< Job 9 >

1 Men Job svarede og sagde:
Y respondió Job, y dijo:
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
Ciertamente yo conozco que es así; ¿y cómo se justificará el hombre con Dios?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Si quisiere contender con él, no le podrá responder a una cosa de mil.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
El es sabio de corazón, y fuerte en fuerza, ¿quién se endureció contra él, y quedó en paz?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
Que arranca los montes con su furor, y no conocen quién los trastornó;
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
que remueve la tierra de su lugar, y hace temblar sus columnas;
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
que manda al sol, y no sale; y sella las estrellas.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
El solo extiende los cielos, y anda sobre las alturas del mar.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
El que hizo la Osa, y el Orión, y las Pléyades, y los lugares secretos del mediodía;
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
el que hace cosas grandes e incomprensibles, y maravillosas, sin número.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
He aquí que él pasará delante de mí, y yo no lo veré; y pasará, y no lo entenderé.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
He aquí, arrebatará; ¿quién le hará restituir? ¿Quién le dirá: Qué haces?
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
Dios no tornará atrás su ira, y debajo de él se encorvan los que ayudan a la soberbia.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
¿Cuánto menos le responderé yo, y eligiré mis palabras con él?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Que aunque yo sea justo, no responderé; antes habré de rogar a mi juez.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Que si yo le invocase, y él me respondiese, aún no creeré que haya escuchado mi voz.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Porque me ha quebrado con tempestad, y ha aumentado mis heridas sin causa.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Que aún no me ha concedido que tome mi aliento; mas me ha llenado de amarguras.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
Si habláramos de su potencia, fuerte por cierto es; si de su juicio, ¿quién me emplazará?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Si yo me justificare, me condenará mi boca; si me predicare perfecto, él me hará inicuo.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Si yo me predicare imperfecto, no conozco mi alma; condenaré mi vida.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Una cosa resta es a saber que yo diga: Al perfecto y al impío él los consume.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
Si es azote, mate de presto, y no se ría de la prueba de los inocentes.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
La tierra es entregada en manos de los impíos, y él cubre el rostro de sus jueces. Si no es él el que lo hace, ¿quién es? ¿Dónde está?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
Mis días han sido más ligeros que un correo; huyeron, y nunca vieron bien.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Pasaron con los navíos de Ebeh; o como el águila que se arroja a la presa.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Si digo: Quiero olvidar mi queja, dejaré mi aburrimiento, y me esforzaré.
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
Temo todos mis trabajos; sé que no me perdonarás.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Si yo soy impío, ¿para qué trabajaré en vano?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Aunque me lave con aguas de nieve, y aunque limpie mis manos con la misma limpieza,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
aún me hundirás en el hoyo; y mis propios vestidos me abominarán.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Porque no es hombre como yo, para que yo le responda, y vengamos juntamente a juicio.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
No hay entre nosotros árbitro que ponga su mano sobre nosotros ambos.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Quite de sobre mí su verdugo, y su terror no me perturbe.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Y hablaré, y no le temeré; porque en este estado no estoy en mí.

< Job 9 >