< Job 9 >

1 Men Job svarede og sagde:
And Job, responding, said:
2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
Truly, I know that it is so, and that man cannot be justified compared with God.
3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
If he chooses to contend with him, he is not able to respond to him once out of a thousand times.
4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
He is understanding in heart and mighty in strength; who has resisted him and yet had peace?
5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
He has moved mountains, and those whom he overthrew in his fury did not know it.
6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
He shakes the earth out of its place and its pillars tremble.
7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
He commands the sun and it does not rise, and he closes the stars as if under a seal.
8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
He alone extends the heavens, and he walks upon the waves of the sea.
9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
He fashions Arcturus, and Orion, and Hyades, and the interior of the south.
10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
He accomplishes great and incomprehensible and miraculous things, which cannot be numbered.
11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
If he approaches me, I will not see him; if he departs, I will not understand.
12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
If he suddenly should question, who will answer him? Or who can say, “Why did you do so?”
13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
God, whose wrath no one is able to resist, and under whom they bend who carry the world,
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
what am I then, that I should answer him and exchange words with him?
15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
And if I now have any justice, I will not respond, but will beseech my judge.
16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
And if he should listen to me when I call, I would not believe that he had heard my voice.
17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
For he will crush me in a whirlwind and multiply my wounds, even without cause.
18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
He does not permit my spirit to rest, and he fills me with bitterness.
19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!” og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?”
If strength is sought, he is most strong; if equity in judgment, no one would dare to give testimony for me.
20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
If I wanted to justify myself, my own mouth will condemn me; if I would reveal my innocence, he would prove me depraved.
21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
And if I now became simple, my soul would be ignorant even of this, and my life would weary me.
22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
There is one thing that I have said: both the innocent and the impious he consumes.
23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
If he scourges, let him kill all at once, and not laugh at the punishment of the innocent.
24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
Since the earth has been given into the hand of the impious, he covers the face of its judges; for if it is not him, then who is it?
25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
My days have been swifter than a messenger; they have fled and have not seen goodness.
26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
They have passed by like ships carrying fruits, just like an eagle flying to food.
27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
If I say: “By no means will I speak this way.” I change my face and I am tortured with sorrow.
28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
I have dreaded all my works, knowing that you did not spare the offender.
29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
Yet, if I am also just as impious, why have I labored in vain?
30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
If I had been washed with snow-like waters, and my hands were shining like the cleanest thing,
31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
yet you would plunge me in filth, and my own garments would abhor me.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
For even I would not answer a man who were like myself, nor one who could be heard with me equally in judgment.
33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
There is no one who could both prevail in argument and in placing his hand between the two.
34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
Let him take his staff away from me, and let not the fear of him terrify me.
35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
I will speak and I will not fear him, for in fearfulness I am not able to respond.

< Job 9 >