Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
ヨブこたへて言けるは
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
我まことに其事の然るを知り 人いかでか神の前に義かるべけん
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
よし人は神と辨爭はんとするとも千の一も答ふること能はざるべし
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
神は心慧く力強くましますなり 誰か神に逆ひてその身安からんや
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
彼山を移したまふに山しらず 彼震怒をもて之を飜倒したまふ
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
彼地を震ひてその所を離れしめたまへばその柱ゆるぐ
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
日に命じたまへば日いでず 又星辰を封じたまふ
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
唯かれ獨天を張り海の濤を覆たまふ
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
また北斗參宿昴宿および南方の密室を造りたまふ
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
大なる事を行ひたまふこと測られず奇しき業を爲たまふこと數しれず
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
視よ彼わが前を過たまふ 然るに我これを見ず彼すすみゆき賜ふ然るに我之を曉ず
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
彼奪ひ去賜ふ 誰か能之を沮まん 誰か之に汝何を爲やと言ことを得爲ん
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
神其震怒を息賜はず ラハブを助る者等之が下に屈む
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
然ば我爭か彼に回答を爲ことを得ん 爭われ言を選びて彼と論ふ事をえんや
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
假令われ義かるとも彼に回答をせじ 彼は我を審判く者なれば我彼に哀き求ん
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
假令我彼を呼て彼われに答たまふともわが言を聽いれ賜ひしとは我信ぜざるなり
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
彼は大風をもて我を撃碎き 故なくして我に衆多の傷を負せ
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
我に息をつかさしめず 苦き事をもて我身に充せ賜ふ
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!” og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?”
強き者の力量を言んか 視よ此にあり 審判の事ならんか 誰か我を喚出すことを得爲ん
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
假令われ義かるとも我口われを惡しと爲ん 假令われ完全かるとも尚われを罪ありとせん
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
我は全し 然ども我はわが心を知ず 我生命を賤む
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
皆同一なり 故に我は言ふ神は完全者と惡者とを等しく滅したまふと
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
災禍の俄然に人を誅す如き事あれば彼は辜なき者の苦痛を笑ひ見たまふ
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
世は惡き者の手に交されてあり 彼またその裁判人の面を蔽ひたまふ 若彼ならずば是誰の行爲なるや
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
わが日は驛使よりも迅く 徒に過さりて福祉を見ず
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
其はしること葦舟のごとく 物を攫まんとて飛かける鷲のごとし
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
たとひ我わが愁を忘れ面色を改めて笑ひをらんと思ふとも
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
尚この諸の苦痛のために戰慄くなり 我思ふに汝われを釋し放ちたまはざらん
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
我は罪ありとせらるるなれば何ぞ徒然に勞すべけんや
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
われ雪水をもて身を洗ひ 灰汁をもて手を潔むるとも
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
汝われを汚はしき穴の中に陷いれたまはん 而して我衣も我を厭ふにいたらん
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
神は我のごとく人にあらざれば我かれに答ふべからず 我ら二箇して共に裁判に臨むべからず
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
また我らの間には我ら二箇の上に手を置べき仲保あらず
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
願くは彼その杖を我より取はなし その震怒をもて我を懼れしめたまはざれ
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
然らば我 言語て彼を畏れざらん 其は我みづから斯る者と思はざればなり
