Joel 1
1 Herrens Ord, som kom til Joel, Pethuels Søn.
Wach Jehova Nyasaye mane obiro ne Joel wuod Pethuel.
2 Hører dette, I gamle! og laaner Øren, alle Landets Indbyggere! mon saadant er sket i eders Dage eller i eders Fædres Dage?
Winjuru ma, un jodongo; chikuru itu, un duto ma udak e piny. Bende gima chalo kama osetimore e ndalou, kata e ndalo mag kwereu?
3 Fortæller eders Børn derom, og eders Børn fortælle deres Børn og deres Børn den næste Slægt!
Nyis nyithindu wachni, kendo nyithindu onyis nyithindgi, kendo nyithindgi bende onyis tiengʼ maluwogi.
4 Hvad Høskrækken lod overblive, aad Græshoppen, og hvad Græshoppen lod overblive, aad Oldenborren, og hvad Oldenborren lod overblive, aad Kornormen.
Gik ma mony mar bonyo oweyo, bonyo madongo osechamo; gik ma bonyo madongo oweyo bonyo matindo osechamo, gik ma bonyo matindo oweyo bonyo mamoko nochamo.
5 Vaagner op, I drukne, og græder! og hyler, alle I, som drikke Vin, over Mosten! thi den er reven bort fra eders Mund.
Un jomer, chiewuru kendo ywaguru! Gouru nduru, un duto ma jomath mag divai; gouru nduru nikech divai manyien, nikech oseyudhe ogole e dhou.
6 Thi et Folk er draget op over mit Land, stærkt og ikke til at tælle; det har Tænder som Løvers Tænder og Kindtænder som Løvindens.
Oganda moro osemonjo pinya, en oganda maratego kendo gingʼeny mokadho akwana; en gi leke mag sibuor madichwo, leke mager mag sibuor madhako.
7 Det har ødelagt mit Vintræ og knækket mit Figentræ; det har gjort det aldeles bart og kastet det ned, Rankerne derpaa ere blevne hvide.
Oselwero it mzabibu maga, kendo ketho yiende ngʼopega. Osepoko potgi mi owitogi kucho, kendo oweyo bedegi kodongʼ rachere.
8 Hyl som en Jomfru, der har iført sig Sæk for sin Ungdoms Brudgom!
Ywaguru ka ukuyo ka dhako ma pod tin ma orwakore gi law kuyo, ka oywago chwore mane ohange.
9 Madoffer og Drikoffer er revet bort for Herrens Hus, Præsterne, Herrens Tjenere, sørge.
Chiwo mag cham kod misango miolo piny orumo e od Jehova Nyasaye. Jodolo ywak joma tiyo e nyim Jehova Nyasaye ywak.
10 Marken er ødelagt, Jordbunden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, Olien er sygnet hen.
Puothe okethore, lowo otwo; cham okethore, divai manyien orumo, mo bende onge.
11 Agerdyrkerne ere beskæmmede, Vingaardsmændene hyle over Hveden og over Bygget; thi Høsten paa Marken er gaaet tabt.
Kik ugen gimoro un jopur, denguru un jopidh mzabibu, beduru mokuyo nikech ngano gi shairi, nikech cham mochiek manie puothe okethore.
12 Vintræet er fortørret, og Figentræet er sygnet hen; Granatæbletræet, selv Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørrede; ja, Fryd er skamfuld vegen bort fra Menneskenes Børn.
Mzabibu osetwo kendo ngʼowu osener, olemo mongʼinore, gi othidhe kod mapera kaachiel gi yiende duto mag puodho osetwo. Adier mor mar dhano bende oserumo.
13 Omgjorder eder og sørger, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaar ind, tilbringer Natten i Sørgedragt, I min Guds Tjenere! thi Madoffer og Drikoffer er forment eders Guds Hus.
Yaye un jodolo, rwakreuru gi pien gugru kuywak; denguru kendo gouru nduru, un joma tiyo e nyim kendo mar misango. Biuru, mondo uywagru otieno duto, un joma tiyo e nyim kendo mar misango, nikech cham mag misango kod misengini miolo piny, onge e od Nyasachwa.
14 Helliger en Faste, udraaber en Forsamling, samler de Ældste, alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Hus, og raaber til Herren!
Landuru lemo gi riyo kech maler kendo luonguru chokruok maler. Chokuru jodongo kod ji duto modakie piny, mondo gibi e od Jehova Nyasaye ma Nyasachu, mondo giywagre ne Jehova Nyasaye.
15 Ve, den Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
Mano kaka odiechiengno lich! Nimar odiechieng Jehova Nyasaye chiegni, enobi kaka kethruok moa kuom Nyasaye Maratego.
16 Er ikke Føden reven bort for vore Øjne, Glæde og Fryd fra vor Guds Hus?
Donge chiemo osegol oko e nyim wangʼwa; donge ilo kod mor onge e od Nyasachwa?
17 Sædekornene ere raadnede under Jordskorpen, Forraadshusene ligge øde, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er blevet til Skamme.
Kothe otop motwo ei lowo. Ute keno okethore, dere osego piny, nikech cham onge.
18 Hvor sukker dog Kvæget! Øksnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Græsgang, ogsaa Faarehjordene maa bøde.
Mano kaka dhok chur! Kweth mag jamni tangni koni gi koni, nikech gionge lek; kata mana kweth mag rombe sandore.
19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild har fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue har svedet alle Træerne paa Marken.
In ema aluongi, yaye Jehova Nyasaye, nikech mach osewangʼo pewe mag kwath, kendo ligek mach osewangʼo yiende duto manie pap.
20 Ogsaa Dyrene paa Marken se sukkende op til dig; thi Vandstrømmene ere udtørrede, og en Ild har fortæret Græsgangene i Ørken.
Koda ka le mag thim bende tangni ka dwari nikech aore duto oseduono, kendo mach osewangʼo pewe mag kwath.
