Joel 2

1 Støder i Basunen paa Zion, og raaber højt paa mit hellige Bjerg, alle Landets Indbyggere bæve! thi Herrens Dag kommer, thi den er nær.

E PUHI oukou i ka pu ma Ziona, A e hookani i ka puwaikana ma kuu mauna hoano: E haalulu na kanaka a pau o ka aina: No ka mea, e hiki mai ana ka la o Iehova, Oia hoi, ua kokoke mai.

2 En Mørkheds og Dunkelheds Dag, en Dag med Sky og Mulm, som Morgenrøde udbredt over Bjergene! et stort og mægtigt Folk, hvis Lige ikke har været fra Arilds Tid og ikke heller skal komme etter det, saa mange Aar der er Slægt efter Slægt til!

He la pouli, a me ka popilikia, He la naulu a me ka pouli nui, E like me ka hohola ana o ke kakahiaka maluna o na mauna; He lahuikanaka nui, a me ka ikaika; Aole me keia mai ka wa kahiko mai, Aole hoi e like hou me ia mahope, I na makahiki o na hanauna he nui.

3 Foran det fortærer en Ild, og efter det brænder en Lue; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en øde Ørk, og heller intet undslipper det.

E ai ana ke ahi imua ona, A mahope ona, he lapalapa e hoopau ana. Me ka mala o Edena, pela ka aina mamua ona; A mahope ona, me he waoakua la; Aole hoi e pakele kekahi mea ia ia.

4 Dets Udseende er som Heste at se til, og som Rideheste saa rende de.

Like me ka helehelena lio, pela kona helehelena; A me na hoohololio, pela lakou e holo ai.

5 De springe paa Bjergenes Toppe, med en Lyd som af Vogne, med en Lyd som af Ildslue, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig.

Like me ka halulu o na halekaa maluna o na piko o na mauna, pela lakou e lele ai, Me ka halulu o ka lapalapa ahi e hoopau ana i ka nahelehele, Like me ka lahuikanaka ikaika i hoomakaukau e kaua aku.

6 Folkene bæve for dets Ansigt, alle Ansigter skifte Farve.

E haalulu na kanaka imua o lakou: A keokeo na maka a pau i ka makau.

7 Som vældige komme de løbende, som Krigsmænd bestige de Muren; og de drage frem, hver sin Vej, og forandre ikke deres Retning.

E like me na kanaka ikaika e holo lakou: Like me na kanaka kaua e pii lakou i ka pa; E hele kela mea keia mea o lakou ma kona ala, Aole lakou e kapae ae i ko lakou hele ana;

8 Og de trænge ikke den ene den anden, de drage frem, hver ad sin slagne Vej; og de styrte frem igennem Vaaben, de bryde ikke af.

Aole kekahi e hooke i kekahi; E hele no kela mea keia mea ma kona ala; A ina e lele aku lakou i ka pahikaua, aole lakou e eha.

9 De løbe om i Staden, rende paa Muren, stige ind i Husene; de komme ind igennem Vinduerne som en Tyv.

E hele lakou i o i o ma ke kulanakauhale, E holo lakou maluna o ka papohaku; E pii lakou maluna a na hale; E komo lakou ma na pukamakani me he aihue la.

10 Foran dem bæver Jorden, Himmelen ryster; Sol og Maane sortne, og Stjerner drage deres Glans tilbage.

E naue ka honua imua o lakou; E haalulu na lani; E pouli ka la, a me ka mahina, A e hoonalowale na hoku i ko lakou malamalama.

11 Og Herren opløfter sin Røst foran sin Hær, thi saare stor er hans Lejr, thi mægtig er den, som udretter hans Ord; thi stor er Herrens Dag og saare forfærdelig, og hvo kan udholde den?

