Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
Then Job answered,
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
“Truly I know that it is so, but how can man be just with God?
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
If he is pleased to contend with him, he can’t answer him one time in a thousand.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
God is wise in heart, and mighty in strength. Who has hardened himself against him and prospered?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
He removes the mountains, and they don’t know it, when he overturns them in his anger.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
He shakes the earth out of its place. Its pillars tremble.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
He commands the sun and it doesn’t rise, and seals up the stars.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
He alone stretches out the heavens, and treads on the waves of the sea.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
He makes the Bear, Orion, and the Pleiades, and the rooms of the south.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
He does great things past finding out; yes, marvellous things without number.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
Behold, he goes by me, and I don’t see him. He passes on also, but I don’t perceive him.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
Behold, he snatches away. Who can hinder him? Who will ask him, ‘What are you doing?’
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
“God will not withdraw his anger. The helpers of Rahab stoop under him.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
How much less will I answer him, and choose my words to argue with him?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
Though I were righteous, yet I wouldn’t answer him. I would make supplication to my judge.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
If I had called, and he had answered me, yet I wouldn’t believe that he listened to my voice.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
For he breaks me with a storm, and multiplies my wounds without cause.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
He will not allow me to catch my breath, but fills me with bitterness.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
If it is a matter of strength, behold, he is mighty! If of justice, ‘Who,’ says he, ‘will summon me?’
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Though I am righteous, my own mouth will condemn me. Though I am blameless, it will prove me perverse.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
I am blameless. I don’t respect myself. I despise my life.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
“It is all the same. Therefore I say he destroys the blameless and the wicked.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
If the scourge kills suddenly, he will mock at the trial of the innocent.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
The earth is given into the hand of the wicked. He covers the faces of its judges. If not he, then who is it?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
“Now my days are swifter than a runner. They flee away. They see no good.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
They have passed away as the swift ships, as the eagle that swoops on the prey.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
If I say, ‘I will forget my complaint, I will put off my sad face, and cheer up,’
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
I am afraid of all my sorrows. I know that you will not hold me innocent.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
I will be condemned. Why then do I labour in vain?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
If I wash myself with snow, and cleanse my hands with lye,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
yet you will plunge me in the ditch. My own clothes will abhor me.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
For he is not a man, as I am, that I should answer him, that we should come together in judgement.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
There is no umpire between us, that might lay his hand on us both.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Let him take his rod away from me. Let his terror not make me afraid;
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
then I would speak, and not fear him, for I am not so in myself.
