Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Hagi Jopu'a amanage huno kenona hu'ne,
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
Kagrama hanana tamage hane. Hianagi inankna huno Anumzamofo avurera mago vahe'mo'a fatgo vahera manigahie?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Hagi mago vahe'mo'ma Anumzamofoma tauseni'a zupa keagarera avrenteno keaga huntegahianagi, magore huno keagafina agateoretfa hugahie.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Na'ankure Anumzamofona knare antahi'zamo'a avite'nenkino tusi'a hihamu'ane Anumza mani'ne. Hagi Anumzamofoma ha'ma rentaza vahe'mo'za zamagra'a zamavate hazenkea eri'za ketere hu'naze.
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
Agra arimpama ahegeno'a, kea osu'neno antri hazaza huno agonaramina zamatufe zamatrege'za haviza nehaza Anumza mani'ne.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
Agra mopa eri kaza huno atufetregeno noma'a atreno arufi nevigeno, mopamofo tra'a eri kaza nehia Anumza mani'ne.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
Hagi Agrama zagegu'ma huno, hanatinka mareorio huno'ma hanigeno'a, zagemo'a hanatino mareorisnigeno, ofunku'ma remsa osuo huno'ma hinkeno'a, ofumo'a remsa osugosie.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
Agrake haroma hiaza huno mona eri rutarenenteno, hagerimo'ma krantonkrantoma hifina agofetura agatre azatre huno vano nehie.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
Agrake ofuntamina tro huno kankamunte kankamunte zamantege'za kevure kevure mani'nazankino zamagi'a Beama, Orioma, Pleiadesima, sauti kaziga monafima metruma nehaza hanafitaminena tro hunte'ne.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Agra ruzahu ruzahu zantmi tro huntegeno knare zantfa hu'neankino, ana zantamina hamprigara osu'ne.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
E'ina hu'neanagi Agrama erava'oma nehige'na nagra nonkogeno, enagatereno'ma eviama'a kena antahi'na nosue.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
Hagi Agrama nazanoma erinaku'ma haniazama e'nerisigeno'a, mago vahe'mo'a azeorige, na'a nehane hunora antahi onkegahie.
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
Hagi Anumzamo'a rimpa ahe'zana azeorigosiankino Rehapue nehaza osifaveramina hagerimpintira amne zamazerino aganutira zamarehapatigahie.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
E'ina hu'negu nagra iza'na Anumzanena keaga huge, mago'a zamofo nanekea hu'na eri fatgo hugahue?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Hagi nagrira hazenkeni'a omne'nesianagi nagra iza'na Anumzamofona ke hakarea huntegahue? Hagi magoke'zana Agrama asunku'ma hunantesigu antahigegahue.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Hagi nagrama keagare'ma avre'na e'na keagama eme huntesuana, nagrama antahuana, tamage huno Agra ke'ni'a antahi onamigahie hu'na nagesa nentahue.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Na'ankure Agra ununko'nu hara renenanteno agafa'a omne zante nazeri havizantfa huno nataza nenamie.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Agra natrege'na nasimura e'noruanki, hazenke namino nasimu kana renkrirege'na natagura nehu'na nasimu ante'zanku nehue.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
Hagi nagrama Anumzamofo hanavema rehe'na kenaku'ma hanuanana, nagri hanavea agatereno hanavenentake hu'ne. Hagi keagama erifatgoma hunaku'ma hanuana, keagafina agateregara osu'noe.
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Nagra hazenkea osu'noanagi, nagra hu'nesua kere anteno hazenke hu'nane huno hunantegahie. Nagra mago havizana osu'noanagi nagrama hu'nesua kemo, kefo avu'ava'ene vahere huno hunantegahie.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Nagrira mago hazenkeni'a omne'neanagi, nagragura nagesa nontahue. Nagra nasimu'ma eri'na mani'zankura navresra nehie.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Hazenke osu vahero, hazenke vahero, Anumzamofo avurera magozahu vahe mani'none. Agra hazenke osu vahe'ene hazenke vahe'enena zamahe fanane nehie.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
Hagi antrima hazaza huno'ma hazenke zamo'ma hazenke'ama omne vahe'ma ahe frigeno'a Anumzamo'a ana knazankura ki'za nere.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
Mago vahe'mo'ompge Anumzamo keagama refkoma nehaza vahera zamavua eri sukigeno, kefo avu'ava'ma hu vahe'mofo azampi mopamo'a nevie. Hagi Anumzamo'ma ana'ma osanigeno'a, iza anara hugahie?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
Zamagama neraza vahe'mo'zama zamagama nerazama'a zamagatereno knanimo'a tusiza huno aganere. Ana hu'neanki'na knare'zana fore hanige'na onkegahue.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Knanimo'a ventemo hagerimpi agasasa oruno agareankna nehuno, tumpamo ne'zaga'a aheno nenaku eri kafagino hareno takaureankna huno knamo'a tusi aganere.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Hagi nagrama knama nehuazama nage'nekani'na, nasunku'ma nehua zana atre'na muse navugosa nehue.
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
Hianagi nagra maka nata zankura tusi koro nehue. Na'ankure kagra kefo zani'a nagenka erifore hugahane.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Ko'ma nageno antahino'ma hige'na kumi vahe' mani'noanki, nagafare nagra amne zampina fatgo vahe'ma mani'zantera maraguzatigahue.
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Hagi sopenutira tina fre'na nazeri agru nehu'na, hankave marasinireti'ma tro'ma hu'naza soperetira nazana sese hugahuanagi,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
Anumzamo'a hapake kerifi nasaga hutrena, hapake hu'na hi'mnage ha'nenkeno, kukenanimo'enena tusiza huno agote nantegahie.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Anumzamo'a mopafi vahe knara osu'neanki'na, nagra Agri'enena fravazige, avre'na keaga huntegera osugahue.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Hagi amu'nonte vahera magora mani'neresina keagati'a eri fatgo huno tazeri mago hiresine.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Agra amu'nonte ne'mo'a Anumzamofona asmigeno kanoma nenamia zana atrege'na ru'enena agrama knazama namino nazeri koro nehia knazankura korora osu'na manusine.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Ana hige'na korora osu knazani'amofo keaga Anumzamofona asamusinagi nagra hankaverera e'inara osugahue.
