Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Na Job el topuk ac fahk,
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
Aok, nga lohng nufon ma ingan tari. Tusruktu ma ya mwet se ac ku in eis kutangla el fin lain God in pacl in nununku?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Kut ac alein fuka nu sel? El ku in siyuk tausin mwe siyuk Ma mwet uh tiana ku in topokla.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
God El arulana lalmwetmet ac kulana; Wangin mwet ku in alein nu sel.
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
El ku in moklela na eol uh in kitin pacl, ac wangin eteya, Ac kunausla eol inge ke ku lun kasrkusrak lal.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
God El supwama kusrusr lulap ac mokleak infohk uh; El osrokak sru lulap ma loangeak faclu.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
El ku in sikulya faht uh in tia takak, Ac oru itu uh in tia kalem ke fong.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
Wangin mwet tuh wi God laknelik kusrao, Ku futungya fintukun ma sulallal inkof uh.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
God El oakiya kais sie u in itu inkusrao — su orala petsa ke luman Bear Lulap soko, Mwet Sru Kosro se, ac Tamtael itkosr, oayapa itu nu epang.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Kut tia ku in kalem ke orekma usrnguk lal uh, Ac mwenmen ma El oru inge wangin safla kac.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
“God El fufahsryesr ye mutuk, a nga tia ku in liyal.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
El eis ma El lungse, ac wangin mwet ku in kutongilya; Wangin mwet ku in fahk, ‘Mea kom oru an?’
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
Kasrkusrak lun God uh tia ku in ekla. El kunausla mwet lokoalok lal Su kasrel Rahab, ma sulallal inkof uh, ke Rahab el lainul.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
Ke ma inge, nga ac konauk fuka kas in sang topkol?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Finne wangin ma sufal luk, pwayena ma nga ku in oru Pa nga in siyuk ke pakoten sin God, su nununkeyu.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Tusruktu, El finne lela nga in kaskas, Nga tia lulalfongi mu El ac porongeyu.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
El supwama paka upa in tuh sringilyu ac kanteya monuk, Ke na wangin sripa.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
El tia ase pacl in momong luk; A El nwakla moul luk ke mwe keok upa.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
Ya nga ac srike in lainul? Ku nga ku in lain God? Ya nga ac usalak nu ke nununku? Mea, oasr mwet ku in oru Elan som?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Moul luk uh nasnasna ac nga inse pwayena nu sel, tusruktu kas luk uh oru oana in oasr koluk luk, Ac oana in ma nukewa nga fahk uh ma ac akkolukyeyu.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Wangin ma sufal luk, tuh nga mansis na. Nga arulana srungala moul luk.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Wangin sripen ma nukewa. God El ac kunauskutla, finne oasr ma koluk lasr ku wangin.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
Fin mwet wangin ma sufal la se misa in kitin pacl na, Na God El ac isrun.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
God El sang faclu nu inpoun mwet sulallal. El oru mwet nununku uh kewa in sulongunla. Fin tia El pa oru ouinge uh, na su?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
“Len luk uh kainglana, ac wangin sie sin len inge wo.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Moul luk uh kasrusr mui oana oak soko ma mui oemeet uh, Oana luman mui lun sie eagle ke el ac pwesrouli nu fin soko rabbit.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Nga fin ac fahk mu nga ac mulkunla ma nga toasr kac uh, Ac srike in ekulla ngetnget asor luk in pwar;
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
Tusruktu nga esamak mwe keok nukewa luk ac nga sangeng Mweyen nga etu lah God El srakna pangon mu oasr ma sufal luk.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Ke nunkeyuk mu oasr ma sufal luk uh, na mwe mea nga in suk?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Wangin soap ac ku in ohlla ma koluk luk uh.
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
God El sisyuyang nu in sie luf na fohkfok, Ne nuknuk nga nukum inge, a mwekyekinyu pac.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Funu mwet se pa God, nga lukun ku in topkol, Usalak nu in nununku ac oru aksuwos lasr uh we.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Tusruktu wangin mwet ku in tu inmasrlosr Ac nununkekut kewa.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Tari, nimet nununkeyu, O God! Sruokya mwe aksangeng lom an likiyu!
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Nga tia sangeng. Nga ac kaskas, Mweyen nga etu insiuk sifacna.