A e hoopuka mai o Iehova i kona leo imua o kona kaua; No ka mea, ua nui loa kona wahi i hoomoana'i; No ka mea, ua ikaika ka mea nana e hooko i kana olelo; No ka mea, ua nui ka la o Iehova, a me ka weliweli nui; A owai la ke hoomanawanui ia mea?

12 Og selv nu, siger Herren, vender om til mig af eders ganske Hjerte og med Faste og med Graad og med Klage,

Ano hoi, wahi a Iehova, E hoi hou mai oukou ia'u me ko oukou naau a pau, A me ka hookeai ana, a me ka uwe ana, a me ke kanikau ana:

13 og sønderriver eders Hjerte, og ikke eders Klæder, og vender om til Herren, eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og stor af Miskundhed og angrer det onde.

A e haehae i ko oukou naau, aole i ko oukou aahu, A e huli hou ae ia Iehova i ko oukou Akua; No ka mea, he lokomaikai, a he aloha kona, Ua lohi mai ka inaina, A he aloha nui kona, A ua hoololi hou ia i ka manao hoopai.

14 Hvo ved? han maatte maaske vende om og angre det, saa at han lader Velsignelse efter sig, Madoffer og Drikoffer for Herren, eders Gud.

Malama paha e huli mai ia a e loli i ka manao, A e waiho mahope ona i ka hoomaikai ana; I ka mohai makana, a me ka mohai inu no Iehova ko oukou Akua?

15 Støder i Basunen paa Zion, helliger en Faste, udraaber en Forsamling!

E puhi oukou i ka pu ma Ziona, E hoolaa i ka hookeai ana, E kahea aku i ka halawai.

16 Samler Folket, helliger en Forsamling, sanker de gamle, samler de spæde Børn og dem, som die Brysterne; en Brudgom gaa ud af sit Kammer og en Brud af sit Brudehus!

E hoakoakoa i na kanaka; E hoomaemae i ka ahakanaka; E houluulu i ka poe kahiko; E hoakoakoa i na keiki, a me na mea omo waiu: E hele aku ke kane mare iwaho o kona keena, A me ka wahine mare iwaho o kona keena moe.

17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhallen og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk og giv ikke din Arv hen til Skændsel, saa at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Folkene: Hvor er deres Gud?

Iwaena o ka lanai a me ke kuahu e auwe iho na kahuna, na lawehana a Iehova, A e olelo aku lakou, E ahonui mai, e Iehova, i kou poe kanaka, A mai haawi aku i kou hooilina i ka hoinoia mai, I noho alii ai na lahuikanaka e maluna o lakou: No ke aha la e olelo ae lakou, iwaena o na kanaka, Auhea ko lakou Akua?

18 Og Herren var nidkær for sit Land og sparede sit Folk.

Alaila, e lili mai o Iehova no kona aina, A e aloha mai i kona poe kanaka.

19 Og Herren svarede og sagde til sit Folk: Se, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed; og jeg vil ikke ydermere gøre eder til Spot iblandt Hedningerne.

A e olelo mai o Iehova, a e i mai i kona poe kanaka, Aia hoi, e haawi aku au i ka ai, i ka waina, a me ka aila, a e maona oukou ma ia mea: Aole au e hoolilo hou ia oukou i ka hoinoia iwaena o na lahuikanaka:

20 Og ham fra Norden vil jeg drive langt bort fra eder og støde ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop imod det østre Hav og hans Bagtrop imod det vestre Hav; og der skal opstige en Stank af ham og opstige en væmmelig Lugt af ham; thi han tog sig for at gøre store Ting.

A e hookaawale loa aku au, mai o oukou aku, i ke kaua o ke kukulu akau. A hookuke aku ia ia i ka aina maloo, a neoneo; O kona alo ma ke kai hikina, A o kona kua ma ke kai komohana; A e pii ae kona pilau, A e pii ae kona hauna, No ka mea, ua hana hookiekie no ia.

