Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Job reprenant dit:
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
En vérité je sais qu'il en est ainsi. Comment un mortel serait-il juste aux yeux du Seigneur?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
Car si des hommes veulent aller avec Dieu en justice, il ne s'y prêtera pas; il ne voudra pas être contredit sur un seul point entre mille.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Lui seul est sage en ses pensées; il est fort, il est grand; qui donc s'est assez endurci pour lui résister?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
Il lutte contre les montagnes et elles l'ignorent; il les bouleverse dans son courroux.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
Il ébranle dans ses fondements la terre que recouvre le ciel, et les colonnes qui la soutiennent sont chancelantes.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
Il parle au soleil, et le soleil ne se lève pas; il appose son scel sur les astres.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
C'est lui seul qui a tendu les cieux et qui marche sur la mer comme sur un sol affermi.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
Il a créé les Pléïades, et l'étoile du soir, et Arcture, et les constellations du Midi.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
Il a fait une multitude innombrable de merveilles glorieuses et incompréhensibles.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
S'il a passé au-dessus de moi, je ne l'ai point vu; s'il a marché à mes côtés, je n'en ai rien su.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
Se détourne-t-il, qui le ramènera? qui osera lui dire: Que faites-vous?
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
Seul il a dompté toute fureur, il a fait plier les monstres marins sous le ciel.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
S'il m'écoutait, s'il jugeait mes arguments!
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Quand même je serais juste, il ne m'écouterait pas; je n'obtiendrais pas de lui un arrêt.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
Et si je ne l'avais invoqué et qu'il ne m'exauçât point, je ne pourrais croire qu'il eût entendu ma voix.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
Je crains qu'il ne me broie au moyen d'un tourbillon, car il amortit les ravages de mes plaies nombreuses.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Il ne me laisse point reprendre haleine, après m'avoir rempli d'amertume,
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
Et il prévaut par la force. Qui donc résisterait à la condamnation qu'il aurait prononcée?
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Juste, ma bouche se trouvera dire des impiétés; irréprochable, je passerai pour criminel.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
Car, si j'ai péché, c'est dans l'ignorance de mon âme, et néanmoins la vie m'est ôtée.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
Aussi j'ai dit: La colère détruit le riche et le grand.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
La mort qui les frappe soudain met à nu leur faiblesse; mais les justes sont tournés en dérision,
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
Ils sont livrés aux mains des pervers, et le Seigneur a voilé le front des juges. Et si ce n'est pas lui qui est-ce donc?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
Ma vie est plus rapide qu'un courrier; on ne s'est point placé sur son passage et on ne l'a pas vue.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
Les navires laissent-ils une trace, ou l'aigle qui vole et cherche sa proie?
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
Si je me dis: Cesse donc de parler; borne-toi à courber la tête et à gémir;
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
Je tremble de tous mes membres, car je sais que vous ne me jugez point innocent.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Ai-je donc commis quelque impiété? Mais pourquoi ne suis-je point mort?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
Lors même que je me serais lavé avec de la neige, et que des mains pures m'auraient purifié,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
Vous m'avez assez plongé dans la fange pour que ma robe m'ait souillé.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
Car vous n'êtes point comme moi un homme avec qui je puisse contester et comparaître en justice.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Que n'existe-t-il pour nous un médiateur, qui écoute et qui prononce entre vous et moi?
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Détournez de moi votre verge; que l'effroi qu'elle m'inspire ne me trouble plus.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
Si je cesse de craindre je parlerai, car je ne le peux en l'état où je suis.
