Job 9
1 Men Job svarede og sagde:
And he answered Job and he said.
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
Truly I know that thus and what? will he be justified a person with God.
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
If someone desires to conduct a case with him not he will answer him one [time] from a thousand.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Wise of heart and strong of power who? has he shown stubbornness to him and he has remained unharmed.
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
The [one who] removes mountains and not they know [the one] who he overturns them in anger his.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
The [one who] shakes [the] earth from place its and pillars its they tremble!
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
The [one who] speaks to the sun and not it shines and behind [the] stars he puts a seal.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
[one who] stretches out [the] heavens To only him and [one who] treads on [the] high places of [the] sea.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
[one who] makes [the] Bear Orion and Pleiades and [the] chambers of [the] south.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
[one who] does Great [things] until there not [is] inquiry and wonders until there not [is] number.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
There! he will pass by at me and not I will see [him] and he may pass on and not I will perceive him.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
There! he will snatch away who? will he turn back him who? will he say to him what? are you doing.
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
God not he will turn back anger his (under him *Q(k)*) they lay prostrate [the] helpers of Rahab.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
Indeed? for I I will answer him I will choose words my with him.
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
[I] who Though I am righteous not I will answer to judge my I will seek favor.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
If I called and he answered me not I believe that he gave ear to voice my.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
[he] who With a storm he crushes me and he increases wounds my without cause.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
Not he permits me to bring back breath my for he surfeits me bitter things.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!” og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?”
If to power a strong [one] there! and if to justice who? will he summon me.
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
Though I am righteous own mouth my it will condemn as guilty me [am] blameless I and it declared guilty me.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
[am] blameless I not I know self my I reject life my.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
[is] one It there-fore I say [the] blameless and [the] wicked he [is] bringing to an end.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
If a scourge it kills suddenly [the] despair of innocent [ones] he mocks.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
A land - it has been given in [the] hand of a wicked [person] [the] face of judges its he covers if not then who? [is] it.
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
And days my they have been swift more than a runner they have fled not they have seen good.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
They have passed on with ships of reed like an eagle [which] it rushes on food.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
If to say I I will forget complaint my I will let loose face my and I will be cheerful.
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
I dread all pains my I know that not you will acquit me.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
I I will be guilty why? this vanity will I labor.
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
If I washed myself (in water of *Q(K)*) snow and I cleansed with potash hands my.
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
Then in pit you will dip me and they will abhor me own clothes my.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
For not [he is] a human like me I will answer him we will come together in judgment.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
Not there between us [is] an arbiter he may put hand his on [the] two of us.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Let him remove from on me rod his and dread his may not it terrify me.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
I will speak and not I will fear him for not [am] thus I with myself.