21 Frygt ikke, du Jord! fryd dig og vær glad; thi Herren har taget sig for at gøre store Ting.

Mai makau oe, e ka aina; E olioli, a e hauoli hoi, No ka mea, e hana mai o Iehova i na mea nui.

22 Frygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken grønnes; thi Træet bærer sin Frugt, Figentræerne og Vintræerne give deres Kraft.

Mai makau oukou, e na holoholona o ke kula: No ka mea, ke uliuli mai nei ka aina panoa; Ke hua mai nei ka laau i kona hua, Ke hua mai nei ka laau fiku a me ke kumuwaina, me ko lakou ikaika.

23 Og I, Zions Børn! fryder og glæder eder i Herren eders Gud; thi han giver eder Læreren til Retfærdighed og nedsender saa til eder for det første tidlig Regn og sildig Regn.

O oukou, e na keiki o Ziona, e olioli, a e hauoli hoi iloko o Iehova ko oukou Akua; No ka mea, ua haawi mai ia no oukou i ke kuaua mua ma ka pono, A e hooua mai no oukou i ka ua, I ke kuaua mua, a i ke kuaua hope, e like mamua.

24 Og Tærskepladserne skulle være fulde af Korn og Persekarrene løbe over med Most og Olie.

A piha na kahua hahi i ka ai, A piha loa na waihona i ka waina hou, a me ka aila.

25 Og jeg vil godtgøre eder Aarene, i hvilke Græshoppen, Oldenborren og Kornormen og Høskrækken fortærede, denne min store Hær, som jeg havde sendt paa eder.

A e uku au ia oukou no na makahiki o na uhini i ai ai, A ka uhini huluhulu, a me ka uhini hulu ole, a me ka uhini opio hulu ole, Kuu poe kaua nui a'u i hoouna aku ai iwaena o oukou.

26 Og I skulle æde, æde og mættes, og love Herrens eders Guds Navn, som har handlet underfuldt med eder, og mit Folk skal ikke beskæmmes evindelig.

A e ai oukou i ka ai a maona, A e hoolea aku i ka inoa o Iehova ko oukou Akua, Ka mea i hana kupanaha mai ia oukou; Aole loa e hilahila kuu poe kanaka.

27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og ingen ydermere; og mit Folk skal ikke beskæmmes evindelig.

A e ike no oukou, Owau no iwaena o ka Iseraela, A owau no o Iehova ko oukou Akua, aole mea e ae; Aole loa e hilahila kuu poe kanaka.

28 Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere; eders Ældste skulle drømme Drømme og eders unge Karle se Syner.

A i ka wa mahope, e ninini aku au i kuu Uhane maluna o na kanaka a pau; A e wanana na keikikane a oukou, a me na kaikamahine a oukou, A e moe ko oukou poe elemakule i na moe uhane, E ike ko oukou poe kanaka opio i na hihio:

29 Ogsaa over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand.

A maluna hoi o na kauwakane, A maluna o na kauwawahine i kela mau la, e ninini aku au i kuu Uhane.

30 Og jeg vil give underfulde Tegn paa Himmelen og paa Jorden, Blod og Ild og Røgstøtter.

A e hoike aku au i na mea kupanaha ma ka lani, a ma ka honua; He koko, a me ke ahi, a me na kia ao uahi.

31 Solen skal omvendes til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens Dag, den store og forfærdelige, kommer.

E lilo ka la i pouli, a o ka mahina i koko, mamua o ka hiki ana mai o ia la nui weliweli la o Iehova.

32 Og det skal ske, at hver, som paakalder Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være nogle, som undkomme, saaledes som Herren har sagt, og iblandt de undslupne skal den være, som Herren kalder.

A o ka mea e kahea aku i ka inoa o Iehova, e hoopakeleia oia: No ka mea, ma ka mauna Ziona, a ma Ierusalema, ka mea hoopakele, e like me ka Iehova i olelo mai ai, A mawaena o ka poe i koe a Iehova o kahea aku ai.