Joel 3
1 Thi se, i de samme Dage og paa den samme Tid, naar jeg omvender Judas og Jerusalems Fangenskab,
“Vakai, koeʻuhi ʻi he ngaahi ʻaho ko ia, pea ʻi he kuonga ko ia, ʻaia te u toe ʻomi ai ʻae pōpula ʻo Siuta mo Selūsalema,
2 da vil jeg samle alle Hedningerne og føre dem ned til Josafats Dal; og der vil jeg gaa i Rette med dem om mit Folk og Israel min Arv; thi de have spredt dem iblandt Hedningerne og delt mit Land.
Te u tānaki foki ʻae ngaahi puleʻanga kotoa pē, pea te u ʻomi ki lalo ʻakinautolu ki he teleʻa ʻo Sihosafate, pea te u fakamaauʻi ʻakinautolu koeʻuhi ko hoku kakai, pea mo hoku tofiʻa ko ʻIsileli, ʻaia kuo nau fakamovetevete ki he ngaahi puleʻanga, pea vaheʻi hoku fonua.
3 Og de have kastet Lod om mit Folk og givet en ung Dreng for en Skøge og solgt en ung Pige for Vin, som de have drukket.
Pea kuo nau talotalo ki hoku kakai: pea kuo nau foaki ha tamasiʻi ke maʻu ʻaki ha fefine feʻauaki, pea nau fakatau ʻae taʻahine maʻa e uaine, koeʻuhi ke nau inu.
4 Men ogsaa, hvad ere I for mig, du Tyrus og Zidon, og I, alle Filisternes Lande? mon I ville gengælde mig for, hvad jeg har gjort, eller ville I gøre mig noget? snart, hastelig skal jeg lade Gengældelsen komme over eders Hoved;
“ʻIo, pea ko e hā ʻamoutolu ke mo fai mo au, ʻe Taia mo Saitone, pea mo e matātahi kotoa pē ʻo Palesitaine? Te mou totongi kiate au? Pea kapau te mou totongi mai, ʻe mātuʻaki vave mo toʻotoʻo ʻeku toe ʻatu hoʻomou totongi ki homou tumuʻaki;
5 I, som have taget mit Sølv og mit Guld og bragt mine bedste Kostbarheder ind i eders Templer;
Koeʻuhi kuo mou ʻave ʻeku siliva mo ʻeku koula, pea kuo mou ʻave ki homou ngaahi fale fakaʻeiki ʻa ʻeku ngaahi meʻa matamatalelei mo ʻaonga:
6 og Judas Børn og Jerusalems Børn have I solgt til Grækernes Børn, for at føre dem langt bort fra deres Landemærke.
Ko e fānau foki ʻa Siuta, pea mo e fānau ʻa Selūsalema kuo mou fakatau ki he kakai Kalisi, koeʻuhi ke mou fakahē mamaʻo ʻakinautolu mei honau mata fonua.
7 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, hvorhen I solgte dem, og jeg vil lade Gengældelsen komme over eders Hoved.
Vakai, te u hiki ʻakinautolu mei he potu ne mou fakatau ʻakinautolu ki ai, pea te u toe ʻatu hoʻomou totongi ki homou tumuʻaki:
8 Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døtre i Judas Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et fjernt Folk; thi Herren har talt det.
Pea te u fakatau homou ngaahi foha mo homou ngaahi ʻofefine ki he nima ʻoe fānau ʻa Siuta, pea te nau fakatau ʻakinautolu ki he kakai Sapea, ki ha kakai mamaʻo atu: he kuo pehē ʻe Sihova.”
9 Udraaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig, opvækker de vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, drage op!
“Fanongonongo eni ki he ngaahi Senitaile, “Teuteu ʻae tau, fakaʻā ʻae kau tangata mālohi, tuku ke unu mai ʻae kau tangata tau kotoa pē; ke nau ʻalu hake:
10 Smeder eders Hakker om til Sværd og eders Vingaardsknive til Spyd; den svage sige: En Helt er jeg!
Tuki ʻaki hoʻomou huo toho ʻae ngaahi heletā, pea mo hoʻomou ngaahi hele ʻauhani ʻae ngaahi tao: ke pehē ʻe he vaivai, ‘ʻoku ou mālohi;’
11 Skynder eder og kommer, alle Hedninger, trindt omkring fra, og samler eder! did lade du, o Herre, dine vældige stige ned!
