Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Konsa, Job te reponn. Li te di:
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
“Anverite, mwen konnen sa se vrè; alò, kijan yon nonm kapab genyen dwa devan Bondye?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Si yon moun te vle diskite avèk Li, li pa t ap kab byen reponn li menm yon fwa nan mil.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Bondye saj nan kè e pwisan nan fòs; se kilès ki konn reziste ak Li san donmaj?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
Se Li Menm ki deplase mòn yo, ki jan yo pa menm konnen, lè Li boulvèse yo nan fachez Li.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
Li souke latè sòti nan plas li, e fè pilye fondasyon li yo tranble.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
Li kòmande solèy la pou l pa klere e ki mete yon so sou zetwal yo.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
Se Li menm sèl ki rale lonje syèl yo e bese vag lanmè yo.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
Li sèl ki fè sou syèl la gwo Ourse la ak Orion an, avèk Pleiades yo, avèk chanm ki nan sid yo.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Li menm ki fè gwo bagay mèvèy yo, avèk zèv mèvèy san kontwòl yo.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
Si Li ta vin pase bò kote mwen, mwen pa t ap wè L. Si Li ta depase m nan wout, mwen pa t ap apèsi L.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
Gade byen, Li rache retire, se kilès ki ka anpeche L? Kilès ki ka di L: ‘Kisa w ap fè la a’?
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
“Bondye p ap detounen kòlè Li. Anba Li, byen akwoupi, se asistan a Rahab yo.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
Kijan mwen kab reponn Li, e chwazi pwòp pawòl mwen yo devan L?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Paske malgre mwen te gen rezon, mwen pa t kab reponn. Mwen ta oblije mande gras a Jij mwen an.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Menmsi mwen te rele, e Li te reponn mwen, mwen pa t ap kab kwè ke Li ta koute vwa m.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Paske Li fin brize m nèt ak yon tanpèt, e ogmante blese mwen yo san koz.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Li pa lèse m pran souf, men fè m debòde ak sa ki anmè.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: “Se her!” og kom det an paa Ret: “Hvo stævner mig?”
Men pou pouvwa, men gade, se Li menm ki gen fòs! Epi pou jistis, se kilès menm k ap voye pwosè vèbal bay Li menm?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Malgre mwen dwat, bouch mwen ap kondane m; malgre mwen san tò, Li va deklare m koupab.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Mwen inosan; mwen pa okipe mwen menm; mwen rayi lavi m.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
“Tout se menm bagay. Akoz sa mwen di Li detwi inosan yo avèk koupab yo.’
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
Si frèt la vin touye sibitman, l ap moke dezolasyon inosan an.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
Ak lemonn nan ki sede nan men a mechan yo, Li fin kouvri figi a jij latè yo. Si se pa Li menm, eh byen se kilès?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
“Alò, jou m yo vin pi rapid pase yon nonm k ap fè kous; Yo kouri ale. Yo pa wè anyen ki bon.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Yo glise pase tankou kannòt k ap pase nan wozo, tankou yon èg ki vole plonje sou viktim li.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Malgre mwen di ke m va bliye plent mwen, ke m va kite figi tris la pou fè kè kontan,
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
mwen krent tout doulè mwen yo. Mwen konnen ke Ou p ap bliye fot mwen yo.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Mwen gen tan fin jije koupab. Konsa, poukisa mwen ta dwe fè fòs anven?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Si m ta lave m nèt ak lanèj, e pwòpte men m ak savon lesiv ki fò,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
malgre sa, Ou ta plonje mwen nan kanal la, e pwòp rad mwen yo ta vin rayi m.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Paske Li pa yon nonm kon mwen, pou m ta reponn Li, pou nou ta kab rive nan tribinal ansanm.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Nanpwen moun ki pou fè antant antre nou, ki ta kab mete men l sou nou toulède.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Kite Li retire baton Li sou mwen, e pa kite laperèz Li plen m ak gwo latèrè.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Konsa, mwen ta pale san fè laperèz devan L; men mwen pa kab konsa pou kont mwen.”
