilo ngv.”
35 Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
Alu loogu nvnga Jon ninyigv Lwbwlaksu anyia lvkobv hoka lvkodv dakdvto,
36 Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟
Vdwlo hv Jisunyi hoka vngdubv kaapa tokudw hv minto, “Vnv Pwknvyarnv gv Svlarkuu ngv!”
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
Lwbwlaksu anyiv ninyia svbv mindubv tvvgvrikula Jisunyi lvkobv vngming gvtoku.
38 Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:
Jisu dakur toku, okv bunua ninyia vngming gvdubv kaato, okv tvvkato, “Nonu ogugola kaadung dunv?” Bunu mirwkto, “Rabbi, no ogulo doodunv?” (Rabbi vnam si “Tamsarnv” vla minam v).
39 „Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟
Hv mirwkto, “Aala kaatoka.” (Vbvrikunamv ho doonyiv tabv laku api baji toku.) Vkvlvgabv bunu ninyia vngming gvtoku okv ninyigv dooku a kaatoku, okv ho alu lo ninyia lvkobv doomwng gvtoku.
40 Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.
Bunugv lokv akonv Andriu, Saimon Pitar gv boru.
41 Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
Vjakgobv ninyigv achi Saimonnyi kaapa toku okv ninyia minto, “Ngonu Messianyi paapvku.” (So gv minam si “Kristo”)
42 Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).
Vbvrikunamv hv Saimonnyi Jisu gvlo aagv toku. Jisu ninyia kaatoku okv minto, “No gv aminv Saimon Jon gv kuunyilo, vbvritola nam Kepas vla minreku.” (So minam si Pitar vla minam a akin v, “Vlwng lvngrak vnammv.”)
43 Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟ (det er udlagt: Petrus).
Alu loogu nvnga Jisu Galili lo vngdubv mvngtoku. Hv Pilipnyi kaapato okv ninyia minto, “Ngoogv lvkobv vngming gvlaak!”
44 Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟
Pilip Betsaida lokv, Pitar gvla Andriu gv dooku banggu akin gvngv.
45 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
Pilip Natanael nyika kaapa toku okv ninyia minpa toku, “Ngonu Pvbv kitaplo Moses gv lvknam okv nyijwk vdwgv lvkpanam nyi anga paapvku. Hv Jisu Josep gv kuunyilo, Najareth lokv.”
46 Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟
“Najareth lokv alvnv yikungyira ngv linla dunvdw?” vla Natanael tvkato. Pilip mirwkto, “Aato okv kaalak.”
47 Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟
Vdwlo Jisu Natanaelnyi ninyi gvlo aadukubv kaatokudw nyi ho gv lvgabv minto, “Siinv Israel nyi jvngv; ninyi gvlo mvvnamrunam go kaama!”
48 Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟
Natanael ninyia tvkato, “No nga oguaingbv chimpvnv?” Jisu mirwkto, “Pilip gv nam gokma dwbv ngo nam koksitkokrik singnv kolv lo doodubv kaato.”
49 Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟
Natanael mirwk sitoku, “Tamsarnv,” “No kunyi Pwknvyarnv gv Kuunyilo ngv! No Israel gv Dvbv ngvku!”
50 Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟
Jisu minto, “Nam ngo koksitkokrik singnv kolv lo kaapvnv vnam lokv no nga mvngjwng mvngdunvre? No sumka kaiyanv awgo kaapare!”
51 Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟
Okv nw bunua minto, “Ngo nonua jvjv nvnga minjidunv: nonu nyidomooku agi hv kokok dubv okv Pwknvyarnv gv Gindungpingko ngv Nyia Kuunyilo gvlo ila chaala ridubv kaapare.”