Fakataha ʻakimoutolu, pea haʻu ʻakimoutolu ko e kau hiteni, pea tānaki takatakai ʻakimoutolu:” ʻE Sihova, ke hifo ʻi hena hoʻo kau mālohi:
12 Opvækkes skulle Hedningerne og drage op til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde, at dømme alle Hedningerne trindt omkring fra.
“Ke ʻā ʻae hiteni, pea ʻalu hake ki he teleʻa ʻo Sihosafate: he te u nofo ʻi ai ke fakamaauʻi ʻae hiteni ʻoku nofo takatakai.
13 Lægger Seglen til, thi Høsten er moden; kommer, stiger ned, thi Vinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi stor er deres Ondskab.
ʻAi ʻae hele tuʻusi, he kuo motuʻa ʻae taʻu: haʻu, pea ʻalu hifo; he kuo pito ʻae tataʻoʻanga, ʻoku mahuohua ʻae ngaahi puha fakatali; koeʻuhi ʻoku lahi ʻenau angahala.”
14 Skarer paa Skarer i Dommens Dal! thi nær er Herrens Dag i Dommens Dal.
Ko e fuʻu tokolahi, ko e fuʻu tokolahi ʻi he teleʻa ʻoe fakamaau: he ʻoku ofi ʻae ʻaho ʻo Sihova ʻi he teleʻa ʻoe fakamaau.
15 Sol og Maane sortne, og Stjerner forholde deres Skin.
ʻE fakapoʻuli ʻae laʻā mo e māhina, pea ʻe ʻikai ulo ʻae ngaahi fetuʻu.
16 Og Herren skal brøle fra Zion og lade sin Røst lyde fra Jerusalem, og Himmel og Jord skulle ryste; men Herren skal være en Tilflugt for sit Folk og et Værn for Israels Børn.
ʻE ʻuʻulu ʻa Sihova mei Saione, pea ʻe fakaongo hono leʻo mei Selūsalema; pea ʻe lulululu ʻae langi mo māmani: ka ko Sihova ko e ʻamanaki leleiʻanga ia ʻo hono kakai, pea ko e mālohiʻanga ʻoe fānau ʻa ʻIsileli.
17 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, som bor paa Zion, mit hellige Bjerg; og Jerusalem skal vorde en Helligdom, og fremmede skulle ikke ydermere drage over den.
“Pea te mou ʻilo ai ko au ko Sihova, ko homou ʻOtua ʻoku ʻafio ʻi Saione, ko hoku moʻunga tapu: pea ʻe toki māʻoniʻoni ʻa Selūsalema, pea ʻe ʻikai toe ʻalu ʻiate ia ha muli.
18 Og det skal ske paa denne Dag, at Bjergene skulle dryppe med Most, og Højene skulle flyde med Mælk, og alle Strømme i Juda skulle rinde med Vand, og der skal udgaa en Kilde fra Herrens Hus, og den skal vande Sittims Dal.
“Pea ʻe pehē ʻi he ʻaho ko ia, ko e ngaahi moʻunga te nau toʻiʻi ʻae uaine foʻou, pea ʻe tafe ʻae huhuʻa ʻi he ngaahi tafungofunga, pea ko e ngaahi vaitafe kotoa pē ʻo Siuta ʻe tafe ai ʻae vai, pea ko e matavai ʻe pa mai mei he fale ʻo Sihova, pea fakavai ʻae teleʻa ʻo Sitimi.
19 Ægypten skal blive øde, og Edom skal blive til en øde Ørk, formedelst Voldsgerning imod Judas Børn, eftersom de have udøst uskyldigt Blod i deres Land.
ʻE lala ʻa ʻIsipite, pea ʻe hoko ʻa ʻItomi ko e toafa kuo lala, koeʻuhi ko e fakamālohi ki he fānau ʻa Siuta, he kuo nau lilingi ʻae toto taʻehalaia ʻi honau fonua.
20 Men Juda skal blive evindelig og Jerusalem fra Slægt til Slægt.
Ka ʻe nofo ʻa Siuta ʻo taʻengata, pea mo Selūsalema mei he toʻutangata ki he toʻutangata.
21 Og jeg vil sone deres Blod, som jeg ikke havde sonet; og Herren bor paa Zion.
Koeʻuhi te u fakamaʻa ʻae toto ʻi ai ʻoku teʻeki ai te u fakamaʻa: he ʻoku ʻafio ʻa Sihova ʻi Saione.”
