Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Ket simmungbat ni Job ket kinunana,
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
“Pudno nga ammok a kasta. Ngem kasano nga agbalin ti tao nga husto iti Dios?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
No kayatna ti makisinnupiat iti Dios, saanna a masungbatan isuna iti maminsan iti sangaribu a daras.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Nasirib ti puso ti Dios ken nabileg ti pigsana; siasino ti mangpatangken iti bagina a maibusor kenkuana ket nagballigi? -
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
isuna a mangikkat kadagiti bantay a saanna a ballaagan ti siasinoman inton baliktadenna dagitoy iti pungtotna-
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
isuna a manggun-gon ti daga iti ayanna ken mangpatigerger kadagiti pundasionna daytoy.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
Isu met laeng daytoy ti Dios a mangibagbaga iti init a saan nga agsingising, ket saan nga agsingising daytoy, ken ti mangak-akkob kadagiti bituen,
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
isuna a mangbinbinnat kadagiti langit ken isuna a mangibadbaddek ken mangpaspasardeng kadagiti dalluyon iti baybay,
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
isuna a mangar-aramid iti Oso, Orion, ti Pleiades, ken dagiti pannakaiyurnos dagiti bituen ti abagatan.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Isu met laeng daytoy ti Dios a mangar-aramid kadagiti naindaklan a banbanag, saan a maawatan a banbanag- pudno, dagiti nakakaskasdaaw a banbanag a saan a mabilang.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
Kitaem, magna isuna iti abayko, ket saanko isuna a makita; lumabas pay isuna, ngem saanko a mabigbig isuna.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
No mangtiliw isuna iti biktima, siasino ti makalapped kenkuana? Siasino ti makaibaga kenkuana, 'Ania ti ar-aramidem?'
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
Saan nga ibabawi ti Dios ti pungtotna; nagrukob dagiti katulungan ni Rahab iti babaenna.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
Kasano a masungbatak isuna, makapiliak kadi kadagiti sasao a pagrason kenkuana?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Uray no nalintegak, saanko a masungbatan isuna; mabalinko laeng ti dumawat iti asi iti ukomko.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Uray no immawagak ket sinungbatannak, saanak a mamati a dumdumngeg isuna iti timekko.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Ta dinadaelnak babaen iti bagio ken pinaaduna dagiti sugatko nga awan ti gapgapuna.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Saannak pay a palubosan nga aganges; ngem ketdi, pinunnonak iti kinasaem.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!” og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?”
No pagsasaritaantayo ti pigsa, apay, nabileg isuna! Ket no pagsasaritaantayo ti hustiya? 'Siasino,' kunana, 'ti mangidarum kaniak?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Uray no nalintegak, ukomennak ti bukodko a ngiwat; uray no awan iti pakababalawak, paneknekan latta daytoy a nagbasolak.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Awan pakababalawak, ngem awanen ti bibiangko iti bagik; kagurak ti bukodko a biag.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Awan ti nagdumaanna daytoy, isu nga ibagbagak a dadaelenna a sangsangkamaysa dagiti awan pakababalawanna kenn nadangkes a tattao.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
No dagus a mangpapatay ti didigra, agkatawa isuna iti pannakaparparigat dagiti awan basolna a tattao.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
Naited ti daga kadagiti ima dagiti nadangkes a tattao; kalkaluban ti Dios dagiti rupa dagiti uk-ukomna. No saan nga isuna ti mangar-aramid iti daytoy, ket siasino ngarud?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
Naparpartak dagiti al-aldawko ngem ti agtartaray a mensahero; tumaytayab dagiti al-aldawko; awan ti makitada a nasayaat iti sadinoman.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Napartakda a kas kadagiti bangka a naaramid iti badobadok a runo, ken kas kapartak ti agila a mangsippayut iti biktimana.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
No ibagak a lipatekon ti maipanggep kadagiti irirririk, nga ikkatek ti naliday a rupak ket agragsakak,
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
mabutengakto kadagiti amin a ladingitko gapu ta ammok a saannakto nga ibilang nga awan basolna.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Maukomakto; apay, koma ngarud a padasek daytoy nga awan serserbina?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
No bugoak ti bagik iti danun ti niebe ken aramidek a nakadaldalus unay dagiti imak,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
ipurwaknak ti Dios iti kanal, ket karugitdakto dagiti bukodko a kawes.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Ta saan a tao ti Dios, a kas kaniak, a mabalinko isuna a sungbatan, a mabalinmi ti mapan iti pangukoman.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Awan ti ukom iti nagbaetanmi a mabalin a mangipatay iti imana kadakami.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Awanen ti sabali nga ukom a makaikkat iti pang-or ti Dios kaniak, a makalapped iti panangbutbutengna kaniak. Ket agsaoakto ken saanak nga agbuteng kenkuana.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Ngem kas kadagiti banbanag ita, saanko a maaramid dayta.
