< Job 1 >

1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job; og den samme Mand var oprigtig og retskaffen; han frygtede Gud og veg fra det onde.
Korapara mago nera Jopu'e nehaza nekino Usi mopafi mani'ne. Agra hazenke'a omne ne' maka zampina mani fatgo huno nemanino, Anumzamofonku korora nehuno kefo avu'ava'zana amefi hunemia ne' mani'ne.
2 Og ham bleve fødte syv Sønner og tre Døtre.
Jopu'a 7ni'a ne' mofavreraminki 3'a mofa'neraminki huno zamante'ne.
3 Og hans Kvæg var syv Tusinde Faar og tre Tusinde Kameler og fem Hundrede Par Øksne og fem Hundrede Aseninder, tillige med saare meget Tyende; og den samme Mand var mægtigere end alle Folkene imod Østen.
Hagi fenoma ante'neana 7tauseni'a sipisipi afutaminki, 3tauseni'a kemoli afutaminki, hozama eri bulimakao afutamina 500'agi, 500'a a' donki afutaminki huno nenteno, rama'a eri'za vahetamima'a mani'neankino, maka vahe'ma zage hanati kazigama mani'naza vahera Jopu'a zamagatereno tusi'a feno ne' mani'ne.
4 Og hans Sønner gik hen og gjorde Gæstebud hver i sit Hus paa sin Dag; og de sendte hen og indbøde deres tre Søstre til at æde og til at drikke med dem.
Hagi Jopu ne' mofavreramimo'za zamasarahehe'ina kehazage'za e'za, magomofo nompi atru hu'za tusi'a ne'zana kre'za nene'za musenkasea hutere hu'naze.
5 Og det skete, naar Gæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem og stod aarle op om Morgenen og ofrede Brændofre efter Tallet paa dem alle; thi Job sagde: Maaske mine Sønner have syndet og fornægtet Gud i deres Hjerte. Saaledes gjorde Job alle de Dage.
Hagi ana'ma hu'za ne'zama kre'za nene'za musenkasema huvagama retazageno'a, mofavre'amo'za ne'zama kre'za nene'za musenkasema hazafina kumima nehu'za Anumzamofoma huhaviza hunte'nesagura, nanterana Jopu'a ana maka mofavreramima'a kehutru huno zmente zmente sipisipi afura aheno tevefi kre fananehu ofa huno zamazeri agru Anumzamofo avurera hutere hu'ne.
6 Og det skete en Dag, der Guds Børn kom at fremstille sig for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem.
Hagi mago zupa Anumzamofo ankero vahe'mo'za Ra Anumzamofo avuga atru hunaku neazageno, Sata'a anampina egeno,
7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaa omkring i Landet og fra at vandre om derudi.
Ra Anumzamo'a antahigeno, Kagra igati ane? Higeno Sata'a amanage huno kenona hu'ne, Nagra mopafi vano vano nehuregati oe.
8 Og Herren sagde til Satan: Har du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er ingen som han i Landet, en oprigtig og retskaffen Mand, som frygter Gud, og som viger fra det onde.
Anage higeno Ra Anumzamo'a amanage huno antahige'ne, Eri'za vahe'ni'a Jopu'a maka zampina mani fatgo huno nemanino, Anumzamo'nagu korera nehuno, kefo avu'ava zana amefi hunemia ne' mani'neanki kagra ke'nano?
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud for intet?
Huno antahigegeno Sata'a amanage huno Ra Anumzamofona kenona hunte'ne, Kagra tamage hananagi, Jopu'a agafa'a me'nere agra Anumzamokagura korora hunegante.
10 Har du ej sat Gærde om ham og om hans Hus og om alt det, han har trindt omkring? du har velsignet hans Hænders Gerning, og hans Kvæg har udbredt sig i Landet.
Kagra vihugna hu'nenka mika kaziga agri'ene a' mofavre'ane mika'zama'anena kegava hunte'nane. Hagi agrama mani'nea mopafina mika zama hiazana asomu hunentankeno afufeno zama'amo'a ome ra huno mika zampina avite'ne.
11 Men udræk nu din Haand og rør ved alt det, som han har; hvad gælder det, om han ikke skal fornægte dig lige for dit Ansigt?
Hianagi kzama rusutenka mika zama'ama ahe fananema hanankeno'a, kavu negesankeno huhaviza hugantegahie.
12 Og Herren sagde til Satan: Se, alt det, han har, være i din Haand; kun paa ham selv lægge du ikke din Haand; da gik Satan ud fra Herrens Ansigt.
