< Joel 3 >
1 Thi se, i de samme Dage og paa den samme Tid, naar jeg omvender Judas og Jerusalems Fangenskab,
Khenah, Judah hoi Jerusalem ih tamnanawk ka hoih lethaih ni hoi atue naah loe,
2 da vil jeg samle alle Hedningerne og føre dem ned til Josafats Dal; og der vil jeg gaa i Rette med dem om mit Folk og Israel min Arv; thi de have spredt dem iblandt Hedningerne og delt mit Land.
prae kami boih ka pakhueng moe, Jehosaphat ih azawn tangtling ah ka hoih tathuk han; Kai ih kami hoi qawktoep kami kai mah ih Israel kaminawk pongah, to ahmuen ah nihcae hoi nawnto lok ka caek han, nihcae mah kai ih kaminawk to prae kaminawk salakah anghaehsak phang moe, ka prae doeh tapraek o.
3 Og de have kastet Lod om mit Folk og givet en ung Dreng for en Skøge og solgt en ung Pige for Vin, som de have drukket.
Nihcae loe kai ih kaminawk hanah taham khethaih phoisa vah pae o; tangyat zaw kami khaeah caehhaih atho ah nongpa nawkta maeto a paek o, misurtui naekhaih atho paek hanah nongpata nawkta maeto a zawh o.
4 Men ogsaa, hvad ere I for mig, du Tyrus og Zidon, og I, alle Filisternes Lande? mon I ville gengælde mig for, hvad jeg har gjort, eller ville I gøre mig noget? snart, hastelig skal jeg lade Gengældelsen komme over eders Hoved;
Ue, aw Tura, Sidon hoi nangcae Philistia tuipui taengah kaom kaminawk boih, tipongah kai misa ah nang suek o loe? Ka sak ih hmuen pongah nang pathok o let han maw? Nang pathok o nahaeloe, nangmacae lu nuiah karangah kang krak o sak let han;
5 I, som have taget mit Sølv og mit Guld og bragt mine bedste Kostbarheder ind i eders Templer;
nangcae mah kai ih sui, sum kanglung hoi kahoih hmuennawk to na lak o moe, nangmacae ih tempul thungah na sin o.
6 og Judas Børn og Jerusalems Børn have I solgt til Grækernes Børn, for at føre dem langt bort fra deres Landemærke.
Judah hoi Jerusalem ih kaminawk angmacae ih ramri hoi kangthla ah thak hanah, Grik kaminawk khaeah na zawh o.
7 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, hvorhen I solgte dem, og jeg vil lade Gengældelsen komme over eders Hoved.
Khenah, na zawhhaih ahmuen hoiah nihcae to ka pathawk moe, nangmacae lu nuiah kang kraksak let han.
8 Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døtre i Judas Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et fjernt Folk; thi Herren har talt det.
Na capanawk hoi na canunawk to Judah kaminawk khaeah ka zawh han; nihcae mah angthla aep ah kaom, Seba kaminawk khaeah zaw o patoeng tih, tiah Angraeng mah thuih.
9 Udraaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig, opvækker de vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, drage op!
Gentel kaminawk boih khaeah hae lok hae thui pae oh: misatuk hanah amsak oh, thacak kaminawk angthawk oh, misatuk amsak kaminawk anghnai oh, misatuk han caeh o nasoe.
10 Smeder eders Hakker om til Sværd og eders Vingaardsknive til Spyd; den svage sige: En Helt er jeg!
Laikok atokhaih taoi to sumsen ah daeng oh loe, sum kangkawn to tazae ah daeng oh: thazok kami mah tha ka cak, tiah thui nasoe.
11 Skynder eder og kommer, alle Hedninger, trindt omkring fra, og samler eder! did lade du, o Herre, dine vældige stige ned!
Nangcae Sithaw panoek ai acaengnawk boih, angzo oh, amkhueng oh loe, nawnto angcu oh. Aw Angraeng, thacak nangmah ih kaminawk to caehsak tathuk ah.
12 Opvækkes skulle Hedningerne og drage op til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde, at dømme alle Hedningerne trindt omkring fra.
Sithaw panoek ai kaminawk angthawk o nasoe, Jehosaphat ih azawn tangtling ah angzo oh; to ah kang hnut moe, ahmuen kruek ih prae kaminawk to lok ka caek han.
13 Lægger Seglen til, thi Høsten er moden; kommer, stiger ned, thi Vinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi stor er deres Ondskab.
Nihcae sethaih loe len parai boeh pongah, cakra to angnaeng oh, cang loe hmin boeh: angzo oh loe, caeh o tathuk ah; misurtui pasawhhaih ahmuen loe koi boeh pongah, tui suekhaih tabu doeh koi amthlai pok boeh.
14 Skarer paa Skarer i Dommens Dal! thi nær er Herrens Dag i Dommens Dal.
Lokcaekhaih azawn ih, Angraeng ih ni loe zoi boeh pongah, paroeai pop, pop parai kaminawk loe, lokcaekhaih azawn ah oh o.
15 Sol og Maane sortne, og Stjerner forholde deres Skin.
Ni hoi khrah to tahmuep ueloe, cakaehnawk mah aanghaih to paek o mak ai boeh.
16 Og Herren skal brøle fra Zion og lade sin Røst lyde fra Jerusalem, og Himmel og Jord skulle ryste; men Herren skal være en Tilflugt for sit Folk og et Værn for Israels Børn.
Angraeng loe Zion mae hoiah hang ueloe, Jerusalem hoiah doeh hang tih; van hoi long to anghuen tih; toe Angraeng loe angmah ih kaminawk hanah abuephaih ahmuen ah om tih, Israel caanawk hanah loe thacakhaih ah om tih.
17 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, som bor paa Zion, mit hellige Bjerg; og Jerusalem skal vorde en Helligdom, og fremmede skulle ikke ydermere drage over den.
To naah Kai loe, kaimah ih kaciim mae Zion ah kaom, nangcae ih Angraeng Sithaw ni, tiah na panoek o tih: Jerusalem loe ciimcai tih boeh, prae kalah kaminawk mah natuek naah doeh muk o mak ai boeh.
18 Og det skal ske paa denne Dag, at Bjergene skulle dryppe med Most, og Højene skulle flyde med Mælk, og alle Strømme i Juda skulle rinde med Vand, og der skal udgaa en Kilde fra Herrens Hus, og den skal vande Sittims Dal.
To na niah loe mae mah, misurtui to tacawtsak tih, maesomnawk mah tahnutui longsak tih, Judah ih vacongnawk ah kalen parai tui to long tih; Angraeng ih im hoiah tui to puek ueloe, Shitim azawn to tui paek o tih boeh.
19 Ægypten skal blive øde, og Edom skal blive til en øde Ørk, formedelst Voldsgerning imod Judas Børn, eftersom de have udøst uskyldigt Blod i deres Land.
Judah kaminawk to misa ah suek o, angmacae prae thungah kaom sakpazaehaih tawn ai kaminawk to nihcae mah athii long o sak pongah, Izip loe angqai krang ueloe, Edom loe kapong sut praezaek ah om tih.
20 Men Juda skal blive evindelig og Jerusalem fra Slægt til Slægt.
Judah loe cak poe ueloe, Jerusalem doeh adung maeto pacoeng maeto cak poe tih boeh.
21 Og jeg vil sone deres Blod, som jeg ikke havde sonet; og Herren bor paa Zion.
Angraeng loe Zion ah oh pongah, ka ciimsak ai ih nihcae ih athii to ka ciimsak han boeh.