Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Wasephendula uJobe wathi:
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
“Ngeqiniso ngiyazi ukuthi lokhu kuliqiniso. Kodwa umuntu wenyama angalunga yini kuNkulunkulu?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Loba umuntu ubengafisa ukuphikisana laye ngeke amphendule lakanye emibuzweni eyinkulungwane.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Ukuhlakanipha kwakhe kujulile, amandla akhe makhulu. Ngubani kambe oke wamelana laye wasinda?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
Uyazidudula izintaba zona zingazi lutho, azigenqule nxa esezondile.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
Uyawunyikinya umhlaba endaweni yawo, axukuxe izinsika zawo.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
Uyalitshela ilanga ukuba lingakhanyi; asibekele ukukhanya kwezinkanyezi.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
Nguye kuphela owelula amazulu, ohamba phezu kwamagagasi olwandle.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
UnguMenzi wezinkanyezi iNgulube leZinja, iSilimela lomthala waseningizimu.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Wenza imimangaliso engafinyelelekiyo, izimanga ezingelakubalwa.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
Uthi nxa esedlula kimi, ngingamboni; ahambe khonapho ngingezwa lutho.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
Nxa ehluthuna, ngubani ongamalela? Ngubani ongathi kuye, ‘Wenzani wena?’
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
UNkulunkulu kalunqandi ulaka lwakhe; labasekeli bakaRahabi besaba bawela ezinyaweni zakhe.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
Pho mina ngingaphikisana laye njani? Ngingawathatha ngaphi amazwi okujijana laye?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Laloba ngingelamlandu, ngeke ngimphendule; ngingancenga uMahluleli wami kuphela ukuthi angihawukele.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Lanxa bengingambiza asabele, angikholwa ukuthi ubengangilalela.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Ubengangicobodisa ngesiphepho andise amanxeba ami kungelasizatho.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Ubengasoze angiphe ithuba lokukhokha umoya kodwa ubezahle angincindezele ngosizi.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
Nxa kungokwamandla, alamandla amakhulu! Nxa kungokokwahlulela ngokulunga, ngubani ongamthonisisa?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Loba ngingabe ngimsulwa, umlomo wami ubungangilahla; lanxa ngimsulwa wona ubuzakuthi ngilecala.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Lanxa ngingelacala, angizihluphi ngami; ngiyayeyisa impilo yami.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Kuyafanana konke; yikho ngisithi, ‘Ubhubhisa bonke abangelacala lababi.’
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
Nxa isifo esibi sibulala ngokuphangisa, uyabahleka abangelacala ngokulahla kwabo ithemba.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
Nxa ilizwe liwela ezandleni zababi, wembesa amehlo abahluleli balo. Nxa kungayisuye, pho ngubani?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
Amalanga ami alesiqubu esidlula esesithunywa; ayaphapha anyamalale kungela mthonselanyana wokuthokoza.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Antweza edlule njengezikepe zelala, njengenkozi zisehla zihwitha ezikudlayo.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Nxa ngingathi, ‘Ngizakubeka eceleni ukusola kwami, ngicitshe ukunyukubala kwami, ngibobotheke,’
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
ngilokhu ngihemahema ngezinhlupho zami, ngoba ngiyazi ukuthi kawuzukungigeza.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Njengoba ngivele sengibekwe icala, ngizazihluphelani ngokulwela ize na?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Loba ngingaze ngigeze ngesepa lezandla zami ngesoda yokuhlambulula,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
uzavele ungiphosele emgodini olodaka ngize ngenyanywe yizigqoko zami.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Akasumuntu njengami ukuthi ngingamphendula, ukuthi singamisana emthethwandaba.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Aluba ubengabakhona osilamulayo, abeke isandla sakhe phezu kwethu sobabili,
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
omunye nje ongasusa uswazi lukaNkulunkulu kimi, ukuze ngingatshukunyiswa yikwesaba lokhu.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Lapho-ke bengizakhuluma ngingesabi yena, kodwa okwakhathesi kunje, ngeke.”