Higeno Ra Anumzamo'a huno, Nagra hu izo hugantoanki, vunka Jopu'ma ante'nea zantmintera amne avako hunka eri haviza hugahane. Hianagi Jopu avufgarera avakora osutfa huo. Anage higeno Ra Anumzamofo avugatira Sata'a atreno vu'ne.
13 Og det skete en Dag, da hans Sønner og hans Døtre aade og drak Vin i deres førstefødte Broders Hus,
Hagi mago zupa Jopu ne'mofamo'za nempu'zimimofo nompi ne'zana kre'za nene'za waini tina nene'za musenkase nehu'za mani'nazageno,
14 da kom deret Bud til Job og sagde: Øksnene pløjede og Aseninderne gik paa Græs ved Siden af dem,
eri'za ne'mo'a Jopunte eno amanage eme hu'ne, Hozama eri bulimakao afutmimo'za hoza enerizageno, donki afutamimo'za trazana ana hoza tavaonte nene'za mani'nazageno,
15 da faldt de af Seba ind og toge dem og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg alene er undkommen, jeg alene, for at give dig det til Kende.
Sabea kumateti vahe'mo'za e'za ha' eme hurante'za, ana maka eri'za vahetmina bainati kazinteti zamahe hana nehu'za, bulimakao afutamine donki afutaminena maka zamavare hana hu'za vazage'na, nagrake'za mani'nena ana naneke kasminaku fre'na oe.
16 Der denne endnu talte, da kom en anden og sagde: Guds Ild faldt fra Himmelen og brændte paa Faarene og paa Drengene og fortærede dem; og jeg alene er undkommen, jeg alene, for at give dig det til Kende.
Anage huno ana nanekema asmi vagaore'negeno ete mago eri'za ne'mo'a, agareno eno amanage eme hu'ne, Anumzamofo tevemo monafinti eramino mika sipisipi afutaminka'ane mika sipisipi afu kva vahetaminena teno eri hana hige'na anampintira nagrake mani'nena ana naneke kasminaku fre'na oe.
17 Der denne endnu talte, da kom en anden og sagde: Kaldæerne gjorde tre Hobe og overfaldt Kamelerne og toge dem og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg alene er undkommen, jeg alene, for at give dig det til Kende.
Anage huno ana nanekea asmi vagaore'negeno, ete nampa 3 eri'za ne'mo'a agareno eno amanage eme hu'ne, 3'a kevu hu'za e'naza Kaldia vahe'mo'za eri'za vaheka'a mika bainati kazinteti eme zamahe hana nehu'za, mika kemori afuka'aramina musufase'za vazage'na, anampintira nagrake frena ana naneke kasminaku oe.
18 Men der denne endnu talte, da kom en anden og sagde: Dine Sønner og dine Døtre aade og drak Vin i deres førstefødte Broders Hus,
Anage huno ana nanekea asmi vagaore'negeno, ete mago eri'za ne'mo'a agareno eno amanage eme hu'ne, Ne'mofaka'amo'za nempu'zmimofo nompi ne'zana kre'za neneza waini tina nene'za musenkase nehu'za mani'nazageno,
19 og se, der kom et stærkt Vejr fra hin Side Ørken og tog fat i Husets fire Hjørner, at det faldt paa Drengene, og de døde; og jeg alene er undkommen, jeg alene, for at give dig det til Kende.
ame huno ka'ma kokampinti tusi'a zaho erino eno, anama mani'naza nomofona mika kaziga asoparega eme amino ahe pasru hutregeno, ana nomo'a pasru huno ana maka ne'mofaka'a zamahe fri vagarege'na, ana knazampintira nagrake atiramina fre'na kasaminaku oe.
20 Da stod Job op og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved og faldt paa Jorden og nedbøjede sig,
Higeno Jopu'ma ana nanekema nentahino'a, tusi asunku nehuno otino zaza kukena'a tagato nehuno, aseni azokara hareno eri rampage nehuno, mopafi maseno Anumzamofona mono hunenteno,
21 og han sagde: Nøgen kom jeg af min Moders Liv, og nøgen vender jeg did tilbage; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
amanage hu'ne, Nenarera arimpafintira kukena osu navufa navapake e'noanki'na, fri'na vanuana navufa navapa vugahue. Agra Ra Anumzamo namiteno, ete Agra'a e'nerie. E'ina hu'neanki'na, Ra Anumzamofo ra agi amue.
22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.
Hagi ama ana mika knazampima Jopu'ma unefreno'a, Ra Anumzamofona kna amino huhaviza hunteno kumira osu'ne.

< Job 1 >