Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
UJobe wasephendula wathi:
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
Ngeqiniso ngiyazi ukuthi kunjalo. Kodwa umuntu angalunga njani kuNkulunkulu?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Uba efisa ukuphikisana laye, kayikumphendula okukodwa phakathi kwenkulungwane.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Uhlakaniphile enhliziyweni, uqinile emandleni: Ngubani oziqinisileyo wamelana laye waphumelela?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
Osusa izintaba njalo zingazi, ozigenqula entukuthelweni yakhe.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
Onyikinya umhlaba awususe endaweni yawo, lensika zawo zizamazame.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
Olaya ilanga ukuthi lingaphumi, avalele inkanyezi ngophawu.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
Owendlala amazulu eyedwa, anyathele phezu kwezingqonga zolwandle.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
Owenza iBhere, iziNja, lesiLimela, lamakamelo eningizimu.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Owenza izinto ezinkulu ezingelakuhlolwa, lezimangalisayo ezingelakubalwa.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
Khangela, uyedlula phansi kwami ngingamboni, edlulele phambili ngingamuzwa.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
Khangela, uyahluthuna, ngubani ongamnqanda? Ngubani ongathi kuye: Wenzani?
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
UNkulunkulu kayinqandi intukuthelo yakhe. Abasizi bakaRahabi bayakhothama phansi kwakhe.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
Pho-ke, mina ngingamphendula ngithini, ngikhethe amazwi ami okuqondana laye?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Ebengingeke ngamphendula loba bengilungile; ngizacela isihawu kumahluleli wami.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Uba bengibizile, wangiphendula, bengingayikukholwa ukuthi ubekile indlebe elizwini lami.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Ngoba uyangihlifiza ngesiphepho, andise amanxeba ami kungelasizatho.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Kangivumeli ukukhokha umoya, kodwa engigcwalisa ngezinto ezibabayo.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
Uba kungamandla, khangela, ulamandla. Njalo uba kungesahlulelo, ngubani ozangibiza?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Aluba ngilungile, umlomo wami uzangilahla; uba ngiphelele, uzakuthi ngonakele.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Ngiphelele, angikhathaleli umphefumulo wami, ngidelela impilo yami.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Kunye lokho, ngenxa yalokho ngithi: Uyabhubhisa olungileyo lomubi.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
Lapho isiswepu sibulala ngokujumayo, uzahleka ukudangala kwabangelacala.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
Umhlaba unikelwe esandleni somubi; wembesa ubuso babehluleli bawo. Uba kungenjalo, pho, ngubani?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
Njalo insuku zami zilejubane kulesigijimi; ziyabaleka, kaziboni okuhle.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Ziyedlula njengezikepe zomhlanga, njengokhozi olutheleka empangweni.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Uba ngisithi: Ngizakhohlwa ukusola kwami, ngitshiye ukunyukumala kwami, ngithokoze,
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
ngiyesaba zonke insizi zami, ngiyazi ukuthi kawuyikungiphatha njengongelacala.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Ngilecala mina, pho, ngizatshikatshikelelani ize?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Uba ngizigezisa ngamanzi eliqhwa elikhithikileyo, ngihlambulule izandla zami ngesepa,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
khona uzangiphosela emgodini, besengisenyanywa yizigqoko zami.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Ngoba kasuye umuntu njengami ukuze ngimphendule, ukuze siye ndawonye kusahlulelo.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Kakukho umqamuli phakathi kwethu ongabeka isandla sakhe phezu kwethu sobabili.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Kasuse uswazi lwakhe kimi, njalo uvalo ngaye lungangethusi.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Bengingakhuluma ngingamesabi, kodwa anginjalo ngokwami.
